CORONAFORTÆLLINGER | Tjekkiet er et af de lande, der har indført omfattende restriktioner i bekæmpelsen af coronavirus blandt andet et påbud om masker i offentligheden. Helge Schjørring bor i Prag og fortæller her om en hverdag med solidaritet og borgerfællesskab bag mundbindene.

Selvom coronavirussen i sig selv er usynlig, er bekæmpelsen af den alt andet – i hvert fald her i Tjekkiet, hvor landet blev sat i undtagelsestilstand den 12. marts. Den 16. marts blev der pålagt forsamlingsforbud på mere end to personer på gaden, og to dage efter kom kravet om at bære mundbind i offentligheden.

Da påbuddet kom meget pludseligt den 18. marts, havde vi i familien ingen ”rigtige mundbind”. Vi prøvede at være kreative med tørklæder og ved at klippe t-shirts op. De var fjollede at se på og trælse, da de ofte faldt af eller sad forkert. 

Til gengæld er der i kølvandet på påbuddet kommet et stort udvalg af mundbind og masker. Overalt i Prag ser man forskellige farver, tryk og modeller – lige fra genbrugsudgaven, lavet af ”gammelt” tøj fra klædeskabet, til kendte tøjdesigneres sidste nye mundbindsmode. 

I vores bydel, Prag 6, kunne vores familie for første gang for to uger siden hente håndsyede mundbind på en ellers corona-lukket cafe. Nogle unge mennesker havde valgt at omdanne hele caféen til en improviseret systue. For en uge siden fik vi også tilbudt gratis hjemmesyede mundbind på en vietnamesisk restaurant. Til dem i karantæne eksisterer der en hjemmeside, hvor man kan bestille gratis industrielle papirmasker.

Den hurtige reaktion fra frivillige, bedstemødre og unge mennesker har i det hele taget været helt bemærkelses og -beundringsværdig. I Tjekkiet har mundbindspåbuddet uventet skabt nationalt sammenhold og forståelse for alvoren, og tjekkere er generelt stolte af deres gør-det-selv-kultur. Sådan overvindes kriser, føler en del – måske en arv fra det 20. århundrede. 

Ikke alt er lutter harmoni, selvfølgelig. Prags myndigheder har senest meddelt om katastrofelignende forhold på plejehjem og andre institutioner. Ligeledes har der været mangel på udstyr. Generelt set har Tjekkiet dog officielt fastholdt en flad smittekurve. Den 14. april meldtes således om 5991 smittede, 139 døde og 467 raskmeldte. 128.359 mennesker er nu blevet testede ud af en befolkning på 10,65 millioner. Den 13. april var 92 mennesker på intensiv afdeling. Undtagelsestilstanden er senest forlænget til den 1. maj.

Tjekkiske hjælpepakker
Den tjekkiske økonomi er gået næsten helt i dvale. Bilproduktionen er ryggraden i landets industritunge økonomi, og på dette område er der også sket en økonomisk opbremsning. Skoda samt Toyota, Peugeot og Citroen har stoppet deres produktion, og siden fulgte Hyundai og Kia. Kompensation til private og firmaer er nu undervejs. Regeringen beskyldes dog for at være meget langsommere end i Tyskland med lovgivningen på området.

Rejsebegrænsninger til flere lande, inklusive Danmark, trådte i kraft den 13. marts. Alle udlændinge blev forbudt indrejse fra den 6. april, og siden da har kun ikke-tjekkere kunnet rejse ud af landet. Jeg driver sammen med en tjekkisk partner mit eget rejse- og guidefirma Pavel-Helge, og alvoren gik op for os, da landets atomkraft- og vandværker pludselig aflyste vores planlagte besøg med en gruppe danske maskinmesterstuderende. Vores sidste hold – en gruppe fantastiske gæster fra Nordfyns Højskole – nåede lige at rejse ud dagen før, luftrummet lukkede. Vi har herefter måttet aflyse alt. I vores firmas tilfælde kan vi få kompensation for én ansat og som selvstændige erhvervsdrivende. Vores kontorudlejer har venligt sat lejen ned. Privat kan vi måske få tilskud til en forsørger. Det hjælper alt sammen, men fremtiden er usikker.

Værst ser det til gengæld ud for landets pendlere. Den 25. marts indførte man et forbud mod at krydse grænserne dagligt fra Sydbøhmen til Østrig. Mange tusinde tjekkiske sygeplejersker og læger har måttet vælge imellem at blive hjemme i Sydbøhmen eller at gå på arbejde i tre uger og dernæst se frem til to ugers tvangskarantæne i hjemmet. 

Hverdagen overlever altid
Hverdagen i Prag er stadig relativt ubekymret, omend lidt kedelig på grund af social distancering. De lokale butikker og bryggeriet er glade for besøg. Lokalbetjenten sludrer endda stadigvæk med de ældre og hundeejerne på behørig afstand. Vores færden uden for hjemmet er begrænset til indkøb og en daglig cykeltur for at få frisk luft. De timer har maskerne mest bare været en mild gene. De føles mest relevante at bære over for personalet i butikkerne. Man er ikke i tvivl om, at håndvask og distancering er endnu vigtigere. Alligevel giver mødet med et dækket ansigt nu en slags tryghed, en følelse af, at personen foran dig også passer på. Vi øver i at smile tydeligere med øjnene.

Hjemme har vi hjemmeundervisning. Mine børn forstod alvoren, da skolerne lukkede, og begge forældre begyndte at arbejde hjemmefra. De savner deres kammerater, det er tydeligt. Og det kom lidt tættere på, da vores yngste barn blev bevidst om, at det er umuligt at besøge deres højtelskede bedsteforældre, både dem i Århus og i České Budějovice

Foreløbig virker det heldigvis til, at Tjekkiet beholder sin flade kurve, og at i hvert fald nogle af restriktionerne har virket. Nu venter vi på, at bilerne igen ruller fra samlebåndet, og at rejser igen bliver mulige. Vi håber især på et efterår med studierejser igen.