VALG | I slutningen af maj og starten af juni er det strømmet ind med gode nyheder fra Rumænien. EP-valget fik en uventet høj valgdeltagelse, Præsident Iohannis’ folkeafstemning om korruption og retsreform endte som han ønskede sig, og endelig lykkedes det for det rumænske justitsvæsen at sende landets mest magtfulde politiker bag tremmer. Kjeld Erbs rapporterer.

Den 26. maj afholdt Rumænien ikke bare Europaparlamentsvalg men også en folkeafstemning, og resultatet af begge må siges for en gangs skyld at være gode nyheder for Bruxelles.

Folkeafstemningen

Et stort flertal bakkede op om Præsident Iohannis og oppositionens antikorruptionspolitik. Befolkningen skulle svare ja eller nej til disse to spørgsmål:

Er De enig i at forbyde at give amnesti til korruptionsdømte?

Er de enig i at forbyde regeringen ved dekreter at mildne straffelovens bestemmelser om korruption og at forbyde via dekreter at ændre justitsvæsenets organisation?

Et overvældende flertal på godt 80 procent svarede ja til begge spørgsmål. Der havde før afstemningen været stor spænding om udfaldet. Ville man nå op over grænsen på 30 procent? Ville vælgerne være i stand til at forstå spørgsmålene? Med en valgdeltagelse ved folkeafstemningen på mere end 41 procent er resultatet gyldigt og de overbevisende ja-svar på begge spørgsmål tyder på, at vælgerne har forstået, hvad afstemningen drejer sig om.

Resultatet kommer på et belejligt tidspunkt for Bruxelles, den rumænske opposition og præsidenten. Striden mellem EU-Kommissionen og den rumænske regering vedrørende EU’s Samarbejds- og Verifikationsmekanisme (CVM-mekanismen), hvor Kommissionen overvåger retsvæsenets uafhængighed og bekæmpelse af korruption, har gennem nogen tid været genstand for kritik fordi udviklingen har stået lidt i stampe. Resultatet af folkeafstemningen viser, at en stor del af den rumænske befolkning ønsker mindre korruption samt en fortsat effektiv indsats for at opspore og sanktionere korruption. Selvom de fleste rumænske politiske partier ønsker Samarbejds- og Verifikationsmekanismen afsluttet, kan EU-Kommissionen nu med sindsro fortsætte og forhåbentligt snart afslutte overvågningen af Rumænien.

Afslutningen på Rumæniens stærke mand

Resultatet kan også ses i sammenhæng med de mange massedemonstrationer mod korruption, der har fundet sted i hele landet i de sidste to år. De har handlet både om regeringens politik, men også om individuelle korrupte politikere. PSD’s formand og landets indtil nu stærke mand, Liviu Dragnea, fik dette ind på livet, da han i slutningen af maj af den rumænske højesteret blev idømt tre et halvt års fængsel for korruption og embedsmisbrug. Dragnea blev dømt for fiktive ansættelser i Teleorman Amt (hvor han var direktør) for et par år siden, men det er blot en af flere (betingede) domme, der blandt andet handlede om valgsvindel og om misbrug af EU-midler. Umiddelbart efter dommen var faldet den 27. maj, blev Dragnea hentet af politiet og kørt til afsoning. Hermed sluttede den flere år lange politisk-juridisk konfrontation mellem anklagemyndigheden og PSD, som i de sidste to år har fyldt utroligt meget i rumænsk politik.

Samtidig er folkeafstemningsresultatet en kæmpesejr for Præsident Klaus Johannis, der ligger i permanent strid med PSD/ALDE-regeringen, som i valgkampen havde opfordret sine tilhængere til at undlade at stemme ved folkeafstemningen eller at stemme nej til de to spørgsmål.

Europaparlamentsvalget

Med en valgdeltagelse på 51 procent må også Europaparlamentsvalget i Rumænien have skabt glæde i Bruxelles, for de 51 procent repræsenterer en fremgang på 19 procent i forhold til valget i 2014. Valgdeltagelsen på 51 procent blev således den store overraskelse både i Bukarest og i Bruxelles og resultatet er udtryk for, at de rumænske vælgere nu aktivt støtter op om det europæiske projekt. Før valget regnede man kun med en valgdeltagelse lidt højere end de 32 procent ved sidste Europaparlamentsvalg.

Desuden adskiller landet sig klart fra nabolandet Ungarn og også fra Polen ved ikke at have store EU-kritiske og højre-nationale partier (her ses bort fra PSD, der rummer EU-kritiske elementer). Det Liberale Parti (PNL) som præsidenten også tilhører, blev valgets største parti med næsten 27 procent af stemmerne, hvilket blev til ti mandater i Europa-Parlamentet. På anden pladsen kom PSD med 23 procent af stemmerne og otte mandater. Den anden store overraskelse blev det nystiftede og meget pro-europæiske USR-PLUS parti, der med 21 procent fik otte mandater. Partiet PRO fik næsten seks procent af stemmerne og to mandater. Det samme opnåede UDMR (det ungarske mindretals parti) og PMP nåede tilsvarende godt fem procent og to mandater. Valgets anden store overraskelse var, at regeringspartneren ALDE med kun godt 4 procent af stemmerne ikke kom i Europa-Parlamentet. Vælgerne straffede dermed begge regeringspartier.  Da de opstillede partier altovervejende er pro-europæiske, betyder valgresultatet, at stort set alle rumænske vælgere har stemt for Europa.

Problemer ved diasporavalgsteder

Som ved tidligere rumænske valg/folkeafstemninger var der store problemer ved diasporaens valgsteder i Vesteuropa og USA. Mange tusinde vælgere stod i kø i timevis og adskillige nåede ikke at afgive deres stemme, før konsulaterne/ambassaderne lukkede valgstederne. Ved tidligere valg har diasporaens stemmer traditionelt favoriseret oppositionen, det vil sige PNL og USR-PLUS.

Nogle rumænske aviser har spekuleret på, hvor stor en rolle diasporaens problemer spiller for valgresultatet. Avisen Adevarul mener ligefrem, at USR-PLUS kunne være blevet det andet-største parti, hvis alle i diasporaen havde fået lejlighed til at stemme. At kø-problemerne ved diasporaens valgsteder helt regelmæssigt forhindrer mange fremmødte i at stemme før lukketid, har fået kritikere til at spørge, om der ligger bevidste bestræbelser bag. Rumæniens udenrigsminister har naturligvis afvist disse beskyldninger og undskyldt de manglende muligheder for at afgive sin stemme samt lovet det bliver bedre næste gang. Man kan så undre sig over, hvorfor det ikke er landets diasporaminister, der organiserer valgene i udlandet?