VALG | Meningsmålingerne spår et strålende valg for FIDESZ, som står til op mod 14 af Ungarns 21 mandater i Europa-Parlamentet. Det virker dog som om Orbán på forhånd har forspildt sin chance for at få indflydelse. Krisztina Vas Nørbæk analyserer.

Af Krizstina Vas Nørbæk

Billede: Viktor Orbán sammen med direktøren for Idomsoft.zrt som står for Ungarns IT-baserede valgsystem, som gik ned i tre timer under parlamentsvalget i 2018. Fra venstre: Árpád Habony (Orbans uofficielle chefstrateg), Zsolt Semjén (Vicepremierminister) Viktor Orbán (Premierminister) Balázs Karlócai (direktør for IdomSoft). Billedet er taget fra Open Democracy og er oprindeligt udgivet på Orbáns egen facebookside.

Mens valget til Europa-Parlamentet i Danmark drukner lidt i folketingsvalgkampen, er kampagnen i Ungarn anderledes intens. Viktor Orbáns parti fokuserer fortsat på budskabet om at stoppe den illegale migration og beskylde EU for at være styret af internationale bagmænd, såsom finansmanden George Soros. Mange har formentlig hørt om den kontroversielle kampagne mod ‘Bruxelles’, hvor kommissionsformanden Jean-Claude Juncker var på plakaterne i selskab med Soros.

Siden er Orbán dog gået efter en ny front: Familien. Regeringen annoncerede i februar et nyt tiltag, kaldet ”handlingsplanen for beskyttelse af familier”, som indeholdt attraktive boliglån og støtte til køb af store biler, for familier, der planlægger at få barn nummer fire. Med dette forsøger Orbán at antyde, at hans parti støtter familier frem for indvandring for at løse den demografiske krise.

Alle disse budskaber bliver formidlet via tv- og radiospots, på kæmpeplakater. Alle disse har de overskriften ’regerings-oplysning’, og er slet skjult reklame for FIDESZ-partiet betalt af skatteyderne. Spidskandidaten, den nuværende justitsminister László Trócsányi, er dog ingen steder at se. I stedet for kandidaterne, sætter FIDESZ nemlig spotlys på Viktor Orbán og hans kamp mod EU’s ’indvandringsvenlige’ politik. Målet er at vise ham som en handlekraftig leder af internationalt format, som skal stå i spidsen for en ny nationalistisk bevægelse i EU.

Oppositionen holdes nede

Oppositionen er fortsat fragmenteret og på grund af Europaparlamentvalgets regler, hvor hele landet er ét distrikt, har det ikke virket så overhængende at lave valgforbund. Kun Socialisterne og partiet Párbeszéd (Dialog) har slået sig sammen. En af de mest kendte kandidater på den liste, er Benedek Jávor, som er Europaparlamentariker for Párbeszéd. Han er berømt i Ungarn for at afsløre detaljer om den hemmelighedsstemplede kontrakt om et nyt atomkraftværk, som Orbán underskrev med russiske Rosatom i 2014.

Oppositionen har dog ikke mange muligheder for at komme igennem med deres budskaber. I kampagneperioden får oppositionspartierne blot fem minutter hver på den statslige tv-kanal, hvor de kan fortælle om deres partiprogram. Der bliver ikke arrangeret debatter, og Orbán svarer ikke på spørgsmål. Oppositionens spidskandidater mødtes dog til en afslutningsdebat i søndags selvom FIDESZ’ kandidat var fraværende. Det arrangement blev afholdt af onlineaktivisten Márton Gulyás’ vlog ”Partizan” og online-portalen Mérce.hu.

Plakater og underskriftsindsamling

Det er tilmed besværliggjort for oppositionens kandidater at hænge deres valgplakater op. De fleste reklamevirksomheder ejes af regeringsvenlige oligarker, og lygtepæle og pæle med elektriske ledninger er ikke umiddelbart tilgængelige. Partierne skal bede om tilladelse enten hos ejerne af reklamepladser eller hos elselskabet.

Socialistpartiet MSzP havde fået tilladelse fra pælenes ejer da de hængte plakater op i hovedstaden, men de blev gjort opmærksom på, at de også skulle anskaffe tilladelse til brug af offentlige arealer fra borgmesterkontoret og betale et månedlig gebyr per plakat. MSzP mente, at det var et urimeligt krav i kampagneperioden og henvendte sig til domstolene, som gav partiet ret. Herefter har de uden gebyr kunnet hænge plakater op på lygtepælene. Kandidaten for Demokratisk Koalition Csaba Czeglédy har også for nylig vundet en sag ved valg-komitéen for Pest Amt, som fastlagde, at reklamebureauet ESMA, som ejes af Orbáns ven István Garancsi har forbrudt sig mod reglerne om ligestilling, da de nægtede at ophænge Czeglédys valgplakater på pælene.

Flere oppositionspartier, inklusive det nationalkonservative Jobbik går til valg på, at Ungarn skal tilslutte sig til den fælleseuropæiske anklagemyndighed. Det er Orbán meget imod. Ifølge en meningsmåling af Publicus Institut støtter 80 procent voksne ungarere en tilslutning, og selv blandt FIDESZ-tilhængere er tallet cirka 40 procent. Ákos Hadházy, en uafhængig parlamentariker har taget initiativ til en underskriftsindsamling om emnet. Den har dog ikke fået plads i de statslige medier, og da han i selskab med andre parlamentsmedlemmer fra oppositionen forsøgte at få adgang til TV-bygningen blev de fysisk smidt ud. Dette på trods af, at han som parlamentsmedlem har lovbestemt adgang til institutioner for at kunne se, om de fungerer efter loven.

Hvilke vælgere går til stemmeurnerne?

Ifølge Závecz Research Instituttets meningsmålinger, er FIDESZ’ vælgerskare den mest dedikerede. Kun tilhængerne af Demokratisk Koalition, er ligeså aktive. Op mod 70 procent af disse to partiers vælgere agter at gå til stemmeurnerne. Blandt alle stemmeberettigede er det 45 procent, der vil møde op og allerede har valgt parti.

Demokratisk Koalitions valgkamp er ret innovativ, udover de traditionelle vælgermøder, arrangerer de ‘messenger-spørgerunder’ og ‘meme-konkurrencer’ for at tiltrække et ungt vælgersegment. Hertil fører de en klar og tydelig kampagne med en EU-venlig attitude og mange sociale tiltag, som for eksempel fælles minimumsløn og en EU-familieydelse. Spidskandidaten Klára Dobrev, som er hustru til tidligere premierminister Ferenc Gyurcsány blev i april i en måling foretaget af Medianinstituttet, den kandidat, der både var bedst kendt (83 procent) og blev anset for at være den mest sympatiske.

Betingelser for mandatbeviser

Allerede i slutningen af marts argumenterede András Jakab, professor i forfatningsret på Salzburg Universitet på den tyske verfassungsblog for, at Europa-Parlamentet bør nægte at udlevere mandatbeviser til de medlemmer, hvis mandat var opnået ved et valg, som ikke var frit og fair. EU skal nemlig forebygge, at parlamentet infiltreres af medlemmer, hvor man kan så tvivl om, hvorvidt de blev valgt på demokratisk vis. Mandatbeviser udgives efter en teknisk undersøgelse af hvordan de enkelte kandidater har opnået deres mandat. Jakab mener, at denne lovbestemmelse kan udvides til en generel undersøgelse af, hvordan valg afvikles i det pågældende land, både i lovgivning og i praksis.

Europa-Parlamentet vedtog sidste år den såkaldte Sargentini-rapport, der omtalte problemer ved det ungarske valgsystem, uregelmæssigheder og mangler i lovgivningen, samt regeringens propaganda og overtagelse af de statslige tv- og radiokanaler og en række landsdækkende og regionale dagblade. Baseret på OSCE’s beretninger understregede rapporten, at oppositionen og regeringspartiet ikke havde lige adgang til medierne og heller ikke lige mulighed for at annoncere og placere valgplakater. Jakab mener, at disse anormaliteter også vil kendetegne Europaparlamentsvalget i Ungarn og give et urimeligt stort forspring til FIDESZ.

Hertil kan man ikke sikre, at ungarere bosat i Rumænien med dobbelt statsborgerskab, ikke afgiver to stemmer, både i Ungarn og i deres hjemland. Tidsskriftet 168 óra har spurgt ind til det hos valg-komitéen, og den bekræftede, at der ikke findes en aftale om dataudveksling mellem de to EU-medlemsstaters myndigheder.

Både Europa-Parlamentets juridiske kontor og den ungarske regering har hørt om András Jakabs forslag. Regeringens talsmand svarede overraskende hurtigt på det i en artikel og manede argumentationen i jorden ved at kalde det ‘juridisk nonsens’. Den uafhængige kanal Klubrádió, interviewede den ungarske jurist Tamás Lattmann om sagen, som udtalte, at det ville være usædvanligt, hvis EU valgte ikke at udlevere mandatbeviserne. I så fald åbner det også muligheden for, at de pågældende kandidater kan føre sag ved EU-domstolen. Domstolen ville ved sådan en undersøgelse indirekte også skulle tage stilling til demokratiets og retsstatens generelle tilstand i Ungarn.

Benedek Jávor, som er Europaparlamentariker for partiet ”Párbeszéd” udtalte også, at han ikke kan forestille sig, at Europa-Parlamentet vil benytte et så drastisk skridt, da det stiller spørgsmål ved alle demokratiske valg i Ungarn. Han så hellere, at processen med artikel 7 mod Ungarn kommer videre, men det ser der ikke umiddelbart ud til at være politisk vilje for.

Omfattende snyd ved valget i 2018

András Jakabs forslag er relevant i forhold til en nyligt udkommet rapport af UnHack Democracy Europe, som Open Democracy har offentliggjort.

Rapporten er baseret på 110 onlineundersøgelser, 50 interviews med valgtilforordnede, en detaljeret analyse af stemmetælling, sammenligning og analyse af artikler i ukrainske, ungarske, serbiske og rumænske aviser, og ikke mindst på bearbejdelse og matematisk analyse af offentligt tilgængelige data. Rapporten beskriver, hvordan hundredvis af vælgere blev transporteret i busser fra Ukraine til ungarske landsbyer ved grænsen, vælgere i landdistrikterne blev intimideret, og der var nedbrud i valgets IT-system i tre timer, hvorefter hele resultatet udkom på én gang. Der blev manipuleret med brevstemmerne, hvor flere tusinde forsvandt, og andre tusinde ankom i konvolutter, som allerede var åbnet. 

Flere nyhedsmedier beretter om rapporten, og eureporter citerede professor i forfatningsret på Princeton University Kim Lane Scheppele, som sagde, at i lyset af disse fund kan man næppe betragte valget i Ungarn i 2018 som frit og gennemsigtigt. Valgekspert og professor på Central European University i Wien Gábor Tóka mente, at man bør sætte spørgsmålstegn ved valgets resultat og især ved, om FIDESZ reelt har opnået supermajoritet.

FIDESZ er isoleret

Orbáns offensive og kontroversielle kamp mod EU giver dogkun fordele på den korte bane. Ifølge politikanalytiker Daniel Hegedüs, som blev interviewet på Klubrádió, ser det ud til at Orbán er isoleret i Det Europæiske Råd og selvom FIDESZ står til en stor andel af Ungarns medlemmer i Europaparlamentet, er det ikke sikkert at de får så stor indflydelse.

Formelt er FIDESZ kun midlertidigt suspenderet fra de europæiske konservative EPP, men de seneste udmeldinger tyder på, at alle broer allerede er brændt i forholdet. Det virker også som om Orbán har ofret det traditionelle gode forhold til Tyskland til fordel for kortsigtede indenrigspolitiske gevinster.

FIDESZ kunne ende i den foreslåede noget brogede gruppe for den yderste europæiske højrefløj, hvor Salvini, Le Pen og Dansk Folkeparti også hører til. Men denne gruppe kommer slet ikke til at have samme indflydelse i Europa-Parlaments beslutninger som det store midterparti EPP, ikke engang, hvis den vokser til 20 procent, for den har svært ved at finde allierede i de etablerede partigrupper.

Krisztina Vas Nørbæk er Ungarn-skribent for Magasinet rØST og bliver med jævne mellemrum anvendt som Ungarnekspert på radio og TV. Hun er født og opvokset i Ungarn og følger medierne og civilsamfundet på lokalsproget. Til daglig arbejder hun som organist.