FODBOLD | FC København kæmpede hårdt mod Røde Stjerne Beograd den 6. August i en kamp, der endte 1-1. Derfor er kampen tirsdag den 13. afgørende for, hvilket hold der går videre i Champions League, men hvem er Røde Stjerne Beograd, hvis fans sidste tirsdag bød københavnerne velkommen med en drilsk version af deres eget logo? Lea Pilegaard analyserer. 

Af Lea Pilegaard

Billede: Røde Stjerne Beograds fans byder københavnerne velkommen til Rajko Mitić Stadion med en tifo med deres eget logo – dog med en skræmt løve. Kilde: MortenKEspersen på Twitter

På trods af, at serberne spillede en lille smule bedre end københavnerne ved seneste møde i Beograd, endte resultatet ikke umiddelbart til Røde Stjernes fordel. På tirsdag mødes de to hold igen i Parken, hvor FC København nu har den hjemmebanefordel, som Røde Stjerne havde sidst. Røde Stjerne Beograd er et af Serbiens storhold og et af de få serbiske hold, der er at finde på den internationale scene. Klubben er særligt kendt for sine dedikerede fans, som skaber en kulisse, der ofte indebærer et højt støjniveau, romerlys og brug af stærke symbolikker. På banen består det rød-hvide hold som noget lidt usædvanligt for Champions League, hovedsageligt af spillere fra klubbens eget land.  

De turbulente 1990ere  

I forhold til Røde Stjerne Beograds tidligere status som et europæisk tophold halter de seneste års resultater en del. Allerede i de første år efter klubbens oprettelse i 1945 og op gennem 1960erne og 1970erne, imponerede den ved flere europæiske turneringsfinaler, og i 1991 vandt holdet Mesterholdenes Turnering, det der i dag svarer til Champions League. Til finalen i Bari, Italien i 1991, havde et overraskende stort antal fans taget turen for at støtte deres hold. Senere samme år vandt de også verdensmesterskaberne for klubhold i Tokyo. Det store fremmøde af fans var ikke mindre imponerende i betragtning af det daværende Jugoslaviens økonomiske situation. De internationale sportslige præstationer stoppede dog brat i foråret 1992, da krigen i det tidligere Jugoslavien resulterede i sanktioner, som blandt andet udelukkede Røde Stjerne fra de internationale turneringer.

To år forinden havde Røde Stjerne Beograd udspillet en symbolsk start på krigen i en kamp mod et kroatisk tophold. Den 13. maj 1990 skulle Røde Stjerne og Dinamo Zagreb have spillet på Maksimir Stadion i Zagreb, men kampen blev aflyst da de to holds ekstreme fangrupper stødte sammen i slagsmål. Det, der var med til at give kampen et nærmest mytisk eftermæle, var at Dinamo Zagrebs kaptajn, Zvonimir Boban, sparkede ud efter en politibetjent. Politiet i Zagreb bestod hovedsageligt af serbere og derfor fik den kroatiske kaptajns handling et helteagtigt eftermæle i den kroatiske presse. Omvendt blev de kroatiske fans i den serbiske presse beskyldt for at have startet optøjerne og Bobans handling blev behandlet som en forbrydelse. Året efter begyndte krigen i Kroatien.  

De nationalistiske fanklubber 

Gennem 1980erne oplevede Jugoslavien en betydelig økonomisk tilbagegang. Dette satte gang i nationalistiske bølger i landets republikker. De jugoslaviske fodboldklubber og deres ekstreme fangrupper blev vigtige arenaer for dyrkelsen af de nationalistiske tendenser. I Kroatien begyndte de ekstreme fangrupper at synge Ustašas sange, mens de serbiske holds ekstreme fangrupper begyndte at synge  Četnikkernes sange. Historisk var Ustaša en fascistisk gruppe af kroatiske ultranationalister, som under Anden Verdenskrig stod bag etniske udrensninger i Kroatien, imens Četnikkerne var en serbisk ultranationalistisk bevægelse, der gik ind for et etnisk rent Storserbien før og under Anden Verdenskrig. Begge bevægelser gjorde brug af terrorlignende metoder for at opnå idealet og henvisninger til grupperne, deres sange og slogans var et bekymrende forvarsel om krigene i 1990erne.  

I 1989 blev Røde Stjerne Beograds mest ekstreme fangruppe, Delije, officielt oprettet. Gruppen menes dog at have eksisteret siden fodboldklubbens oprettelse i 1948 under flere andre navne. Delije blev et forum for den serbiske nationale identitet og gruppens selverklærede formål var, at være serbernes stemme i Jugoslavien. I dag er Delijes rolle som serbernes stemme stadig synlig. På Røde Stjerne Beograds stadion, Rajko Mitić, står gruppen for de store bannere med symboler på den serbiske nationale identitet på den berygtede nordside, også kaldet ”Crazy North”.  

Crazy North 

Bannerne prydes med alt fra symboler fra den serbiske ortodokse tro til hentydninger til krigen i Jugoslavien i 1990erne. De ikke fodbold-relaterede bannere tyder på, at Delije måske bedst beskrives som en subkultur snarere end en fanklub. Gruppen har stadig virke som et sted, hvor den serbiske nationale identitet kan dyrkes, og hvor vrede og frustration som det øvrige samfund ikke har plads til, kan udtrykkes.  

Fodboldklubben Røde Stjerne Beograd tager ikke afstand fra Delije trods den til tider meget voldsomme opførsel. Et afsnit på klubbens stadion er derimod tildelt gruppen, med ”Delije” skrevet i sæderne. Delije er blevet en del af Røde Stjerne Beograds identitet, fordi klubben fortsat gerne vil være et symbol på Serbien. Delije giver således Røde Stjerne mulighed for at være et serbisk symbol, og Røde Stjerne giver Delije et sted at agere serbernes stemme. 

Folket og elitens fodboldklubber 

At netop Røde Stjerne Beograd skulle blive Serbiens nationalistiske klub var ikke helt tilfældigt. Fra oprettelsen i 1945 og indtil Jugoslaviens opløsning i 1990erne skulle klubben fungere i en ramme som et storhold i et land, hvor etnicitet og nationalitet var underordnet ideen om et multietnisk, kommunistisk samfund. Det er også det, der ligger bag navnet på klubben. 

Klubben stod dog altid som folkets klub, mens naboklubben Partizan Beograd var klub for den jugoslaviske top. At Partizan Beograd var for systemets top, kom blandt andet til udtryk i, at klubben var oprettet af den jugoslaviske forbundshær, imens Røde Stjerne blev oprettet af en gruppe unge spillere fra de opløste før-kommunistiske hold. Røde Stjerne Beograd har frem til i dag vundet tredive nationale mesterskaber og er også det hold, der vandt flest mesterskaber i den jugoslaviske liga. Klubben vandt senest det nationale mesterskab i 2018. 

Røde Stjerne Beograd kan altså byde på dygtige spillere, en unik historie, og mere entusiastiske fans end de fleste hold i Europa kan hamle op med, men for mange repræsenterer holdet også en uheldig association til en mørk side af serbisk nationalisme. Ikke desto mindre har klubbens dygtighed til at anvende nationalistiske slogans og symboler givet Røde Stjerne en plads i det serbiske samfund, som den ikke kan fornægtes. 

Af Lea Pilegaard 

Lea er BA i Balkanstudier fra Københavns Universitet.