SØGES | Magasinet rØST søger nye redaktører. Det går nemlig vores frivillige redaktion rigtigt godt, og med både forfremmelser og familieforøgelser i flokken er vi i risiko for, at vores redaktører får mindre tid til vores magasin i de næste år. Derfor har vi brug for DIG, der brænder for formidling og oplysning om Østeuropa.

Billede: Balkanredaktør Helga Molbæk-Steensigs portrætter af redaktionen

Lad os fremtidssikre rØST!

Redaktionen har både plads til eksperter med specialviden om kultur og samfundsforhold i de østeuropæiske lande og til dem, der mest brænder for sproglig formidling og redaktionelt arbejde. Vores hovedopgave er at udgive artikler, men vi bliver også ofte hentet ind som eksperter i radio og TV.

Det er ikke centralt, om du er nyuddannet, studerende, professor, selvstændig, journalist, pensionist eller noget helt syvende, det centrale er interessen for at være en del af et magasin og et netværk, der oplyser om Østeuropa og bekæmper disinformation. Se mere om vores mission her: https://magasinetroest.dk/om-os/mission/.

Du har:

  • Mod på at redigere og publicere artikler fra vores skribenter
  • En skarp pen og gerne interesse for selv at skrive
  • Lyst til at netværke for rØST og finde nye skribenter
  • Viden om og interesse for Central- eller Østeuropa

Vi tilbyder

  • Et uforligneligt netværk af Østeuropaeksperter i hele Danmark
  • Månedlige redaktionsmøder og årlige skrive-camps med faglig sparring og hyggeligt samvær
  • Mulighed for at promovere dig gennem rØST’s arbejde, for eksempel ved at få en plads på vores foredragsside (https://magasinetroest.dk/foredrag) eller ved at bidrage til Radio og TV.

Vil du være med?

Så skriv en mail til redaktion@magasinetroest.dk om, hvorfor du er interesseret. Gerne inden 1. august, og send også gerne en artikel eller en idé til en artikel om et aktuelt emne med. Få hjælp til hvordan her: https://magasinetroest.dk/for-skribenter/retningslinjer/

På den måde kan vi nemlig både se, hvordan din skrivestil er, og du kan opleve redaktionsprocessen fra skribentsiden, før du tager fat på at gøre det fra redaktionssiden. Det har vi god erfaring med.

Hvis der ikke er et emne, der ligger lige for, er du også velkommen til blot at sende lidt tekst om, hvad du kunne tænke dig at lave på Magasinet Røst.