Sankt Petersborg Bag Facaden – Et Indblik

EN BAGGÅRDSOMTALE | Mange kender Sankt Petersborgs overflødighedshorn af verdenskunst og finkultur. Færre kender nok byen i samme grad for gadekunsten og de undergrundskulturelle baggårdsmiljøer. Rasmus Lauridsen tager dig med på opdagelse.

Man er nødt til at give noget af sig selv for at få noget igen, sådan er det alle steder, men i særdeleshed også i Rusland. Den tilsyneladende tilknappede russer, man møder i den første korte kontakt på gaden, i billetlugen eller i bussen mystificerer og skræmmer os måske en smule. Vi føler ikke, der er en åbning, og når der ikke er en invitation til bekendtskab, føler vi os måske påtrængende.

Men når omslaget kommer, så er der til gengæld ingen tvivl. Når den samme russer under en aften i baren, som sidekammerat til fodboldkampen eller som skak-modstander i en park begynder at åbne sig op, inviterer dig med hjem og byder dig på vodka og kolde russiske salater, vil mange danskere have oplevelsen af en ukendt og uhørt gæstfrihed.

Skt. Petersborgs byrum har en pendant til denne russiske utilgængelige skønhed. For sådan er det også med de studerendes, iværksætternes, forfatterspirenes og kunstaspiranternes – eller rettere sagt: hipsternes Skt. Petersborg. Den er gemt væk i anden, tredje og fjerde baggård. Her spirer ideerne, her trives eksperimenterne og kreativiteten blomstrer. Deres by skal aktivt opsøges, og man skal have modet til at fortsætte til næste baggård og tage den meget slidte og mørke trange opgang, svagt oplyst af en løshængende rød pære, tilkoblet et tilsvarende fritsvævende relæ af dusinvis af ledninger. Har man det, er man kvalificeret til at opleve disse perler. Som Kim Larsen sang: ’Hvis du tør, så kom med mig’.

• 

• 

Facaden, blikfanget og udstillingsvinduet er taget fra os. Vi er efterladt med en beskeden port ind til en baggård. Og de lemfældigt ophængte skilte til de dusinvis øl-, vandpibe- og smoothiebarer, butikker og spisesteder er ikke oversat, hvilket fortæller os, at de ikke er målrettet turister.

På denne dag tager vi forbi ikke færre end seks steder – et par nyere og et par af de mere veletablerede og et decideret kulturhistorisk.

En hip baggårdsdag…og nat
Vi starter selvfølgelig med noget morgenmad. Til det formål besøger vi det historiske kunstnerkollektiv Palma (https://palma.spb.ru) på Perelouk Pirogova 18 fra 1886, som allerede under Tsar Alexander den tredje eksisterede som kunstnerkollektiv med egen teatersal.

Vi går ind af døren til højre for selve gården og fortsætter op … helt op til den hyggelige rooftop-morgenmadsrestaurant med terrasse. Her kan man til duften af varm kaffe og frisklavede omeletter nyde udsigten til Isak-katedralen og Skt. Petersborgs øvrige tre gyldne spir. Den varme hygge står i skærende kontrast til den kolde uhygge lige bagved. Der ligger Jussupov-paladset, hvor Rasputin blev myrdet en kold december nat i 1916.

• 

Men vi kan jo ikke sidde her hele dagen – en ægte baggårdshipster slår sig ikke til tåls med varme og hygge – konformiteten har indfundet sig, og så er det for alvor tid til at bevæge sig videre. Idet vi bevæger os mod sydøst, krydser vi næsten med det samme fodsporene fra Raskolnikov-karakterens mord-rute til pantelånersken i Dostojevskijs Forbrydelse og Straf. Vi følger Gribojedov-kanalen indtil vi rammer Grasjdanskajagaden, hvor Raskolnikov boede i sin studenterhybel.

Netop undsluppet Dostojevskijs blik frem fra et forhæng i muren, griber vi en kaffe ‘to-go’ fra Berthold Centret med en gigantisk liggende paraply inde i gården, som en sarkastisk kommentar til det omskiftelige Skt. Petersborg-vejr.

Vi ryster Dostojevskij af os og tager nu metroen fra Sennaja Pladsen til Loft Projekt Etasji (http://www.loftprojectetagi.ru) som ligger i gården ved Ligovskij Prospekt 74.

Her på tagrestauranten med tilhørende tagterrasse tager vi vores pauser imellem shopping, udstillinger og vi slikker sårene fra vores kærtegn af dyrene fra den igangværende pindsvinefestival. Rummet er helt lyst med grønt og træfarve – en helt igennem økologisk og afslappet atmosfære med masser af lys.

• 

• 

Når man sniger sig rundt i de snævre gange støder man på meget fine bio-cafeer med påskriften ’etisk mad’, nintendo-spil cafeer, håndlavet smykke- og tøjforretninger, store haller med mad fra hele verden og barer i frit svævende containere. Vi går omkring 70 meter ind i gården og til højre ind i Etasjis oprindelige hovedbygning og ser os omkring på alle etager i den seks etager høje bygning inklusiv rooftop-udsigten.

Pusjkinskaja 10 – det kunstneriske stop, undergrundsscenen og et skørt besøg
Vi skal videre og bevæger os nu nordøst ad Ligovskij Prospektet til det efterhånden 25 år gamle Pushkinskaja 10 ( https://p-10.ru ).

I ægte russisk u-logik er der dog indgang fra Ligovskij Prospekt 53. Kunstfællesskabet og den lille avangarde musikscene, Fish Fabrique, er legendarisk, men er fortsat ukendt for de fleste turister.

• 

Lad mig starte bagfra eller indefra: Den lille cafe i fjerde baggårds fjerneste hjørne, øverst oppe, er ubetinget den hyggeligste café, jeg nogensinde har besøgt. Her tager vi en lille forfriskning, et spil backgammon og en smøg på den tilstødende tagterrasse.

• 

Herefter besøger vi de to kunstopgange i tredje baggård, som begge indeholder udstillinger og kunstnernes egne kombinerede gallerier og atelier. Opgangene såvel som elevatoren er avantgardistisk dekoreret. Kunstnerne viser gerne deres værker frem selvom de ligger og sover, når vi går ind og forstyrrer dem. Fordybelsens time er indtruffet.

Et besøg hos inkarnationen af den russiske beatlemania
Pushkinskaja 10’s mest originale islæt er dog verdens absolut største (og skøreste) beatlesfan. Han bor i selve porten mellem anden og tredje baggård kaldet: Temple of John Lennon lige efter ’Abbey Road’s fodgængerovergang’. Der er friser og dekorationer med ’yellow submarines’ og beatlernes portrætter pryder gårdmurene.

Men vores besøg er ikke fuldendt før vi drister os til at ringe på Beatle-Koljas dør. Han åbner op, er yderst gæstfri og lukker os ind i det, der rigtigt nok må betegnes som et decideret beatles-tempel. Det mest iøjnefaldende i det bunker-agtige rum, er de mange miniatureudgaver af et 150 meter højt tårn, som Kolja har tegnet, og som han stædigt i 25 år har søgt om tilladelse til at få opført i Finske Bugt ud for Skt. Petersborg.

• 

Kolja er virkelig en personlighed, som BBC også tidligere har besøgt. Han har eksemplarer af de sagnomspundne illegale musikudgivelser, der populært går under navnet ’knogle-vinyl. Knogle-vinyl er de skæringer af beatles-sange, som blev trygt på kasserede røntgenbilleder med hjælp fra hospitalspersonalet i 1960’ernes Sovjetunionen. Derefter kunne de rulles rundt om armen og sælges på det sorte marked. Hvem vil ikke have ’When I’m Sixty-Four’ med et sæt forkalkede ribben i baggrunden? Kolja er til at handle med, men man slipper ikke billigt for disse unikaer.

En stenoase
Således opløftet og mystificeret tager vi videre og trænger efterhånden til et tidligt aftenmåltid. Det tager vi i Konvenskij-gården som vi finder ved at gå nordpå på Kovenskij Pereulok mellem Vosstanja-gaden og Majakovskovo-gaden. Her finder vi en Dronning Elisabeth-lignende voksfigur på en balkon med et russisk flag. Vi skal gennem porten under Elisabeth og helt ind for enden af baggården til venstre, hvor der tilsyneladende ikke er noget. På højre hånd finder vi en lang, lavloftet tunnel.

• 

• 

Efter tunnelen åbner der sig den hyggeligste lille oase op med pizza, øl- og vinbarer i rustik og meget smagfuld stil med fine detaljer og dekorationer. Den lille gård indeholder desuden en charmerende lille smalfilms-biograf kaldet Out Cinema (med både russiske og engelske undertekster) og en Asien-specialiseret bogbutik bag væggen med skildpadde-motivet.

• 

• 

Gården til chiller-dagen…og natten
Mætte og veltilpasse går vi derefter langs Fontanka-kanalen på den modsatte side af det orangerøde Mihailovskij-palads og når vi er lige overfor finder vi port nummer 20. Der står typisk et par unge mennesker og ryger udenfor. Dette er Skt. Petersborgs nyeste baggårdsbarn i klassen – Golitsyn Loft ( http://project46450.tilda.ws/page370258.html ).

Vi går ind af første dør på venstre hånd, går en etage op, og ved siden af det lille konditori Doris Day, ligger anti-cafeen Tseferburg, som kendes på en helt skrankefuld af gamle ure lige når vi kommer ind.

• 

• 

Cafe-Konceptet også omtalt som time-cafe, er ideen om at du betaler for den tid du opholder i cafeen (200 rubler (ca. 20 kr. i 2019)/pr. time).

Vi skal vælge et ur med et navn (fx Immanuel, Major Tom eller måske skakuret Kasparov), som vi registrerer os med. Man tror intuitivt, at man skal tage tid på uret (jeg gjorde i hvert fald første gang), men det gamle vækkeur virker ikke. “Typisk den russiske underfundighed,” tænkte jeg umiddelbart. Mening kan jo også findes i ens egen reaktion på mødet med det meningsløse. Men vi bliver rent faktisk registreret og skal huske at betale når vi går.

• 

Indretningen er bemærkelsesværdig. De højloftede herskabsrum med stuk og slidt sildebenstrægulv i Turgenjev-brødrenes 1800-tals palæ, hvor den russiske nationalpoet Alexander Pusjkin engang skrev sin novelle ’Frihed’, danner rammerne. Vægophængt, såvel som svævende kunst pryder de smukke rum. Historisk interiør som drejeskivetelefoner, ure, lamper, flygeler, fritstående guitarer til fri afbenyttelse, bogreoler og … et badekar og en gammel tremmeseng, som rent faktisk benyttes af gæsterne til en middagslur.

Atmosfæren er afslappet og rummelig. Grænserne mellem det offentlige og det private er i vid udstrækning opløst.

Rundt om Tserferburg er der et utal af små cafeer, kaffebarer, smoothiebarer, vinbarer, keramikværksteder, pizzariaer, vandpibebarer, barberer, tøjbutikker, gallerier og selvfølgelig barer.

Her tilbringer vi aftenen og natten, hvor vi pub-crawler os igennem de labyrintiske opgange, indtil vi afslutningsvis tilslutter os de hundredevis af festglade hipster-russere, der får baggårdens træplanker til at give sig i hengivelsen til ustoppelig og højlydt fest og dans resten af natten.

Dagen efter er det tid til at kigge indad i selvransagelsens tegn.

Tusind tak for turen.