Billede: Til World Forum for Democracy i Strasbourg, Frankrig, deltog unge bosniere fra Council of Europe’s Political Studies School i Bosnien. Deres besked var: ”Macron, du er velkommen i Bosnien-Hercegovina, vores hjem er ikke en tikkende bombe
DEBAT | Frankrigs præsident har kaldt Bosnien en tikkende bombe. Det har skabt røre både internt og eksternt og kan potentielt have bekymrende konsekvenser. Balkanstuderende Simon Lindholm Jürgensen analyserer.
Torsdag den 7. november udtalte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i et interview med The Economist, at Bosnien er en tikkende bombe uegnet til medlemskab af EU. Macron refererede til hjemvendte bosniske jihadister fra Syrien og Irak. Problemet er bare, at Bosnien-Hercegovinas udfordringer på dette område slet ikke er så forskellige fra udfordringerne i Frankrig og andre EU-lande.
Macrons upassende kommentarer
I interviewet med The Economist understregede Macron vigtigheden af, at EU udøver en positiv indflydelse hos sine naboer, heriblandt Bosnien og de øvrige lande på Vestbalkan. Macron tilføjede dog herefter en udtalelse, som skabte stor forargelse i Bosnien: ’Hvis du er bekymret for regionen, er det første spørgsmål hverken Nordmakedonien eller Albanien, det er Bosnien-Hercegovina: Den tidsbombe, der tikker lige ved siden af Kroatien, og som står overfor problemet med hjemvendende jihadister.’
Macron bør feje for egen dør
Talsmanden for Bosniens muslimske samfund, Muhamed Jusić, beskylder Macron for at pege fingre ad Bosnien imens Frankrig i virkeligheden udgør en større terrortrussel mod Europa.
Jusić udtaler: ’Mellem to og tre hundrede personer fra Bosnien, hovedsageligt kvinder og børn, er taget til Syrien og Irak, mens næsten to tusind fra Frankrig er taget afsted – mere end dobbelt så mange end fra noget andet vesteuropæisk land. 450 af disse forventes at vende tilbage til Frankrig. Jeg kan ikke se, hvordan det er et større problem i Bosnien end i Frankrig’
Det svarer til at 0,017 procent af den muslimske befolkning i Bosnien er taget til Syrien og Irak, hvorimod 0,034 procent af den muslimske befolkning i Frankrig er taget til Syrien og Irak. I Bosnien er halvtreds indtil nu vendt tilbage og af disse er treogtyve idømt fængselsdomme. Derudover vil Bosnien forsøge at hjemtage yderligere ni krigere, for at retsforfølge dem for deres forbrydelser.
Samtidig med at Bosnien retsforfølger krigere, der vender hjem fra Syrien og Irak, har landet siden 2015 arbejdet på at udvikle en løsning på problemet med radikalisering, herunder vedtagelse af relevant lovgivning, opbygning af institutionel kapacitet, arbejde med uddannelses-, forebyggelses- og deradikaliseringsprogrammer. Selvom det er uklart præcis, hvordan disse forebyggende tiltag virker, kan man dog pege på at der ikke har været terrorangreb i Bosnien siden november 2015. I løbet af de fire foregående år var der i alt tre angreb. Alene Frankrig var der 135 terrorangreb i samme periode, bedst kendt er angrebene i Paris mod avisen Charlie Hebdo og spillestedet Bataclan.
Skam dig, præsident Macron!
Sådan lyder en overskrift fra Radio Sarajevo, hvor journalisten Faruk Vele endda kalder Macrons udtalelser ’endnu et forræderi mod Bosnien’. Željko Komšić, den nuværende formand for præsidentskabet i Bosnien som er kroat, har også kritiseret udtalelserne og indkaldt den franske ambassadør i Bosnien til en samtale om dem.
Šefik Džaferović, bosniakkernes medlem af præsidentskabet, gjorde også indsigelser og sagde: ’Macron ved udmærket godt at det største problem for Bosnien er de kræfter internt og i det internationale samfund, der ønsker landets opdeling’. Det serbiske medlem af præsidentskabet, Milorad Dodik, har derimod lovprist og takket Macron for hvad han beskriver som en ligefrem og sandfærdig vurdering. Set i lyset af de tre præsidenters reaktioner og harmen blandt bosniakkerne, kan Macron utilsigtet have været med til at inflammere den etniske opdeling i Bosnien.
Historiker og Balkanekspert Zlatko Jovanović siger om dette: ’Dodiks reaktions skal ses i lyset af den nationalistiske fortælling, som var ret udbredt blandt serbiske og kroatiske nationalister under krigen i Bosnien i 1992-1995. Ifølge denne fortælling kæmpede de bosniske serbere og kroater ikke blot en krig mod de bosniske muslimer, men forsvarede hele Europa mod ’islamisk fundamentalisme’ og ’muslimsk invasion’. Denne fortælling var med til at retfærdiggøre de overgreb, massakrer og folkedrab, der blev begået mod de bosniske muslimer. Med dette in mente er det derfor ikke overraskende, at mange almindelige bosniakker har reageret stærkt på Macrons udtalelser, for det vækker minder om overgreb under krigen”. Dette understreger vigtigheden af, at både Komšić og Džaferović har fordømt Macrons udtalelse.
Konsekvenserne på EU-plan
Det er ikke kun Macrons kommentarer, der kan have konsekvenser for landet. Beslutningen om at blokere for åbningen af EU tiltrædelses-forhandlinger med Nordmakedonien og Albanien, har også overrasket mange i EU.
Det kan sprede sig som ringe i vandet til Bosnien og dermed kan Macron rent faktisk være med til at gøre det ikke-tikkende Bosnien til en tikkende bombe, fordi han gambler med EU’s indflydelse i regionen. EU risikerer at skubbe landene fra sig og direkte i hænderne på Rusland, Kina og Tyrkiet, som står klar til at øge deres indflydelse på Balkan. Rusland kan få indflydelse gennem Milorad Dodik, Tyrkiet kan fokusere på den fælles religion og giver allerede midler til restauration af moskeer i Bosnien, imens Kina bruger infrastrukturprojekter til at få indflydelse.
Med den bosniske historie in mente er det ikke overraskende at befolkningen er mere bekymret for endnu en interetnisk konflikt end for terrorisme. Netop derfor har Bosnien kigget mod EU som en kilde til stabilitet og sikkerhed. Macron kan nu i værste tilfælde have taget det ønske fra den bosniske befolkning og kastet dem i kløerne på Tyrkiet, Rusland og Kina – hvilket ikke ligefrem er et ønskescenarie og noget EU helst vil undgå. Dermed er Macrons udtalelser problematiske, ikke bare for Balkan men også for EU.S
