ANTIKORRUPTION | Historien om den rumænske korruptionsjæger Laura Kovesi er også historien om, hvordan det gik med korruptionsbekæmpelsen i landet 30 år efter Ceausescus fald, ligesom det er historien om en regerings desperate forsøg på at forhindre, at landets mest magtfulde politiker kom i fængsel. Men det er også historien om, hvordan den rumænske regering med alle midler forsøgte (forsøger) at blokere hendes mulighed for at blive chef for Den Europæiske Anklage Myndighed (EPPO). Dele af historien har tidligere været bragt i Magasinet rØST. Her følger den seneste udvikling bragt af Kjeld Erbst, hvor hendes sag er løftet op på EU-niveau.
Foto: Stirinebune.gsp.ro
Succesfuld korruptionsbekæmpelse
Laura Kodruta Kovesi er navnet på den tidligere rumænske chef for landets antikorruptions anklagemyndighed DNA (Directie Nationale Anticorruptie). Fra 2013 til 2018 ledede hun med stor effektivitet DNA og fik renset ud i den allestedsværende korruption i Rumænien (se ”Rumænsk Korruption og hvordan den bekæmpes”). Udrensningen gik især ud over politikere, embedsmænd og (eks)ministre, kort sagt sendte Kovesi talrige medlemmer af den politiske og økonomiske elite bag tremmer eller drev dem i landflygtighed i Costa Rica, Madagascar, Indonesien eller Serbien.
Kovesi er 45 år gammel og uddannet jurist fra Babes Bolyai Universitetet i Cluj i 1995, hvorefter hun straks blev ansat ved anklagemyndigheden ved byretten i Sibiu. Efter fire år her avancerede hun til anklager ved Tribunalet i Sibiu, og det var i denne stilling hendes karriere for alvor tog fart, idet hun udnævntes til chefanklager efter fire år. Hun avancerede yderligere i 2004, da hun blev ansat i anklagemyndighedens Sibiu afdeling for Efterforskning af Kriminalitet og Terrorisme, DIICOT (Directia de Investigare a Infractiunilor de Criminalitate Organizata si Terorism). Efter to år her blev hun i juni 2006 udnævnt til chef i DIICOT i Sibiu for allerede i oktober samme år som 33-årig at blive headhuntet til generalanklageren i Bukarest. Her arbejdede hun i to perioder fra 2006- 2009 og 2009-2013. Med andre ord en bemærkelsesværdig lynkarriere i det rumænske justitsvæsen, inden hun i 2013 udnævntes til chef for DNA.
PSD/ALDE Regeringen skruer ned for korruptionsbekæmpelsen
Da den nuværende regering (PSD og ALDE) tiltrådte for godt to et halvt år siden, besluttede den at gå i offensiven for at bremse den effektive anklager Kovesi. Det er dårlig reklame i udlandet, når talrige politikere, ministre og borgmestre sendes i fængsel i årevis. Noget må være gået helt galt og det der er gået galt er, at anklagemyndigheden og domstolene har rottet sig sammen i en parallel stat for at føre politisk krig mod den siddende regering. Det var den ”diagnose” PSD og ALDE kom frem til.
Løsningen blev derfor at ændre straffeloven, så flere handlinger afkriminaliseredes, bland andet embedsmisbrug. Retsplejeloven blev ligeledes ændret således, at anklagemyndigheden og dommerne i en vis udstrækning kunne styres af den udøvende magt (altså regeringen). Udadtil begrundede regeringen ændringerne i justitslovene med et behov for at modernisere retssystemet efter 45 års kommunisme – en noget tynd begrundelse, når man tænker på, at Ceausescu blev væltet for 30 år siden. (Se ”Retsreformen i Rumænien”).
Kovesi afskediges
Ovenstående ændringer bidrog til at gøre det muligt for regeringen at afskedige Kovesi i juli 2018. Den officielle begrundelse for afskedigelsen var, at DNA havde indgået en aftale med SRI (efterretningsvæsenet) om bistand til efterforskning, ganske vist før Kovesi tiltrådte, men mange rumænere forbandt SRI med det frygtede Securitate. Det generede også eliten, at antikorruptions indsatsen foregik i fuld offentlighed, hvor medierne ofte var til stede, når højtstående personer i undertiden i håndjern blev hentet af politiet. For de rumænske aviser og TV-kanaler var dette godt stof. Men uofficielt og reelt var årsagen, at Kovesi var for effektiv og sendte alt for mange bag tremmer. Det skabte naturligvis mange fjender for Kovesi, ikke mindst i regeringen og parlamentet, som med afskedigelsen sidste sommer” vandt første halvleg”.
Kovesi søger stillingen som leder Den Europæiske Anklagemyndighed
Til manges overraskelse søgte Kovesi sidste efterår stillingen som chefanklager i EU`s nye europæiske anklagemyndighed, EPPO, som skal undersøge og rejse sager om grænseoverskridende kriminalitet og misbrug af EU-midler. Og til den rumænske regerings og PSD`s ubehagelige overraskelse kom Kovesi med i opløbet. Får hun stillingen, kan hun komme til at undersøge sager, hvor også højtstående rumænske politikere risikerer at blive anklaget for svindel med tilskudsmidler fra EU. Det vil få mange high-level personer i Bukarest til at ryste i bukserne.
Den rumænske regering modarbejder Kovesi`s ansøgning
Men i regeringskontorerne i Bukarest gik man straks i gang med aktivt at modarbejde Kovesi`s muligheder for at få stillingen. Den tidligere Justitsminister Tudorel Toader samlede en sagsmappe med muligt inkriminerende materiale på Kovesi og sendte det til alle sine europæiske kolleger. Hvilken effekt denne rundsending får er uklart. Måske vil den ikke skade, men tværtimod gavne Kovesi`s sag.
At en regering ikke støtter en landsmand, der søger et af de højeste europæiske embeder, men tværtimod aktivt søger at forhindre det, er højest usædvanligt. Et andet eksempel på denne praksis er den polske regerings modstand mod udnævnelsen af Donald Tusk til formand for Det Europæiske Råd. Kovesi kom hurtigt med i opløbet sammen med en fransk og en tysk ansøger. Ved en afstemning i EU-parlamentet fik Kovesi flest stemmer, hvorimod den franske ansøger Jean Francois Bohnert fik flest stemmer i Rådet. Udnævnelsen sker efter forhandling mellem EP og Rådet.
Der rejses sag mod Kovesi
Det næste der skete i Bukarest var, at den nye specialenhed til undersøgelse af anklagere og dommeres mulige kriminalitet, SIIJ (Sectie de Investigare a Infractiunilor din Justitie), formentligt på Justitsministerens diskrete anmodning, oprettede en sag på Kovesi med mistanke om embedsmisbrug og modtagelse af bestikkelse. Samme dag Kovesi skulle rejse til møde i Bruxelles om sin ansøgning blev hun indkaldt til at foreløbigt møde i SIIJ.
Efter endnu en afhøring hos SIIJ i slutningen af marts måned fik Kovesi forbud mod at tale med pressen om sin sag og desuden fik hun forbud mod at forlade landet. Det sidste forbud må virke som en rød klud i ansigtet på det flertal i EU Parlamentet, der har indstillet Kovesi til chefen for EPPO.
I begyndelsen af april måned trak SIIJ imidlertid hele sagen mod Kovesi tilbage. Højesteret havde nemlig truffet en afgørelse til Kovesi`s fordel. Herefter kunne Kovesi frit udtale sig til pressen og efter behov rejse ud af landet.
Den rumænske regerings sidste udvej
Rumænien er blandt de 22 europæiske lande, der slutter op om EPPO, men med udsigt til at Kovesi bliver europæisk chefanklager, kan det være, at man melder sig ud af dette samarbejde. I hvert tilfælde udtalte et ledende PSD-medlem Serban Nicolae den 18. marts, at Rumænien nok burde trække sig fra dette samarbejde. Hvis det sker, kan Kovesi formentligt ikke blive chef for EPPO! Det viser med al ønskelig tydelighed, at den rumænske regering næsten med alle midler vil forhindre hende i at få stillingen som chef for EPPO.
Den europæiske vinkel
De rumænske socialdemokrater meldte sig ind i De Europæiske Socialdemokrater (PES) i 90`erne for senere at kunne påvirke EU Kommissionens håndtering af optagelsesforhandlingerne. Det gjaldt især påvirkning for at mildne de skrappe betingelser Kommissionen stillede angående justitsvæsenets uafhængighed og korruptionsbekæmpelse. Det menes, at lobbyarbejdet medvirkede til, at Rumænien – dog med to års forsinkelse – kom med i EU den første januar 2007.
Om det effektive rumænske lobbyarbejde kan gentages i dag er tvivlsomt. Rumænien har i de sidste 2 år været genstand for en massiv og måske stigende kritik ikke blot fra EU Kommissionen, Venedig Kommissionen og GRECO, men også fra USA og andre lande. Kritikken har drejet sig om de to tilbagevendende punkter: justitsvæsenets uafhængighed og korruptionsbekæmpelse. Kritikken er netop for nyligt blevet gentaget, idet EU Kommissionen har sent et nyt bekymringsbrev til den rumænske regering angående dennes planer om at udstede dekreter, der implementerer de seneste ændringer i justitslovene.
På samme tidspunkt sendte 12 ambassadører fra Vesteuropæiske lande, inkl. Danmark og USA endnu et brev til Regeringen med anmodning om at overholde optagelsesbetingelserne, herunder Københavnerkriterierne. Der rettes således endnu en gang heftig international kritik af ændringerne i de rumænske justitslove. Det er et åbent spørgsmål om regeringen i Bukarest vil rette ind efter henstillingerne.
Stands CVM-regimet!
PSD er nemlig på det seneste gået i offensiven ved at sende en delegation bestående af tre højtstående PSD-medlemmer til Bruxelles for at få standset CVM regimet (de årlige, kritiske rapporter om fremskridtene i justitsvæsenet og korruptionsbekæmpelsen). Det er tilsyneladende sket helt uden koordination med det rumænske udenrigsministerium.
PSD og flere andre rumænske magteliter føler, det er uretfærdigt og skamfuldt, at landet udsættes for (vest)europæisk kritik, for vi følger blot vore egne politiske og kulturelle traditioner. Om det lykkes for de tre at overbevise EU Kommissionen om, at CVM-processen skal ophøre, er højest usikkert, men det er en interessant magtkamp at være vidne til.
Afgørelsens time
Det er Europa-Parlamentet og Rådet, der finder frem til, hvem der skal udpeges som EPPO-leder. Et fælles udvalg fra de to instanser har behandlet sagen på flere møder uden at blive enige. Den rumænske regering må formodes at søge at påvirke Frankrig til at sørge for at den franske kandidat vinder! Om det lykkes, er ikke til at sige. Måske har Kovesi fået uventet hjælp fra familierne til de to dræbte journalister (Daphne Galizia fra Malta og Jan Kuciak fra Slovakiet), der netop nu har udsendt appeller om at støtte Kovesi, fordi hun har vist sig som en effektiv korruptionsjæger.
Som bekendt skrev disse to journalister om korruption i Slovakiet og på Malta, altså to EU-lande! Om det også hjælper Kovesi, at de gule veste i Frankrig støtter hendes kandidatur, er måske mere usikkert, men de udtaler, at ”vi har brug for sådan en som Kovesi”. Støtten fra de gule veste må formodes at gavne den franske ansøger Jean-Francois Bohnert.
Forhandlingerne mellem EU Parlamentet og Rådet om udpegningen har stået i stampe i ugevis, og da hverken Kovesi eller Bohnert har trukket sig, vil der først blive truffet en afgørelse efter EP-valget. Med andre ord: det nye Europa-Parlament og Rådet må starte forfra, når de nye EU-poster er besat.
Resultatet af EP-valget den 26. maj (Se ”Endelig gode europæiske nyheder fra Rumænien”) blev for Rumæniens vedkommende, at PNL (det liberale parti) med 10 mandater vandt over PSD, der kun fik 8, hvilket naturligvis svækkede regeringen, men endnu mere svækkede resultatet af den samtidige folkeafstemning regeringen, hvor et overbevisende flertal på 80 pct. sagde ja til at forbyde amnesti til korruptionsdømte og ja til at udelukke ændringer i justitsvæsenet via dekreter.
Skønt folkeafstemningen kun var vejledende, er det formentligt politisk umuligt for PSD-ALDE regeringen at fortsætte de hidtidige bestræbelser på via dekreter at mildne straffen for korruptionsdømte og ændre retssystemet. Premierminister Viorica Dancila har da også udtalt, at man nu ændrer kurs og lægger op til et mere forsonligt samarbejde med EU om blandt andet CVM overvågningen. Men endnu vigtigere har det været, at PSD`s leder Liviu Dragnea efter en højesteretsdom (for embedsmisbrug) nu befinder sig i fængsel, hvilket ikke blot betyder, at PSD skal have en ny leder, men også at Premierministeren kan handle uden hele tiden at skulle kigge sig over skulderen efter den stærke Dragnea.
Uanset hvem der bliver leder af EPPO, er historien om udviklingen i Rumænien opløftende. Den viser ikke blot, at det vedvarende pres fra EU (CVM-regimet) mod den rumænske regering virker, men også at Præsident Johannis forstod at spille sin kort klogt. Nok så vigtigt så viste det rumænske retsvæsen sig at være så robust (og uafhængigt!), at det var i stand til at sende landets stærke man bag tremmer i tre et halvt år. En ikke ringe bedrift, der ikke mindst skyldes Kovesi`s indsats. Dette må alt andet lige styrke hendes chancer for at blive EPPO chef. Efter at have ryddet op i korruptionen i hjemlandet er det nu Europa`s korruption, der skal ryddes op i og her har Kovesi vist sine evner!
Af Kjeld Erbst