EUROPAPARLAMENTSVALG | Rumænien skal vælge 33 medlemmer til EU-parlamentet den 26. maj. Indenrigspolitisk kommer valget til at blive set som en måling af, hvor populær eller upopulær den siddende regering er. Fra europæisk side vil resultatet vise, om de generelle populistiske og nationalistiske tendenser i Europa nu for alvor er nået til Rumænien.
Af Kjeld Erbs
Billede: Præsident Klaus Ioannis stiller ikke op til europapalamentsvalget, men spiller alligevel en stor rolle i valget fordi han har udskrevet en folkeafstemning om regeringens retsreform. Billede taget fra Wikipedia commons.
Man skal være forsigtig med at tolke udfaldet af EP-valget i Rumænien, for kun omtrent en tredjedel af de stemmeberettigede forventes at møde frem på valgdagen. Valgdeltagelsen ved Europaparlaments-valgene har nemlig siden Rumæniens optagelse i 2007 ligget lavt. I 2007, da landet blev medlem, deltog 29,5 procent af de stemmeberettigede, i 2009 var det 27,7 procent, og ved det seneste valg i 2014 deltog 32,4 procent. Tallene viser en bekymrende mangel på engagement i europæisk politik hos de rumænske vælgere. Her skal man dog huske, at valgdeltagelsen ved Europaparlamentsvalgene i de fleste postkommunistiske lande ligger endnu lavere, ligesom man kan minde om, at den gennemsnitlige valgdeltagelse ved Europaparlamentsvalg i hele EU kun er 42 procent!
Engagement omkring bekæmpelse af korruption
Valgdeltagelsen ved de nationale valg i Rumænien ligger kun lidt højere end EP-valget og afslører, at rumænsk politik normalt ikke mobiliserer den brede befolkning. Politik i landet er en sag for eliten, hvilket har ført til en udbredt politikerlede og stor afstand mellem vælgere og politikere. Udviklingen i rumænsk politik i de sidste to år viser imidlertid, at et ganske bestemt emne kan mobilisere tusindvis af vælgere, nemlig korruption.
Gigantiske demonstrationer for to år siden og i august 2018 bragte regeringen i vanskeligheder. Hvis oppositionen forstår at udnytte potentialet i dette emne, kan man formentligt forvente en højere valgdeltagelse. Netop korruption og retsreform er også emnet for den skarpe konflikt, der det seneste år er opstået mellem EU-Kommissionen og den rumænske regering. Den liberale opposition vil givetvis kunne vinde ved at spille dette kort, hvorimod regeringspartierne vil pege på, at ’Bruxelles’ slet ikke skal blande sig i rumænsk indenrigspolitik. Opinionsmålingerne tyder indtil videre på, at oppositionen står til at vinde denne kamp om diskursen.
Folkeafstemning sammen med valget
Præsident Klaus Iohannis har til regeringens store vrede besluttet, at der skal afholdes en folkeafstemning om regeringens retsreform sammen med EU-valget den 26. maj. Dette omstridte emne vil antageligvis få mange flere til at møde op ved valgstederne for både stemme ved valget og ved folkeafstemningen. Regeringen frygter, at vælgerne vil stemme nej til retsreformen, der har været regeringens vigtigste projekt, men som også har været et stridspunkt i de mange anti-korruptionsdemonstrationer.
Regeringen forsøgte derfor i første omgang at besværliggøre folkeafstemningen ved at kræve separate valgsteder, således at Europaparlamentsvalget foregår bestemte steder og folkeafstemningen helt andre steder. Regeringen håber, at mindre end 30 procent af vælgerne vil deltage i folkeafstemningen. I så fald ville afstemningen nemlig være ugyldig. En nylig afholdt folkeafstemning om definitionen på ægteskabet i den rumænske forfatning faldt netop, fordi den ikke nåede op på 30 procents valgdeltagelse. Efterfølgende har forfatningsdomstolen (CCR) erklæret regeringens plan for forfatningsstridig. Derfor vil de to afstemninger komme til at foregå i samme lokale over hele landet.
Regeringen forsøger nu ved en endnu mere udspekuleret procedure at undgå et nederlag ved folkeafstemningen. Det forlyder nemlig, at man agter at udstede et dekret, der omdefinerer procentgrundlaget for beregningen af, hvornår 30 procents-kravet er nået. Hidtil har man benyttet det permanente valgregister, som indeholder alle vælgere bosat i Rumænien, men fremover vil man benytte bruttovalgregistret, som også indeholder rumænere med stemmeret bosat i andre lande. Der skal altså 600.000 flere stemmer til, for at en afstemning godkendes.
Hvem stiller op og hvordan vil det gå?
Alle de store partier stiller op til valget med sammenlagt 484 kandidater. I skemaet er opinionsmålingerne og 2014 EP-resultatet anført i procent:
| Partier | Seneste meningsmåling | Europaparlamentsvalget i 2014 |
| PSD | 22,7 | 37,6 |
| ALDE | 11,7 | |
| PRO | 11 | |
| USR & PLUS | 16 | |
| UDMR | 5,4 | 6,3 |
| PNL | 26 | 29,8 |
| PMP | 5,4 | 6,2 |
| Andre | 20 |
Kilde: en.wikipedia.org
Tendensen er klar, PSD går stærkt tilbage, og det liberale PNL ser ud til at blive det største parti, men ser også ud til at gå lidt tilbage i forhold til valget i 2014. De to store partier står til at få mellem 8 og 9 medlemmer i det nye Europa-Parlament.
Den rumænske elite står øverst på listerne
Øverst på kandidatlisterne står kendte og erfarne nationale og europæiske politikere, embedsmænd og forretningsfolk. Det er ikke som i Danmark, hvor Europaparlamentsmedlemmer ofte har været relativt ukendte og stået i skyggen af folketingsmedlemmerne. De 33 rumænske medlemmer i Europa-Parlamentet ved, at de kan påvirke almindelige rumæneres dagligdag ganske meget, og derfor har EU-posterne også høj status politisk.
PSD i uføre med det Europæiske Socialdemokrati
Øverst på PSD’s lister står Rovana Plumb, en erfaren politiker, der er rumænsk minister for EU-fonde og tidligere medlem af Europa-Parlamentet fra 2007 til 2012. PSD har formelt en socialdemokratisk ideologi, men det rumænske kommunistpartis efterfølgerparti er primært et magtparti. I den seneste regeringsperiode har det indskrænket kampen mod korruption og svækket retssystemets uafhængighed. Dette sidste har ført til kontroverser med det Europæiske Socialdemokrati (PES) og EU-Kommissionen. PES har derfor for nyligt lagt forbindelserne til PSD på is på samme måde som de europæiske konservative EPP har nedfrosset forholdet til det ungarske FIDEZ. Hvordan det vil påvirke samarbejdet i den nye S&D gruppe i Europa-Parlamentet vil vise sig efter valget.
Populær TV-vært i spidsen for det største oppositionsparti
PNL har lidt overraskende valgt en populær TV-vært og journalist Rares Bogdan som spidskandidat. Partiet har valgt sloganet ’Romania in primul rand’, som på dansk betyder ’Rumænien først’, og som leder tankerne hen på den amerikanske præsident Donald Trumps ’America First’. Det overraskende slogan er sandsynligvis et udtryk for, at PNL vil søge at få fat i de ’patriotiske’ stemmer i landet, som regeringspartierne PSD og ALDE har så godt tag i. Det tyder umiddelbart på, at PNL, der er del af EPP-gruppen i Europa-Parlamentet vil anlægge en mere euroskeptisk linje, end vi hidtil har set.
Et andet hovedtema for PNL er dog mere samarbejdsorienteret og handler om at afslutte konflikten mellem Bruxelles og Bukarest om retssystemet. Præsident Klaus Ioannis er medlem af PNL men stiller ikke op til Europaparlamentsvalget, da han genopstiller til det rumænske præsidentvalg i efteråret. Hans bidrag til den europæiske valgkamp er bogen ’EU.RO’, som udkommer i maj måned. I bogen, der har undertitlen ’En åben dialog om Europa’, skriver Ioannis om EU’s historie, institutioner og værdier og giver en grundig redegørelse for, at Rumænien har en historisk ret til at være en del af Europa.
EU-politikere i spidsen for de mindre oppositionspartier
Alliancen USR-PLUS, som ledes af den tidligere EU-landbrugskommissær og premierminister Dacian Ciolos, står til at få 7 medlemmer. Alliancen har ikke et erklæret ideologisk udgangspunkt, men betragtes som et teknokratisk-tænkende og ikke-korrupt politisk parti.
ALDE er både navnet på det liberale europæiske parti og på den rumænske regerings junior-partner. Partiet har opstillet Norica Nicolai som spidskandidat. Hun har siddet i Europa-Parlamentet siden 2009 og partiet står i den seneste meningsmåling til at få 4 medlemmer.
PRO (Pro Romania) ledes af et tidligere medlem af PSD og tidligere premierminister Victor Ponta, som er spidskandidat og forventes at blive valgt sammen med yderligere 3 medlemmer. Partiet har tiltrukket flere utilfredse PSD’er og søger om at blive optaget som medlemmer i PES (og dermed i S&D gruppen i EP). PRO kan ende med at stå i en meget magtfuld position i betragtning af, at PES netop har nedfrosset relationerne til PSD.
Det ungarske minoritetsparti UDMR opstiller den mangeårige Europaparlamentariker og tidligere minister Iuliu Winkler, men det er usikkert, om han bliver valgt. UDMR har tætte forbindelser til Viktor Orbans parti FIDEZ. For at hjælpe UDMR i valgkampen besøgte Viktor Orban Transsylvanien i begyndelsen af maj, hvor han over to dage ledsagede Iuliu Winkler rundt i de ungarske områder.
Udover de nævnte partier, der forventes at komme over spærregrænsen på fem procent, deltager 17 andre politiske partier, hvor en del er kendte navne, som for eksempel den mangeårige præsident Basescu, fremtrædende forretningsfolk og en tidligere tennisstjerne, Ilie Nastase.
Hvor er de fremmedfjendske højrenationalister?
Man leder forgæves efter rumænske partier, der minder om FIDEZ i Ungarn, Vox i Spanien, Gyldent daggry i Grækenland, Ligaen i Italien og Marine le Pen i Frankrig. I betragtning af Rumæniens historiske tradition for højreradikalisme er det overraskende, at denne bølge ikke har ramt landet. Forklaringen er formentligt, at indvandring og fremmedhad ikke er på dagsordenen i rumænsk politik. Landet tiltrækker hverken flygtninge eller immigranter, men er i den omvendte situation, at mange af landets egne borgere forlader landet.
En helt anden forklaring på det tilsyneladende fravær af højre-nationalisme er, at nogle af Rumæniens partier har taget ved lære af deres polske og ungarske kollegers metoder. De retsreformer, der er stridspunktet i rumænsk politik ligner til forveksling tilsvarende reformer i Polen og Ungarn, og PSD’s formand, Lividu Dragneas, retorik minder tilmed meget om Orbans i Ungarn. Noget tyder derfor på, at højrepopulismens autokratiske tendenser og ønske om at indskrænke retssystemets uafhængighed sagtens kan forenes med både socialdemokratisk og liberal ideologisk baggrund i de etablerede partier. Ifølge The Guardian kalder embedsmænd i Bruxelles ligefrem PSD`s formand Liviu Dragnea for Rumæniens Viktor Orban eller for Rumæniens Jaroslav Kaczinski.
Kjeld Erbs er uddannet cand.cient.pol og har skrevet om og rejst i Rumænien i mere end 35 år. Han skriver jævnligt om rumænske og moldovanske forhold for Magasinet rØST.
