REGERINGSKRISE | Rumænsk politik er igen præget af drama og konflikt. I slutningen af februar afgjorde landets forfatningsdomstol, at præsident Johannis’ udnævnelse af en ny regering den 5. februar stred mod grundloven. Det bremsede, hvad præsidenten og regeringen formentlig troede ville blive en let vej til et fremrykket valg.
Den liberale regering under ledelse af premierminister Ludovic Orban, som kom til magten i Rumænien i oktober sidste år, blev den 5. februar nedstemt ved en mistillidsafstemning i det rumænske parlament. Alt tydede dog på, at afstemningen ikke kom som en overraskelse for den liberale PNL-lejr. I stedet siger flere kritikere, at regeringens nederlag var velkomment og endda planlagt, idet det blev observeret, at enkelte PNL-parlamentarikere ”kom til” at stemme for sin egen regerings afgang.
Hvorfor skulle PNL-regeringen stemme imod sig selv? Politiske kommentatorer peger på, at Ludovic Orban ved manøvren forsøgte at fremskynde parlamentsvalget, der efter grundloven først skal afholdes i december måned. Da det store oppositionsparti PSD i aktuelle meningsmålinger står til et nederlag og PNL til fremgang, ville det passe Orban glimrende at få fremskyndet valget til en gang i foråret, evt. sammen med lokal- og amtsvalgene i maj måned. Hermed ville han og det liberale Rumænien (forudsat at meningsmålingerne holdt) slippe for PSDs hidtidige dominerende indflydelse i rumænsk politik.
Partipolitiske interesser
Regeringen vedtog den 4. februar et dekret om organiseringen af det næste valg, og et par af punkterne herfra styrker argumentet om en partipolitisk hensigt bag projektet. Rumænere i diasporaen får nemlig tre dage til at stemme, ligesom diasporaens parlamentspladser fordobles fra 6 til 12. Det er velkendt, at diasporaens stemmer altovervejende tilfalder PNL og andre liberale partier. Et andet punkt, der også formodes at gavne PNL, er en ny bestemmelse om, at vælgerne nu kan afgive deres stemmer overalt i landet (og ikke som hidtil kun i hjemamtet/kommunen). Denne regel skader PSD, fordi de mange studenter ved universiteterne i Bukarest, Timisoara, Cluj og Lasi i givet fald kan stemme, hvor de opholder sig, og majoriteten af dem stemmer mod PSD.
Orban 2 falder
For at fremrykke parlamentsvalg i Rumænien kræves det, at regeringen nedstemmes to gange, og det er den ”øvelse” (oppositionen kalder det en maskerade), PNL med stor sandsynlighed var ved at tilrettelægge. Hvis parlamentet ikke efter andet forsøg inden for en frist af 60 dage har anerkendt regeringen, kan præsidenten opløse parlamentet og dermed fremkalde et tidligt valg. Det skulle dog vise sig at blive et risikabelt projekt.
Efter nederlaget i afstemningen den 5. februar genudnævnte landets præsident, Klaus Johannis, dagen efter Ludovic Orban til ny (midlertidig) premierminister, og med ham en Orban 2-regering med komplet samme hold af ministre som i den forrige Orban 1-regering. Den hurtige genudnævnelse blev straks voldsomt kritiseret af oppositionen.
I uge 8 gennemførte parlamentet en høring af ministrene i den nye regering, og der blev gjort endnu et forsøg på at få godkendt den nye regering i uge 9. Men i senatet blev regeringen de facto stemt ned den 19. februar og den 24. februar tilkendegav også Deputerkammeret, at den nye regering ikke kunne godkendes. Resultatet var, at Orban 2-regeringen faldt.
Forfatningsdomstolens svar
For at sætte en stopper for PNL-partiets manøvre undersøgte PSD mulighederne for at gå imod præsident Johannis, der jo har samme partifarve som Orbans regering.
PSD gik derfor til Forfatningsdomstolen (CCR) for at spørge, om Johannis` udnævnelse af Orban 2-regeringen overhovedet var hjemlet i grundloven. CCR behandlede sagen den 24. februar, og afgørelsen var, at udnævnelsen af regeringen stred mod § 103 i grundloven.
Afgørelsen kastede landet ud i endnu en politisk krise. Efter få dages betænkningstid afskedigede Johannis Orban og udnævnte en ny premierminister, nemlig den tidligere finansminister i både den første og anden Orban-regering: Florin Citu. Han er uddannet økonom fra universiteter i USA og har arbejdet i Den Europæiske Investeringsbank samt i en større bank i Bukarest. Han er ligeledes kendt for at være en skarp kritiker af PSD.
Præsident Johannis har ikke ønsket at kommentere CCR`s afgørelse, men han anklager PSD for at være skyld i forfatningskonflikten. Det, landet ifølge præsidenten har brug for, er et nyt folkevalgt parlament, der med et andet flertal kan bringe landet ud af et nuværende dødvande.
Partiloyalitet udfordres
I mellemtiden er Ludovic Orban og PNL-partiet gået i offensiven ved at forsøge at overtale utilfredse borgmestre/kandidater fra PSD, ALDE og Pro Romania til at skifte parti og blive medlem af PNL. Det ser ud til at foregå systematisk og planlagt over hele landet, og formålet er at bryde især PSD’s regionale magtpositioner (de røde baroner) – også i PSD’s højborge som Teleorman og Giurgiu Amt. Mange PSD-politikere er stadig frustrerede efter et skuffende europaparlamentsvalg sidste forår og er derfor lette at lokke. Dertil er politisk arbejde godt betalt i Rumænien, og tilbøjeligheden til at holde på ”den vindende hest” er derfor stor.
Efter de rumænske mediers beretninger ser offensiven ud til at give resultater, hvilket der som sådan ikke er noget nyt i, da partiskift forekommer med jævne mellemrum i rumænsk politik.
Kaos i rumænske politik
Florin Citu-regeringen skulle godkendes i parlamentet i uge 11, men en time før mødet startede, meddelte Citu, at han trak sig fra posten som premierminister. Antagelsen er, at han ville overlade posten til Ludovic Orban. Den kommende regering (altså Orban 3) forventes nu at skulle godkendes i parlamentet så hurtigt som muligt. Coronaepidemien breder sig også i Rumænien og kræver en handlekraftig regering, og her menes Orban bedre at være i stand til at styre landet gennem krisen end Citu. Vurderingen er, at regeringen vil blive godkendt i parlamentet, hvilket vil medføre, at valget ikke kan fremskyndes.
Selvom Orban forventes bedre end Citu til at tackle coronakrisen, kan han stadig se frem til en position som kransekagefigur (lame duck) uden reel indflydelse frem til december måned, for PSD og dets støtter vil indtil da i mange politiske spørgsmål kunne mønstre et flertal i parlamentet. Man kan med andre ord sige, at det er parlamentsflertallet/PSD, der er den reelle regering. Dermed er præsident Johannis’ højtidelige løfte om endelig at gøre Rumænien til et normalt europæisk land skudt ud i en uvis fremtid. Den næste chance for det kommer først ved valget i slutningen af året.
