NATIONALT | Over en måned efter valget i Estland faldt dannelsen af en ny regering på plads i april. En overraskende koalition af Centerpartiet, det konservative Isamaa og det højrepopulistiske EKRE har fundet sammen. Dermed blev valgets vinder, det liberale Reformparti, forbigået.

Foto: Arno Mikkor. Jüri Ratas ved EU topmøde i 2017.

Af Mads Michael Hastrup Nilsson
Det var ventet at Reformpartiets formand, 41-årige Kaja Kallas, ville blive Estlands første kvindelige premierminister. Det bliver hun ikke i denne omgang. Centerpartiet valgte trods risiko for indre splittelse at gå i regering med det yderste højre. Det gør det muligt for Centerpartiets leder Jüri Ratas at fortsætte som regeringsleder. Spørgsmålet er, om der er mere end hans personlige ambitioner bag den forbløffende beslutning.

Højrepopulister i regering

Nyheden om at det højrepopulistiske parti EKRE kommer i regering i Estland kunne – ved en overfladisk betragtning – tolkes som om Estland dermed følger en tendens i postkommunistiske lande som Ungarn og Polen, hvor højrepopulistiske partier har dannet regeringer, der ifølge mange udfordrer retsstatens og demokratiets principper.

Men i forhold til de nævnte lande er der dog den væsentlige forskel, at EKRE trods stor fremgang ved valget er en mindre partner i koalitionen og dermed har begrænset indflydelse. Det er trods alt godt 80%, der har stemt på andre partier end EKRE. I modsætning til f.eks. Dansk Folkeparti har EKRE endog været meget ivrig for at komme i regering.

Under forhandlingerne opgav EKRE den ene mærkesag efter den anden. F.eks. blev en idé om at indføre brugerbetaling for abort afvist af koalitionspartnerne. Angående en af partiets største mærkesager, immigration, har det stillet sig tilfreds med status quo. Dermed erkender partiet faktisk, at Estland allerede har en ret stram immigrationspolitik. Dog fik partiet lovning på, at påstået misbrug af opholdstilladelser til at studere på private universiteter vil blive undersøgt.

Det er svært at finde nogle større sejre, EKRE har fået gennemtrumfet i koalitionsaftalen. Ifølge partiet er dets vælgere kloge nok til at indse, at man må gå på kompromis, når man deltager i en regering. Vælgertilslutningen er ikke faldet synderligt. Selvom Centerpartiet er større end de to koalitionspartnere, har alle tre partier fået fem ministre i regeringen, så måske har dette gjort dem mere samarbejdsvillige.

Tiden må vise, om vælgertilslutningen holder, når det reelle politiske arbejde går i gang. EKRE kan sammenlignes med partiet ”De sande finner” i Finland, der kom i regering i 2016, men siden blev splittet, da en gruppe brød ud af partiet i protest mod den politik partiet førte i regering. Trods regeringsdeltagelse har ”De sande finner” dog opnået fremgang ved det nylige finske valg.

Overraskende og risikabelt samarbejde for Centerpartiet

Centerpartiet er officielt socialliberalt, men konkurrerer med socialdemokratiet om vælgerne og bliver af nogle betragtet som en slags socialdemokrater. Derfor er partiets nye samarbejde med det yderste højre overraskende. Mange mener, at den primære grund er partiets formand, Jüri Ratas’, ambition om at fortsætte som premierminister i en regering ledet af Centerpartiet. I et samarbejde med Reformpartiet ville han og partiet uvægerligt blive nr. to.

Der kan dog være mere end personlige ambitioner bag. For eksempel at vise at Estland kan ledes uden Reformpartiet, der i mange år op til 2016 har domineret regeringer og skiftet koalitionspartnere, når samarbejdet var kørt træt. Reformpartiet er ofte blevet kritiseret for at være arrogant. Selvom dets nye kvindelige leder ikke ses som så arrogant som nogle af de andre ledende politikere i partiet, så er der stadig nogle der mener, at Reformpartiet bør have en mere ydmyg indstilling til regeringssamarbejde. Reformpartiet gik til valg på at ændre Centerpartiets skattereform, som nu ikke ændres.

Men for mange af Centerpartiets vælgere er samarbejdet med EKRE svært at forstå. Det gælder især de mange russisksprogede vælgere, som Centerpartiet traditionelt har formået at tiltrække. Dette selvom EKRE har været stort set tavs i forhold til lokale russere. I øvrigt har der ikke været nogen reaktion fra Moskva på EKRE som regeringsparti, selvom Moskva ynder at fremstille Estland som højreekstremistisk.

Nogle af Centerpartiets mest populære russisksprogede politikere har offentligt erklæret, at de er stærkt imod samarbejdet med EKRE. Der er dermed en risiko for, at partiet kan blive splittet efter etniske skillelinjer. Foreløbigt har disse ledende russisksprogede politikere dog erklæret, at det er bedre at blive i partiet end at skabe et mindre parti uden indflydelse.

En af dem, den koreansk-estiske Mihhail Kõlvart, er nu blevet borgmester i Tallinn. Han er den første borgmester i Tallinn i over 100 år, der ikke har estisk som modersmål, hvilket selvsagt ikke huer EKRE’s vælgere. Et af de estiske medlemmer af Centerpartiets ledelse, Raimond Kaljulaid, har meldt sig ud af partiet i protest mod samarbejdet med EKRE.

Centerpartiets leder, Jüri Ratas, har allerede været ude offentligt at kritisere sin nye koalitionspartner, EKRE’s nedladende udtalelser overfor kvinder, der vælger at abortere. Så man kan stille spørgsmål ved, hvor holdbart samarbejdet er i længden.

EKRE’s ofte meget hadefulde retorik har skabt en større polarisering i estisk politik. Nyopfundne skældsord som ”tolerast” eller ”liberast” (afledt af pæderast) bruges af EKRE’s tilhængere om folk, der er hhv. for tolerante eller for liberale efter deres opfattelse. Ved præsidentvalget i USA udtalte EKRE’s leder, at hvis ikke Trump blev præsident, ville der blive borgerkrig i USA. Tilsvarende udtalte han under koalitionsforhandlingerne, at hvis EKRE ikke kom i regering, så ville der i Estland komme gadeuroligheder af hidtil uset omfang.

Reaktion på EKRE’s regeringsdeltagelse

Det er ikke kun medlemmer af Centerpartiet, der har betænkeligheder ved samarbejdet med EKRE. Enkelte medlemmer af det mindste parti i koalitionen, Isamaa (der omtrent svarer til de konservative i Danmark) har også udtrykt modvilje. Det gælder Jüri Luik, der i begyndelsen af koalitionsforhandlingerne udtalte, at han havde svært ved at se sig selv som minister i en regering sammen med EKRE. Ikke desto mindre er han nu blevet forsvarsminister i den nye regering, som han har været tidligere. Et af de få parlamentsmedlemmer for Isamaa med russisk som modersmål, Viktoria Ladõnskaja-Kubits, stemte ikke for regeringen, da den blev præsenteret for parlamentet. Hun har dog valgt at blive i partiet, selvom hun er imod samarbejdet med EKRE.

Der er via sociale medier opstået en bred folkelig bevægelse af folk, der er bekymrede for, hvad EKRE i regering kan føre til. Skræmmeeksemplerne er Polen og Ungarn og mange er bekymrede for en lignende udvikling. Bevægelsen har slogans på estisk, russisk og engelsk, og har på rekordtid fået et stort antal tilhængere. Organisationen holdt en stor koncert midt i april. Estlands præsident Kersti Kaljulaid deltog ikke i koncerten, men bar en sweater med teksten ”ordet er frit”, da hun officielt skulle indsætte den nye regering.

Europa-Parlamentsvalget ses af nogle som en mulighed for at give sin mening til kende om den nye koalition. Således stiller Raimond Kaljulaid, der forlod Centerpartiet, op som uafhængig kandidat og får givetvis en del stemmer fra dem, der er utilfreds med Centerpartiets samarbejde med EKRE. Man kan stemme via internettet til valg i Estland og den elektroniske valgdeltagelse til EU-valget er væsentligt større end ved forrige EU-valg.

Mads Michael Hastrup Nilsson har boet i Estland i mere end 20 år og har bl.a. tidligere arbejdet på den danske ambassade. Han er forfatter til bogen ”Estland før og nu – Portræt af det mest nordiske land i Baltikum”.