POLITISK URO | Efter 34 måneders tilbagevendende regeringskriser og skandaler i Rumænien gik den i begyndelsen af oktober ikke længere. Regeringen gik af, en ny skal dannes og der er præsidentvalg lige rundt om hjørnet. Kjeld Erbs kigger nærmere på situationen i Rumænien, hvor Ludovic Orban fra det ungarske mindretal i Transsylvanien ligner en kommende premierminister.
Ustabiliteten i rumænsk politik fortsætter. Siden januar 2017 har der været tre forskellige premierministre og op mod et hundrede ministerudskiftninger (se ”Rumæniens omskiftelige politiske landskab 2 ” og ” Rumæniens omskiftelige politiske landskab 1”). Frem til august i år var det en koalition bestående af Socialdemokratiet (PSD) og Det Social-liberale Parti (ALDE), der dannede regering. Det var primært uenighed om, hvem koalitionen skulle vælge som kandidat til præsidentvalget i november, der førte til koalitionens ophør i august.
Regeringen Dancila falder
Regeringen faldt ved en plenumafstemning i begge parlamentets kamre den 10. oktober. I sidste øjeblik forsøgte transportministeren ved en klodset manøvre at forhindre regeringens fald ved at bede Det Statslige Flyselskab Taroms direktør om at standse bestemte indenrigsflyvninger den 10. oktober, så nogle parlamentsmedlemmer fra Brasov og Timisoara ikke kunne nå frem til Bukarest i tide.
Da direktøren nægtede dette, blev hun fyret på stedet. Flyvningerne blev ikke indstillet og det lykkedes oppositionen med Det Liberale Parti (PNL) i spidsen at samle lidt over halvdelen af det nødvendige antal stemmer, det vil sige lidt over 233. Det kunne lade sig gøre, dels fordi tre PSD-parlamentsmedlemmer stemte mod Dancila-regeringen og dels fordi flere PSD- medlemmer havde forladt partiet til fordel for eks-PSD’eren Victor Pontas nye parti Pro Romania.
PSD’s nedtur
En medvirkende årsag til sammenbruddet i regeringskoalitionen har været den nedtur PSD har været gennem i indeværende år. Mest skadelig for omdømmet var formanden Liviu Dragneas fængsling for embedsmisbrug/korruption. Han afsoner nu tre et halvt års fængsel. Europa-Parlamentsvalget i maj var en nedtur, for her tabte PSD førerpositionen i forhold til PNL.
PSD led ligeledes nederlag ved præsidentens folkeafstemning om retsreformerne. Dertil kan lægges udnævnelsen af den tidligere leder af Antikorruptions Enheden (DNA) Laura Kodruta Kovesi til EU-chef for antikorruption på trods regeringens indædte modstand, og endeligt måtte PSD også se deres kandidat til EU kommissær, Rovina Plumb, blive afvist.
En ny regering straks?
Meget tyder på, at PNL’s leder Ludovic Orban kommer til at stå i spidsen for en ny regering, som derefter forventes at udskrive nyvalg. For præsidenten, Klaus Johannis, er det vigtigt, at der hurtigt kommer en ny regering, der skal tilrettelægge præsidentvalget i november og et kommende parlamentsvalg. Præsidenten har tydeligvis mistet tilliden til den tidligere regering: ”Hver eneste ekstra dag denne fejlslagne regering er ved magten, er en tabt dag for Rumænien”.
Den nu afgående regering vil ifølge sagens natur forsøge at trække udnævnelsen af en ny regering mest mulig i langdrag. En 10-dages regel siger, at den nye regering skal præsenteres i parlamentet senest 10 dage efter den forrige er gået af, og herefter har parlamentet 15 dage til at godkende den nye regering og dens ministre. Ved at forhale proceduren håber PSD at kunne blive siddende næsten frem til første runde af præsidentvalget den 10. november og dermed eventuelt påvirke udfaldet.
En anden grund til Dancilas forhaling er, at hun håber at kunne nå at udpege en PSD’er som kandidat til posten som Rumæniens nye EU Kommissær. En helt tredje grund til forhalingen er, PSD’s forsøg på i ellevte time at udnævne PSD-støtter til centrale administrative poster, blandt andet i skatteadministrationen.
Hvem er Ludovic Orban og hvad vil han?
Som navnet antyder har Orban ungarske rødder, idet hans far var ungarer fra Transsylvanien og hans mor etnisk rumæner. Han er født i Brasov i 1956 og søn af Securitate-chefen i byen. Hans storebror Leonard var chefforhandler i forbindelse med EU-optagelsen og senere blev han Rumæniens første EU-kommissær. Ludovic er en erfaren politiker og har blandt andet været viceborgmester i Bukarest, været medlem af Parlamentet fra 2008 til 2016 og transportminister i Tariceanu regeringen for 10 år siden. Han overtog posten som leder af PNL i 2017. Som mange andre rumænske politikere blev han mistænkt for korruption, men domstolen frikendte ham.
Orban og PNL har lovet at genoprette landets makroøkonomiske balance, det vil sige sanere den offentlige sektor og bygge infrastruktur. Desuden vil PNL styrke erhvervspolitikken for at tiltrække flere investeringer, ligesom man vil modernisere administrationen, blandt andet ved at digitalisere mere. Man vil også styrke ”rule of law” og sikre retsvæsenets uafhængighed. Særligt spændende bliver det at se, om de omtvistede retsreformer vil blive rullet tilbage.
Orban præsenterede sin liste med 16 ministre i parlamentet den 24. oktober. I løbet af de næste 10 dage skal parlamentet udspørge de nye ministre og herefter komme til afstemning. Hvis Orbans regering ikke opnår tilstrækkelige stemmer, vil han få en ny chance for at få godkendt en regering. Hvis andet forsøg også mislykkes, vil præsidenten opløse parlamentet og udskrive nyvalg til afholdelse efter præsidentvalget i november.
PNL regner med støtte fra ALDE (social-liberal), PMP (det borgerligt liberale folkeparti), UDMR (det ungarske parti) og USR (centrum-højre partiet det Rumænske Frelser Parti,), som tilsammen råder over 216 stemmer. Det vil sige, at PNL blot mangler 17 stemmer for at få de nødvendige 233. Orban forventer at kunne finde disse stemmer blandt de uafhængige, minoriteterne og eventuelt utilfredse PSD’ere.
De afgørende stemmer kan også komme fra Pro Romania, hvis leder Victor Ponta dog har erklæret, at hans parti ikke vil lægge stemmer til en Orban-regering. Det er derfor på ingen måde sikkert, at den politiske ustabilitet ophører med Dancila-regeringens afgang. Det der kan redde den nye regering er, at den af nogle betragtes som et midlertidigt ministerium, der skal lede landet indtil efter nyvalg, hvor en helt frisk regering kan tage over.
