FORHANDLINGER | Ukraines økonomiske krise presser præsident Zelenskij til kontroversielle ansættelser. Den tidligere georgiske præsident Saakasjvili skal nu forhandle hjælpepakker for Ukraine – på bekostning af relationen til Georgien.

I Ukraine er ’kontracyklisk kapitalbuffer’ ikke et begreb, almindelige borgere pludselig har lært i kølvandet af pandemiens indtog i samfundet. For der har ikke været en reservebeholdning at tære på, når bæltet skal strammes. Effekterne af nedlukningen i Ukraine har presset præsident Volodymyr Zelenskij til at tage nogle drastiske politiske beslutninger, som skaber både undren og provokation.

Fredag den 22. april kom det frem, at den kontroversielle georgiske ekspræsident Mikheil Saakashvili er blevet bedt af Zelenskij om at tiltræde som ’vicepremierminister for reformer’, hvilket skal stemmes om i parlamentet Verkhovna Rada den 30. april. Zelenskij vil have Saakasjvili til at føre forhandlingerne med Den Internationale Valutafond for at sikre Ukraine udenlandske lån til at komme gennem krisen.

Radikale løsninger på radikale problemer
Ukraine er presset af coronakrisen og det dertilhørende økonomiske styrtdyk. Den Internationale Valutafond (IMF) har spået, at det ukrainske bruttonationalprodukt vil falde med 7,7 procent i 2020, hvorimod den globale økonomi spås at falde med 3 procent. EU besluttede i slutningen af marts at tilbyde Ukraine en hjælpepakke på 80 millioner euro til sundhedsvæsen, social støtte og små og mellemstore virksomheder.

Det er dog ikke nok til at sikre landet fra alvorlig recession. Der har længe været snak om, at Ukraine måske nærmede sig en låneaftale med IMF. Valutafonden har stillet krav om blandt andet at få styr på korruptionsproblemer og en jordreform, samt at få ryddet op i sagen om Privatbank, som blev nationaliseret i 2016 mod de tidligere ejeres vilje – som efterfølgende har kørt en retssag for at få banken tilbage. Da præsident Zelenskij i begyndelsen af marts lavede en omfattende regeringsrokade og sendte en række reformvenlige ministre hjem, frygtede eksperter, at en låneaftale med IMF ville blive udskudt yderligere, blandt andet på grund af intern modstand hos nogle ministre.

Men situationen er presserende og et muligt IMF-lån er ikke nok – nu skal der flere støttepenge på bordet, og helst allerede i går. Til den opgave har Zelenskij altså udset Mikheil Saakasjvili.

En broget karakter
Nogle har en mere turbulent politisk karriere end andre. Mikheil Saakasjvili er en af dem. Han har en fascinerende historie bag sig fra landene omkring Sortehavet og har været en hovedpine for ukrainerne de seneste år. Saakasjvili var Georgiens præsident i to perioder fra 2004 til 2013 og vandt anerkendelse for omfattende reformer og antikorruptionsarbejde.

Han er efterfølgende blevet anklaget for magtmisbrug, valgsvindel, korruption og indblanding i retssager, i august 2014 blev han dømt for misbrug af fondsmidler, og i 2015 blev hans familieejendom og bankkonti konfiskeret. I februar 2015 tilbød daværende ukrainske præsident Petro Porosjenko Saakasjvili posten som chef for en reformrådgivningsenhed i Ukraine. Den 29. maj 2015 gav præsidenten ham ukrainsk statsborgerskab, og dagen efter forfremmede Porosjenko Saakasjvili til guvernør af Odessa oblast. I december samme år fratog Georgien sin tidligere præsidents statsborgerskab. Den 7. november 2016 sagde Saakasjvili sin stilling som guvernør op med ukrainsk korruption som begrundelse – andre siger, det var hans kritik af Porosjenko, der førte til afskedigelse. Ukraine Crisis Media Center formulerer det som, at Saakasjvili ”i løbet af sit halvandet år på posten havde skændtes med nærmest alle i [minister]kabinettet”.

Blot fire dage efter offentliggørelsen af sin fratrædelse fra guvernørposten annoncerede Saakasjvili sit nye politiske parti, Bevægelsen af Nye Kræfter, som blev registreret i februar 2017. Det syntes Porosjenko dog ikke om, og den 26. juli 2017 fratog han Saakasjvili hans ukrainske statsborgerskab uden særlig begrundelse. Dét ville Saakasjvili ikke finde sig i, og han har siden trængt ind i Ukraine fra Polen med hjælp af sine trofaste ukrainske tilhængere, været tilbageholdt i Ukraine, sultestrejket og deporteret til Polen. For snart et år siden, den 28. maj 2019, sørgede præsident Zelenskij for at genoprette Saakasjvilis ukrainske statsborgerskab – uden at forvente politisk gengældelse, sagde han, selv om Mikheil Saakasjvili tidligere har været åben om sin støtte til Zelenskijs parti.

Diplomatisk konflikt
Der har tidligere været spændinger mellem Georgien og Ukraine på grund af Mikheil Saakasjvili, som Georgien i flere år har udstedt en arrestordre på, og som Ukraine har nægtet at reagere på. Med udsigter til, at den dømte ekspræsident måske kan smykke sig med ministertitler i nabolandet, har den georgiske premierminister Giorgi Gakharia varslet, at han i så fald vil hjemkalde den georgiske ambassadør fra Kyjiv. Ifølge nyhedsmediet 112.ua har premierministeren udtalt, at det fra Ukraines side er ”kategorisk uacceptabelt, at udnævne en person som er dømt for alvorlige forbrydelser og eftersøgt i Georgien.

Man skal ikke være for hurtig med at fælde dom – samme dag, som Gakharia kritiserede udnævnelsen, kom der skarp respons fra formanden for Folkets Tjener, David Arakhamia.

”Det er kun et forsøg på at udøve pres. Vi har en suveræn stat og intet land i verden skal fortælle os hvem vi udnævner til posten som vicepremierminister og hvem vi ikke gør. Det er den fuldstændig forkerte retorik,” sagde Arakhamia til Unian.

Hvorfor Zelenskij skulle vælge netop en ballademager som Saakasjvili som finansforhandler kommer ifølge tv-mediet Hromadske af ren og skær personalemangel. Zelenskijs noviceparti Folkets Tjener har – ligesom præsidenten – siden stiftelsen i 2018 været kendetegnet af manglende politisk erfaring og kapacitet. Saakasjvili har bestemt politisk erfaring – om han har den gennemslagskraft, Zelenskij håber på, genstår at se. Man må håbe, Mikheil Saakhasjvili kan skaffe ukrainerne hårdt trængte penge, så udnævnelsen bliver kontroversen og de diplomatiske udfordringer værd.