KRONIK | Den 30. marts vedtog Ungarn en usædvanlig lov. Den såkaldte ”bemyndigelseslov” forlænger landets nødretstilstand uden en udløbsdato, tillader premierminister Viktor Orbán at regere pr. dekret uden nogen form for kontrolinstans og kriminaliserer journalister og politikere, der vækker ”forstyrrelse eller uro” i befolkningen.
Man siger, at coronakrisen vil forandre samfundet. I Ungarn virker det som om, at det er gået ekstra stærkt. Den 11. marts indførte regeringen ”nødretstilstand” (nødsituation). Kort tid efter indkaldte regeringspartiet, Fidesz, parlamentets syv partier til en konsultation, hvor man drøftede situationen. Oppositionen støttede regeringen men påpegede, at der stadig manglede tiltag: Man skulle også lukke skolerne, og plejehjemmene skulle have besøgsforbud. Overraskende nok støttede det lille regeringsparti KDNP oppositionen, også fordi ungarske borgere selv var begyndt at praktisere disse restriktioner.
Efter mødet indkaldte parlamentet til pressemøde udenfor parlamentsbygningen, hvor man bad regeringen om at handle. Pál Rényi fra mediet 444.hu beskrev, at det hele gik så stærkt, at man glemte at afklare det på forhånd med premierminister Viktor Orbán, som først blev informeret kort tid inden pressemødet.
Der er normalt militærdisciplin i regeringskoalitionen, og det er helt uhørt, at ideer kan komme andetsteds fra end premierministerens inderkreds, men Orbán var nødt til at imødekomme deres ønske.
Når Orbán herefter følte sig nødsaget til at overtage styringen ene og alene, var det også på grund af sin egen gruppe. Og det gjorde han. Bemyndigelsesloven blev vedtaget den 30. marts efter et lovforslag stillet den 23. marts, og den forlænger nødretstilstanden og Orbáns uindskrænkede magt til ubestemt tid.
Unødvendig nødretstilstand og gummiregel i straffeloven
Var det nødvendigt med en nødretstilstand til at begynde med? Tidligere ombudsmand og forfatningsjurist László Majtényi, der er leder på Károly Eötvös Institut, udgav en redegørelse allerede den 11. marts. Her fremgår det, at regeringen allerede har brede beføjelser i Sundhedsloven til at indføre frihedsbegrænsninger (lukke skoler, sætte byer i karantæne, tvungen sundhedstest og så videre) i tilfælde af epidemi. Nødretstilstanden strider dermed mod det forfatningsmæssige princip, at man som lovgivende magt altid bør benytte den mindst indgribende ordning i borgernes rettigheder.
Derudover er der tre betegnelser i Loven for katastrofeberedskab for ekstraordinære situationer: “naturkatastrofer”, “industri-uheld”, og ”andet”. I grundloven fra 2011 er der kun to: Der er ikke noget ”andet”. Derfor er indførelsen af nødretstilstand på grund af ”andet” (som denne blev indordnet under) forfatningsmæssigt nonsens, da kategorien ikke eksisterer i grundloven.
I lovpakken figurerer også en ændring af straffeloven, som tillader at straffe folk, der ”for en bred offentlighed i en almindelig nødsituation spreder falske rygter, fortæller usandheder eller fortolker sandheder fordrejet sådan, at det i en bredere befolkningsgruppe kan fremkalde forstyrrelse eller uro” i op til tre år. Majtényi mener, at denne lov baseres på en for uklar definition; at det er en ”gummiregel”, som er decideret imod grundlovens normkrav til lovtekster om at give klare kriterier og begrænsninger.
Journalistforbundet i Ungarn mener dertil, at loven er møntet på de journalister, der vil undersøge regeringens håndtering af coronakrisen, komme med kritiske historier, sende spørgsmål til pressemøder og offentliggøre svar eller manglen på samme. Det betyder mere pres på ytringsfriheden i Ungarn.
Fælden klappede i hastebehandlingen
Forfatningsjurist og ekspert i international jura Tamás Lattmann udtalte overfor kanalen ATV, at regeringens hastebehandling (som krævede 4/5-del flertal) den 23. og 24. marts giver indtryk af, at Orbán satte en fælde for oppositionen. Den oprindelige nødretstilstand fra 11. marts ville udløbe den 26. marts, hvorfor Orbán anmodede parlamentet om at forlænge foranstaltningerne. Men hvis regeringen havde fremlagt forslaget i rette tid, det vil sige cirka én uge i forvejen, kunne man have behandlet det med den almindelige lovgivningsproces og få vedtaget med sit eget flertal. Orbán insisterede med hastebehandlingen på at involvere oppositionen og sætte dem i en umulig situation.
Forud for fremsættelsen af lovforslaget var der konsultationer mellem Fidesz og oppositionspartierne, hvor disse insisterede på, at de ville stemme for en bemyndigelseslov, hvis der blev indført en tidsbegrænsning. Stemningen var god under disse møder, og oppositionen havde det indtryk, at Fidesz-KDNP-gruppen var imødekommende. Men da regeringen fremlagde den endelige lovtekst, var skuffelsen stor. Hverken en tidsramme i bemyndigelsen eller yderligere kontrolinstanser blev medtaget.
Og her klappede fælden ifølge Lattman for oppositionen: Fidesz’ forslag ville udstille deres manglende samarbejde, hvis de ikke stemte for forslaget, og Orbán få æren for krisehåndteringen op til det kommende valg i 2022.
Regeringens indvendinger
Viktor Orbán svarede på oppositionens protester den 30. marts. Han udtalte her, at parlamentet til enhver tid kan sammenkalde sig selv og vedtage, at nødretstilstanden skal ophæves.
Men når man ser på regeringskoalitionens historik, er der ikke et eneste eksempel på, at gruppen har modsat sig regeringens forslag. Snarere tværtimod. Når oppositionen har indkaldt til ekstraordinære plenarmøder, er koalitionspartierne ofte blevet væk, så man ikke engang har kunnet vedtage dagsordenen. Det ekstraordinære beredskab, som blev indført i 2015 på grund af migrantkrisen, er i dag stadig gældende, og regeringen har fortsat undtagelsesrettigheder, selvom tilstrømningen af asylsøgere er på et absolut minimum.
Márta Pardavi, som er ”medformand” for den Ungarske Helsinki-Komité, har desuden påpeget, at der mangler en effektiv kontrolinstans i bemyndigelsesloven. Forfatningsdomstolen, som man kunne henvende sig til for at komme med indsigelser, arbejder langsomt og er fyldt med Fidesz-delegerede medlemmer. Man kunne have indført mulighed for online møder for parlamentet, men Fidesz modsatte sig dette forslag.
Corona-krisen
Da hele dette forløb er sket med henvisning til bekæmpelse af coronaepidemien, er det værd at spørge, hvordan regeringen så har forholdt sig til denne.
Hvad angår Orbáns krisehåndtering, har han en temmelig militaristisk tilgang. Under ”udgangsbegrænsningen” er hæren sat til at patruljere gaderne. Desuden er der blevet beordret officerer til at indgå i 140 ungarske virksomheders ledelse (såsom forsyning, industri og supermarkedskæder) med den begrundelse, at de vil hjælpe med foranstaltninger mod smittespredningen og sikre forsyning af de nødvendige varer. Hospitalerne har også fået officerer til at bistå direktørerne, og fremover bliver det muligt at flytte læger til andet tjenestested.
Militæret er sat til at patruljere i gaderne i Ungarn, her på Boulevard Margit i Budapest
Noget andet iøjnefaldende er, at den Operative Kommando, som står i spidsen for koordineringen af corona-indsatsen, har holdt information om nye smittede og den regionale smittefordeling tæt ind til kroppen. De daglige pressemøder blev tidligt afløst af online orientering, hvor journalister kunne indsende spørgsmål, men ikke være sikker på, at de blev besvaret.
Sygehusdirektører og sygehuspersonale er ligeledes blevet orienteret om, at de ikke må give oplysninger til pressen eller politikere. Borgmesteren i Pécs (storby ved den sydlige grænse) meddelte sine borgere på Facebook, at han ikke kunne planlægge corona-beskyttelsen for byens borgere, fordi han hverken kunne få oplysninger om den lokale smittespredning eller tallene på de indlagte.
Parlamentsmedlem og løsgænger Ákos Hadházy har skrevet til sygehusdirektører i forskellige storbyer og har ligeledes ikke fået noget svar på antallet af corona-syge. Og først i epidemiens tredje uge begyndte man at offentliggøre regionale data.
Masser af nye tiltag, men uden coronarelevans
Hvad bruger Orbán sin nyerhvervede magt til? Vice-premierminister Semjén offentliggjorde den 31. marts en række ændringsforslag til den eksisterende lovgivning.
En af bestemmelserne er, at det dyre kinesiske anlægsprojekt om at bygge en højhastighedstog-forbindelse mellem Budapest og Beograd bliver hemmeligstemplet i 10 år. En anden er en ændring i persondataloven, hvori alle borgere fremover skal angive køn “ved fødslen” – også de, der har gennemgået et fysisk eller juridisk kønsskifte. Man tænker: Hvori ligger corona-relevansen i disse tiltag?
I regeringens ”storslåede hjælpepakke” fra den 6. april annoncerede Orbán nedskæringer i partiernes og kommunernes statsstøtte i solidaritetens tegn. Banker og multinationale selskaber skal ligeledes bidrage til en ”krise-fond”, hvorfra man vil yde hjælp til lønmodtagere og med Orbáns ord ”skabe lige så mange arbejdspladser, som krisen ville tage fra os”. De berømte oligarker og erhvervsmænd i Orbáns nære kreds figurerer dog ikke blandt donorerne. Borgmestre protesterede mod denne fremgangsmåde, fordi deres krisehåndtering og økonomiske hjælp til de mest udsatte vil blive umuliggjort.
Hvor er grænsen?
Hvem eller hvad kan stoppe Viktor Orbán? Det ser ud til, at EU mangler effektive sanktioner mod en rebelsk og beregnende regeringschef. Indadtil udnytter Orbán sin dårlige omtale i EU til at skabe et billede af sig selv som en leder, der forsvarer ungarerne mod en fjern fjende. De finansielle markeder ser med bekymring på en eventuel diktaturstat, fordi ejendomsretten kan være i fare, og fordi investorerne måske vil flytte fra landet. Som følge af dette er den ungarske valuta, forint, styrtet i værdi i marts måned, og selvom Nationalbanken greb ind med en rentejustering, fortsatte den nedad. Det vil koste dyrt for befolkningen i jobs og øget fattigdom. Men måske bliver det finansielle markeds reaktion det eneste, der kan bremse denne premierminister, som har genopfundet enevælden midt i Europa.
Dette er en kronik. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.