RUSLAND | Coronakrisen kan ikke blot få enorme menneskelige og økonomiske omkostninger for Rusland, men er også en kæp i hjulet for Kreml og den forestående folkeafstemning om ændring af den russiske forfatning. Afstemningen er udsat, oliepriserne er styrtdykket og Rusland er under forandring – Putins regime er måske blevet sat på sin hidtil største prøve.

I begyndelsen af coronakrisen udviklede situationen i Rusland sig uden stor bevågenhed fra omverdenen. På trods af, indtil for nyligt, lave smitte- og dødstal, ser det nu ud til at Rusland står overfor en krise af uoverskuelige dimensioner.

Ifølge Moscow Times er der den 23. april bekræftet i alt 62.773 smittetilfælde og 555 dødsfald i Rusland. Det seneste døgn er der bekræftet 4.774 nye tilfælde af smitte. Større byer er i lockdown, og befolkningen i hovedstaden Moskva må kun gå ud for at købe fornødenheder som mad og medicin. I Moskva er der indført en slags digital paskontrol, hvor borgere skal have særlige pas til at rejse rundt i byen for at kunne passe deres job – et system, der er blevet kritiseret for at indsamle store mængder af persondata. I resten af Rusland håndteres krisen på regionsniveau, og det varierer hvilke tiltag, der er blevet indført. Indtil videre er smittens epicenter Moskva, men i andre større byer stiger antallet af smittede. Eksperter advarer om at Ruslands yderområder kan risikere at blive ramt særligt hårdt, da mange regioner har aldrende befolkninger og utilstrækkeligt udstyr til at håndtere krisen.

Den russiske økonomi er ligeledes svækket af coronaudbruddet, samtidig med at OPEC+ olieproduktionspagten mellem Rusland og Saudi Arabien er brudt sammen. Dette har skabt chokbølger i verdensøkonomien og resulteret i voldsomme udsving på det russiske børsmarked og i værdien af rublen. Den tidligere finansminister Alexei Kudrin har advaret om, at krisen kan gøre 8 millioner arbejdsløse i løbet af i år, og en gruppering af liberale, russiske økonomer anslår, at Ruslands økonomi kan skrumpe med op til 9% i år. Allerede nu begynder en række russiske regioner at åbne samfundet op igen, og flere større fabrikker er begyndt at genstarte deres produktion, mens restriktionerne i Moskva strammes yderligere.

Forsinket udbrud
Udviklingen i Rusland, som først syntes langsom i forhold til resten af Europa, ser nu ud til at forværres hastigt. Den 24. marts blev den første officielle optælling af smittede offentliggjort, næsten en måned efter at det første smittetilfælde blev bekræftet i Danmark. Her lå antallet af bekræftede smittede på 495. Dette, sammenholdt med Ruslands befolkningstal på godt 144 millioner, gav et indtryk af en sparsom smittespredning. Den 18. marts udtalte Vladimir Putin at smitten var under kontrol. På det tidspunkt kunne Putins udmelding godt se plausibel ud, på trods af at der endnu ikke var indført restriktioner eller igangsat lockdowns.

Rusland handlede på nogle områder hurtigt overfor pandemien og lukkede sin lange grænse til Kina allerede i januar. Man begyndte også at teste tidligt i forløbet, men det er siden kommet frem, at testen, der blev udviklet i et statsstøttet laboratorie i Novosibirsk, kun kan opfange virus, hvis mængden af virus er stor. Indtil for nyligt blev alle testresultater fra hele Rusland behandlet i en enkelt testfacilitet i Sibirien. Testen kan derfor være en stor del af forklaringen på hvorfor smittetallet i Rusland er så lavt. The Doctors Alliance, en uafhængig forening for ansatte i sundhedssektoren i Rusland, har anklaget regeringen for at lyve om antallet af smittede.

Nu ser det dog ud til, at truslen tages seriøst, og Kreml har grebet til overvågningsværktøjer i kampen mod corona. Premierminister Mikhail Misjustin igangsatte den 23. marts udviklingen af et system til at overvåge folk, der har været i kontakt med virussen, ved at bruge geolokationsdata fra deres mobiltelefoner. Derudover bruges Moskvas omfattende overvågningssystem, der som i Kina bruger ansigtsgenkendelsesteknologi, til at spotte folk, der bryder deres karantæne. Borgmester i Moskva, Sergej Sobjanin, har anbefalet alle med kroniske sygdomme og alle over 65 år at blive hjemme, eller om muligt forlade byen. Sobjanin påtalte ved et møde med Putin sidst i marts, at det bekræftede antal sager var for lavt i forhold til hvad der sås i virkeligheden, og at nogle regioner ikke lod til at forstå alvoren, og advarede om, at man på ingen måde har nået toppen af epidemien endnu.

Kremls styrkeprøve
2020 markerer Vladimir Putins 20 års jubilæum på magten i Rusland, og med de foreslåede ændringer i den russiske forfatning kan Putin forblive ved magten indtil 2036. En folkeafstemning for eller imod forfatningsændringen var planlagt til den 22. april – ikke fordi en folkeafstemning kræves for at godtage ændringen, men fordi det er vigtigt for Putin og styret i Kreml at cementere overfor befolkningen og omverdenen, at hans magt er legitim og bakket op af folket. Coronaepidemien har sat en kæp i hjulet på denne plan, der samtidig er et led i et forsøg på at gøre Putin populær igen, efter en længere tid med lunkne meningsmålinger. Virussens indtog i Rusland kan, hvis tallene fortsætter med at stige så eksplosivt, som de gør netop nu, blive den største krise Rusland har stået overfor de sidste 20 år – en krise, der er svær at vende til positiv PR til styrets fordel. Mens tidligere kriser, herunder Tjetjenien-krigene og Ukraine-konflikten, foregik udenfor Rusland, vil coronavirussen ramme Rusland indenfor egne grænser, og højst sandsynligt i alle regioner.

Dette forår skulle ellers have været Putins chance for en charmeoffensiv – udover et forsøg på at vise handlekraft ved at udskifte stort set hele parlamentet i januar, en forfatningsændring og folkeafstemningen for denne, var der planlagt en særligt storstilet militærparade på Den Røde Plads for at markere 75-året for Ruslands sejr i Anden Verdenskrig. Hvert år fejres sejren med en parade, og i år skulle være noget helt specielt. I den anledning var blandt andet Frankrigs præsident Emmanuel Macron inviteret som æresgæst til paraden. Sejrsdagen er en vigtigt identitetspolitisk markør – men paraden er aflyst, og det er ligeledes uvist om folkeafstemningen der blåstempler Putin som evighedspræsident kan blive afholdt.

I stedet for en synlig og stærk leder, var startfasen af coronakrisen præget af Putins fravær. For Putin udgør krisehåndteringen en svær balancegang mellem at undgå at blive beskyldt for dårlig håndtering, hvis situationen i Rusland kommer ud af kontrol, og samtidig forsøge at udvise ansvarstagen overfor befolkningen. Meget af ansvaret for håndteringen af virusudbruddet har hidtil været placeret hos de regionale regeringer, men uden at de har fået de rette værktøjer til at håndtere krisen. Putin har talt til befolkningen af flere omgange, hvor han indtil for kort tid siden insisterede på, at situationen var under kontrol. For en uge siden ændrede tonen sig, og præsidenten advarede om at Rusland skulle forberede sig på ’’de mest komplicerede og ekstraordinære’’ scenarier.

Udbruddet kommer muligvis ikke til at stå i vejen for de politiske ændringer, Kreml har lagt for dagen siden starten af året, men det kan tænkes, at krisen kan forpurre Putins planer om at styrke sin egen magt, legitimitet og popularitet hos den russiske befolkning. Rusland står overfor massive sociale og økonomiske problemer, og den virkelige udfordring for Putin og Kreml bliver at holde sammen på et land og en befolkning, der allerede er hårdt prøvet og måske ikke er klar til at håndtere en så altomsluttende trussel, som coronapandemien udgør.