Elena Samsonova har arbejdet som iværksætter i Sankt Petersborg siden 2015.

IVÆRKSÆTTERE | I Rusland eksisterer der op imod to millioner love i forbindelse med at drive eget firma. Mange er fra Sovjettiden, og flere af dem modsiger hinanden. Derfor skal der nu luges ud, mener den russiske regering. Unge iværksættere er glade for tiltaget men peger samtidig på andre udfordringer.

“Gæt, hvor det kommer fra.” Elena Samsonova griner, men kigger ikke på mig. Hun står og ordner de sidste ingredienser i et lille cafékøkken i Sankt Petersborg, inden 14 tilmeldte gæster ankommer til aftenens madundervisning.   

Det, jeg skal gætte oprindelsen på, er følgende citat: “Når man laver en omelet, hældes æggeblandingen sammen med de andre ingredienser på et fedtet bagepapir eller en stegepande i et lag på 2-3 centimeter og sættes herefter i en ovn på 180-200 grader i 8-10 minutter. Ellers kan man ikke stege den.” 

Jeg gætter på kogebøger, litteratur, bloggere, indtil Elena Samsonova bryder ind:

“Nej, det er fra den russiske lovgivning. Hvis jeg skulle få lyst til at servere fire centimeter høje omeletter i min café, så ville det i princippet være kriminelt.”

Der mangler selvstændige i Rusland
Det er ikke kun høje omeletter, der er problematisk ifølge den russiske lovgivning, der rummer cirka to millioner krav og inspektionsregler for selvstændige iværksættere. For at gøre det lettere at være iværksætter indledte regeringen i dette efterår den første fase af en såkaldt ”lov-guillotine”, der skal gøre det af med over halvdelen af kravene.

Behovet for at luge ud i den administrative jungle er især opstået, fordi der ikke er nok iværksættere i Rusland. Således lå væksten i antallet af iværksættere for 2017 på 11,8 procent, mens den fra august 2018 til marts 2019 var faldet til 0,3 procent.

På Moskva Handelshøjskole, Skolkovo, har man længe talt for at gøre det lettere at drive virksomhed i Rusland, og Andrej Sjaronov, der er dekan på skolen og tidligere viceborgmester i Moskva, er glad for det nye tiltag: 

“Ofte er iværksættere simpelthen ikke klar over, hvilke regler de skal følge. Dels fordi der er så mange, dels fordi de forskellige myndigheders regelsæt modsiger hinanden. Heldigvis er staten begyndt at forstå, at SMV’er (små og mellemstore virksomheder) er en fundamental kraft i et lands økonomi,” siger Andrej Sjaronov.

Kriser og kapitalmangel
For Elena Samsonova er lykken dog ikke kun gjort med færre regler. Hun arrangerer pop up-middage og underviser hold i madlavning. Hendes firma er lille – og sårbart:

“Den usikkerhed, man oplever som virksomhedsejer her, er nok generelt højere, end den er i Skandinavien for eksempel. Vi har krisetider cirka en gang hvert tiende år, og her er intet sikkerhedsnet, hvis du ikke lykkedes,” siger Elena Samsonova. Hun tilføjer efter en lille pause:
“Til gengæld forbereder vi os på kriserne, hvilket er fint, men det lægger også lidt en dæmper på den der mentale følelse af “fremad”,” siger Elena Samsonova.

Det er også en udfordring at tage springet som iværksætter i Rusland. Da 35-årige Pavel Sjterljaev fra Sankt Petersborg gik i gang med sin startup-virksomhed, BestRate, som er en platform for sikker udveksling af kryptovaluta, løb han ind i en kæmpe investormur:

“Det var en kamp at få skrabet pengene sammen. Det scenarie, hvor en investor giver dig for eksempel 20.000 dollars (133.500 kr.), selvom han ved, at du ikke kommer til at skabe profit det første år, det sker bare ikke i Rusland. Jeg har arbejdet som programmør for startups i både EU og USA, og der er risikovilligheden en helt anden,” siger Pavel Sjterljaev.

Arven fra Sovjet
Årsagen til iværksætteriets langsomme udvikling hænger sammen med den russiske historie, for professionen, der var forbudt gennem hele Sovjettiden, har været præget af kritisk retorik gennem tre generationer. Det negative billede viser sig blandt andet i en undersøgelse fra Det Russiske Center for Studiet af den Offentlige Opinion fra 2017. Her svarede 62 procent, at de anså det som umuligt at drive virksomhed på “ærlig vis”. Den fordom genkender Pavel Sjterljaev:

“Vi har haft så meget kaos i de sidste 30 år på det private marked. Det har tæret på tilliden, men også på villigheden til at satse på nye ting. Da jeg startede firmaet og fortalte folk fra den ældre generation om min krypto-interface-idé, sagde de alvorligt, at de ville ønske for mig at, jeg fik et rigtigt job,” siger Pavel Sjterljaev.

På det seneste har Pavel Sjterljaev dog lagt mærke til et holdningsskifte i forhold til IT-verdenen:

“I de sidste år har der været flere succeshistorier i vores industri. Vi har Jandeks og VKontakte, og i Hviderusland har man haft World of Tanks (computerspil). Jeg tror, det har fået flere til at tænke, at det måske ikke kun er olie og gas, vi duer til – at vi kan skabe andre ting også,” siger Pavel Sjterljaev.

Mange støvede love
I cafékøkkenet fortæller Elena Samsonova flere historier om de mærkelige love og Kafka-agtige scenarier, man kan løbe ind i som virksomhedsejer i dagens Rusland. Jeg har svært ved at forstå, hvordan man som selvstændig kan holde sig oven vande i det system, men det er der ifølge Elena Samsonova en ret enkel grund til:

“Vi har et hav af love, men når man driver en lille virksomhed som min, så er der næsten ingen kontrol. Så for mig gælder det ikke så meget om at kende alle reglerne, for det har ingen mennesker hjernekapacitet til. Det gælder mere om ikke at komme på de enkelte myndigheders dårlige side,” siger hun.

Fraværet af kontrol skaber ifølge Elena Samsonova et åndehul, især i virksomhedens startfase. Da hun åbnede for de første madkurser og popup-arrangementer i 2015, skulle der gå to år, før hun fik en egentlig tilladelse til at drive virksomhed fra myndighederne. I dag har hun syv ansatte:

“Det er jo ikke EU, det her. Jeg tror faktisk ikke, jeg har mødt en eneste, som har betalt den skat, de skulle. De fleste ville nødt til at lukke deres firma, hvis det var tilfældet. Jeg gør heller ikke selv alt efter bogen. Men det er også en meget tung bog,” griner hun.

For Andrej Sjaronov er det naturligt, at virksomhedsejere koncentrerer sig om deres udvikling:

“Det russiske marked kræver, at man holder et bestemt tempo, og her er det umuligt at gøre alt efter bogen,” siger Andrej Sjaronov.

Ud over grænsen
I stedet for de to millioner love bør man ifølge Andrej Sjaronov have fokus på at gøre russerne til bedre iværksættere, også i international sammenhæng:

“På det vestlige marked finder man masser af russiske ingeniører og professorer, men næsten ingen i lederpositioner. Vi tilskriver dette en generel mangel på kommunikationskompetencer hos russiske forretningsfolk – forhandlingsteknik, bevidsthed om kulturelle forskelle, evnen til at motivere og til at samarbejde. Det helt store fokus i dag på handelsskolerne er at prioritere disse mere “bløde” aspekter af at drive en virksomhed,” siger Andrej Sjaronov.

For Pavel Sjterljaev er der dog også behov for bedre kommunikation den anden vej:

“I it-miljøet taler man desværre meget om, at vi stadig ikke rigtigt er accepterede i den vestlige verden,” siger Pavel Sjterljaev og nævner manglende repræsentation fra vestlige lande til russiske it-konferencer, samt oplevelser fra sit eget firma:

“Da jeg startede BestRate og begyndte at få kontakt til kunder fra vestlige lande, måtte jeg efter noget tid fjerne den russiske del af mit efternavn, så jeg bare hed Pavel Sjter. Det føltes ikke godt, men det var nødvendigt, for de fleste troede, jeg var ude på at snyde dem, når jeg tog kontakt,” siger Pavel Sjterljaev.

Øst, vest…
Trods udfordringerne i Rusland har hverken Elena Samsonova eller Pavel Sjterljaev planer om at flytte base til et andet land. I caféen ser Elena ud over det store opdækkede bord med samme koncentrerede overblik, som hun har haft, siden jeg ankom for to timer siden:

“Jeg har været vågen til klokken fire i nat for at lave invitationer til det næste arrangement og oppe klokken syv for at tage på markedet. Jeg arbejder altid, og i sidste ende er det vildt fedt,” siger hun.

For Pavel Sjterljaev krævede det, at han tog ud, før han fandt hjem:

“Da jeg blev færdig som programmør i 2007, ville jeg for alt i verden bare væk fra Rusland. Jeg har arbejdet i USA, Peru og et par steder i EU, men til sidst savnede jeg hjem. Jeg har lavet startups her siden 2012, og det er hårdt, men også så fedt at være med til at bygge noget op i Rusland, ja bare at starte noget nyt” siger Pavel Sjterljaev.