LETLAND: Danmark er et populært land blandt den lettiske befolkning grundet sin tidlige støtte til processen, der førte til genoprettelsen af Letlands og de øvrige baltiske landes selvstændighed for knap tredive år siden. Fornylig førte en ulykkelig sag om barnebortførelse dog til, at det dansk-lettiske forhold kom under pres. Sagen blev et stort politisk emne i Letland, hvor forslagene spændte fra at smide den danske ambassadør på porten, til at bede den russiske præsident Vladimir Putin om opbakning i sagen.
En barnebortførelsessag, der ikke involverede danske statsborgere, udviklede sig til en sag mellem Letland og Danmark. Den lettiske kvinde Kristīne Misāne blev anholdt og fængslet i Danmark i december 2018 på baggrund af en international arrestordre fra Sydafrika for bortførelse af sit barn et halvt år forinden. Misāne og barnet var ikke bosat i Sydafrika, men i nabostaten Mozambique, hvor Misāne driver forretning, og hvortil hun var på vej, da hun blev anholdt i Københavns lufthavn. Ifølge egne oplysninger besluttede hun at flytte med barnet til Letland på grund af vold og trusler fra barnets sydafrikanske far. I Sydafrika har faderen efterfølgende fået tildelt den fulde forældremyndighed over barnet, til trods for at han også skal have haft et sydafrikansk polititilhold mod at opsøge Misāne.
Det er klart, at selve sagens substans ikke kan vurderes af offentligheden eller af politikere. Men det, som især bragte sindene i kog i Letland var, at Misāne risikerede op til 15 års fængsel for barnebortførelsen i Sydafrika – et land, hvis fængselsvæsen er blevet kritiseret af flere menneskerettighedsorganisationer. Risikoen for op til 15 års fængsel for moderen blev også fremhævet som værende i strid med barnets tarv. Disse indvendinger vandt en del genklang i det danske retssystem men forhindrede ikke udleveringen til Sydafrika, da anklagemyndigheden ankede byrettens beslutning om løsladelse. Kristīne Misāne påbegyndte en sultestrejke i protest mod den planlagte udlevering. Folketingsmedlemmer fra så forskellige politiske partier som SF og DF fik interesse for sagen og stillede spørgsmål til justitsministeren. Letland forsøgte også at bringe sagen for den europæiske menneskerettighedsdomstol med henvisning til forholdene i Sydafrikas fængsler, hvilket blev afvist af domstolen.
Forskel på egne statsborgere og EU-borgere
Sagen tydeliggjorde, at der er forskel på udlevering af egne statsborgere og andre EU-landes borgere, idet Misāne ikke ville kunne udleveres til Sydafrika, havde hun været dansk statsborger. Det skyldes, at straframmen for barnebortførelse i Danmark ikke overstiger fire år, som det kræves for udlevering af en dansk statsborger. For andre fængslede i Danmark forholder det sig anderledes. Denne ulighed mellem danske statsborgere og statsborgere i en anden EU-stat blev der også lagt vægt på fra lettisk side. Letlands forsvarsminister og tidligere udenrigsminister, Artis Pabriks, skrev således et åbent brev til de danske beslutningstagere, hvori han netop bad om samme retsstilling for Misāne, som hun ville have haft som dansk statsborger. Pabriks har et nært forhold til Danmark, idet han var en af de studerende, der i 1990’erne studerede statskundskab i Danmark på det første program for baltiske studerende, og har en ph.d.-grad fra Aarhus Universitet.
Letland har i en anden sag spurgt EU-domstolen til råds angående lige vilkår for udlevering til ikke-EU-lande af egne statsborgere og andre EU-borgere. En lettisk domstol afviste her udlevering af en estisk statsborger til Rusland, efter at han blev anholdt i Letland på baggrund af en russisk Interpol-arrestordre. En lettisk statsborger i samme situation ville ikke kunne udleveres, og derfor spurgte den lettiske domstol EU-domstolen til råds om, hvorvidt en sådan forskelsbehandling ville være i strid med EU-regler på området. Ifølge EU-domstolen kunne andre hensyn – herunder risikoen for straffrihed for forbrydelser – også spille ind, men hvis Estland ville retsforfølge vedkommende, burde han i stedet udleveres til Estland.
Det blev i sidste ende den samme løsning, der blev taget i brug i Misāne-sagen. Efter at flere forsøg på udlevering til Sydafrika ikke kunne gennemføres, blev udleveringen opgivet i februar, da Letland udstedte en europæisk arrestordre.
Danske myndigheder havde tidligere bedt de lettiske myndigheder om at overtage sagen. Men svaret var, at det af juridiske grunde ikke kunne lade sig gøre, da straframmen skal være minimum ét års fængsel, for at en EU-borger kan udleveres til et andet EU-land. Dette gælder også, selvom den fængslede er statsborger i det EU-land, der begærer udlevering. Da straframmen for barnebortførelse i Letland er tre måneder, kunne Letland ikke kræve sin egen statsborger udleveret, selvom hun selv var indforstået. Da sagen spidsede til og andre muligheder for at undgå udlevering til Sydafrika havde slået fejl, inddrog man fra lettisk side også anklage om dokumentfalsk i forbindelse med bortførelsen. Dette bragte straframmen op over et år. Det afgjorde også sagen for de danske myndigheder, som godkendte Letlands europæiske arrestordre.
Støtte til kravet om at undgå udlevering til Sydafrika
Udover appeller til danske beslutningstagere om at undgå udlevering til Sydafrika fra Pabriks og Letlands premier- og udenrigsministre samt præsident, var der også mere yderligtgående standpunkter. En politiker sendte et brev til Letlands udenrigsminister, hvori han foreslog at afbryde samarbejdet med Danmarks ambassadør i Letland. Letlands Udenrigsministerium afviste dog med det samme dette forslag som ukonstruktivt. Ambassadøren var tidligere blevet kaldt til møde i Udenrigsministeriet med en opfordring til Danmark om at undgå udlevering til Sydafrika.
Via sociale medier blev der arrangeret støttekampagner for Misānes sag, og både i Riga og København var der demonstrationer mod Danmarks oprindelige beslutning om at udlevere hende til Sydafrika. Der var også intern kritik i Letland, hvor kritikere mente at embedsmænd og politikere ikke havde gjort nok for at undgå udlevering til Sydafrika. En mere vidtgående fortolkning af denne kritik var, at Letland ikke var i stand til af forsvare egne borgeres interesser i udlandet. Dette falder fint i tråd med historier fra nogle russiske medier, hvor de baltiske lande er blevet fremstillet som ”failed states”, der lever af EU’s penge og ikke har noget at skulle have sagt. I et sådant narrativ passer det fint ind, hvis nogen i Letland ville bede ”storebror” Rusland om hjælp i en strid mellem Letland og et andet EU- og NATO-land som Danmark. Ifølge det russiske nyhedsbureau RIA Novosti, har en gruppe indbyggere i Letland skrevet et brev, hvori de opfordrer Ruslands præsident Vladimir Putin til at blande sig i sagen og handle til fordel for den lettiske statsborger. Misānes familie har kategorisk frabedt sig denne støtte.
Misāne blev overført til Letland den 3. marts og den lettiske anklagemyndighed har anlagt tre kriminalsager mod hende. Danmark er dermed definitivt ude af sagen.
