UKRAINE | Den 4. marts afskedigede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, både premierminister Oleksij Hontjaruk og en række mere reformvenlige ministre i en overraskende regeringsrokade. Her er det, du skal vide. 

Præsident Volodymyr Zelenskij holdt 4. marts en tale i det ukrainske parlament, Verkhovna Rada, hvor han fremlagde et forslag om at udskifte en stor del af landets kun seks måneder gamle regering. Præsidenten opsummerede sit gamle regeringshold med ordene ”ærlighed, men ineffektivitet”, og uddybede herefter, at det var ”en regering med nye ansigter. Nu er der brug for nye hoveder og nye hjerter.” Allerede dagen før, tirsdag 3. marts, afleverede daværende premierminister Igor Hontjaruk sin opsigelse. 

Omrokeringen kommer kort tid efter, at Zelenskij i februar afskedigede sin stabschef, Andrij Bogdan. Og ifølge flere kommentatorer har forløbet efterladt et usikkert politisk miljø i Verkhovna Rada i en tid, hvor der netop er brug for en sikker kurs og politisk samarbejde. 

Sagen kort

  • Efter præsidentens tale 4. marts accepterede Verkhovna Rada i et hastemøde i parlamentet Igor Hontjaruks fratræden med 353 ud af 450 stemmer for, hvilket automatisk førte til en opløsning af den siddende regering.
  • Parlamentet stemte desuden for præsident Zelenskijs forslag om at indsætte Denys Sjmygal som ny premierminister. Sjmygals samlede politiske erfaring tæller otte måneder som guvernør i regionen Ivano-Frankivsk og stillingen som viceminister for regeringspartiet, Folkets Tjener. Han arbejdede tidligere for DTEK, landets største energiselskab, som ejes af en af Ukraines rigeste mænd, Rinat Akhmetov. 
  • Posterne som premierminister, finansminister, udenrigsminister, økonomiminister, forsvarsminister, energiminister og veteranminister blev besat af personer, som har mindre reformarbejde og kontakt med civilsamfundet på resuméet end deres forgængere.
  • Socialminister Marina Lazebna er nu den eneste kvinde ud af de indtil videre 17 ministre i kabinettet mod fire inden omrokeringen. Svitlana Fomenko er fungerende kulturminister, og Lubomyra Mandzij er fungerende uddannelsesminister. 
  • Igor Umanskyj blev udnævnt som finansminister. Han har tidligere arbejdet imod at få en aftale på plads med Den Internationale Valutafond, som er nødvendig for Ukraines reformarbejde.


Hvad betyder det?

  • Analytikere har slået alarm, fordi mange af de reformvenlige ministre er fjernet. Dermed er mulighederne for gennemgribende politiske reformer i Ukraine, som mange håbede på, at Zelenskij ville gennemføre, blevet mindre. Samtidig efterspørges ekspertise og erfaring, hvis fravær dog har været kendetegnende for antietablissementspartiet, Folkets Tjener, helt fra starten. 
  • Lige efter omrokeringen steg afkastet på ukrainske kort euroobligationer voldsomt fra 3,5 procent årligt til 7,75 procent. Den ukrainske hryvnia faldt tilsvarende, og både det nationale og internationale marked reagerede negativt på den nye regeringskonstellation, som ikke havde nogen klare politiske målsætninger.
  • Da syv af de nye ministre kan linkes direkte til landets oligarker, har der i kommentatorkredse været spekulationer om, hvorvidt omrokeringen kunne have til formål at blødgøre Ukraines magtfulde rigmænd – inklusive Igor Kolomojskij, der ejer tv-kanalen, som gjorde Zelenskij til et kendt ansigt i Ukraine. Den tidligere premierminister Igor Hontjaruk står blandt andet bag et lovforslag, der forhindrer genprivatiseringen af PrivatBank, som Kolomojskij var medejer af og nu er i retssag for at få tilbage.
  • Ligesom coronakrisen strammer grebet om Europa, er Ukraine med en i forvejen udsat økonomi (svag vækst i 2019) og et svækket sundhedsvæsen særligt følsom overfor politisk ustabilitet. Der viser sig således behov for international tillid for at sikre økonomien gennem krisen. Det overraskende træk fra Zelenskij ser indtil videre ikke ud til at have skabt hverken tillid eller stabilitet til at styre landet trygt gennem finanskrisen.
  • Det spås, at hvis den nye regering ikke meget hurtigt viser handlekraft på reformområdet, vil den hårdt pressede befolkning – igen – se efter en anden leder til at sikre dem velstand og fred.

Baggrund
Volodymyr Zelenskij vandt en jordskredssejr ved præsidentvalget i 2019 og den tidligere komiker og skuespiller byggede sit parti, Folkets Tjener, op omkring tv-serien med samme navn, som gjorde ham landskendt. Kampagnen gik på, at Ukraine skulle skifte retning, bekæmpe korruption og slutte fred med Rusland. Folkets Tjener vandt 247 ud af 450 pladser i Verkhovna Rada – et historisk flertal, både i forhold til parlamentspladser, men også uerfarne parlamentsmedlemmer, hvoraf mange kommer fra underholdningsindustrien.

Zelenskij startede sin regeringsperiode med optimismens vinde i ryggen og har – trods skepsis omkring den manglende politiske erfaring – igangsat flere markante indsatser, blandt andet med at lægge til rette for en ny, afgørende landbrugsreform. Præsidenten har dog også mødt modvind. Der forlyder stadig anklager om, at Zelenskij har tætte bånd til oligarken Igor Kolomojskij, og at de grundlæggende reformer samt en løsning på konflikten i Donbas udebliver. Gennem det sidste år er Zelenskijs folkelige opbakning således faldet fra imponerende 70 procent til under 50. Med den sociale og økonomiske coronakrise og den nuværende ustabilitet i parlamentet, er den fremtidige kurs for Zelenskij, men også for ukrainsk politik generelt, langt fra fastlagt.