VALG | Vinderen af præsidentvalget i Nordmakedonien, Stevo Pendarovski, kommenterede sin valgsejr ved 2. runde af præsidentvalget 5. maj med ordene: Valgresultatet er vores billet til Europa. Klaus Bjerre analyserer.

Nordmakedonien regner med at blive medlem af NATO indenfor mindre end et år og håber snart at indlede forhandlinger om optagelse i EU. Håbet er stærkt efter at landet ved den såkaldte Prespa-aftale enedes med Grækenland om at ændre navnet fra Makedonien til Nordmakedonien.

Grækenland har i snart 29 år blokeret for Nordmakedoniens optagelse i NATO og EU med henvisning til, at navnet Makedonien var udtryk for krav om at indlemme dele af den nordgræske provins, som også hedder Makedonien. Det internationale samfund har i årevis presset på for at få et kompromis, men begge stater har malet sig op i et hjørne, som gjorde det svært at mødes.

På vej i NATO, men EU?

Vejen til Nato synes at være banet. Der er indledt en proces, som kan gøre Nordmakedonien til alliancens tredivte land allerede i år. Ruten til EU virker noget længere.

”Vi har nu en sikker vej foran os, til NATO og EU, til den økonomisk udviklede verden, hvor vi hører hjemme” sagde Pendarovski efter valgsejren. EU’s udvidelseskomissær Johannes Hahn har også sagt, ”Dette land fortjener grønt lys for igangsættelse af optagelsesforhandlinger, måske kan det ske inden sommerferien”, og Østrigs kansler Sebastian Kurz siger, at man ”fortsat vil støtte landets vej mod EU-medlemskab.”

Et nyligt topmøde tyder imidlertid på, at vejen til EU ikke er så ligetil. Angela Merkel og Emmanuel Macron mødtes i Berlin med lederne fra de seks Vestbalkanlande. Her gjorde Macron det klart, at Frankrig ikke satser på at starte nye optagelsesforhandlinger foreløbig. Det tyder på, at den franske præsident frygter at en ny udvidelse vil føre til modstand og medvind for EU-skeptikerne. Denne holdning er han næppe alene med.

Der er ikke udsigt til EU-medlemskab til flere Balkan-lande lige straks. Der er behov for mange reformer, herunder bekæmpelse af korruption og klientilisme, sikring af domstolenes uafhængighed og lighed for loven. Men udsigten til at gøre noget ved disse problemer er størst, netop når EU presser på i forbindelse med optagelsesforhandlinger. Hvis EU ikke viser handlekraft, er der risiko for at for eksempel Makedoniens positive udvikling kan miste momentum.

Nepotisme og partipolitik

Den politiske udvikling i Nordmakedonien har været turbulent. Den forrige regering, ledet af det nationalkonservative parti VMRO-DPMNE, var åbenlyst kriminel. Det fremgik blandt andet af en række aflyttede telefonsamtaler mellem daværende premierminister Gruevski og hans støtter. Da en koalition ledet af Zoran Zaev efter valget i december 2016 fik flertal, kæmpede den daværende præsident Ivanov med en fortid i det nationalkonservative parti længst muligt mod at anerkende den nye regering. Først den 31. maj 2017 kunne den nye regering under Zaev tiltræde.

Siden er ministre fra Gruevski-regeringen blevet stillet for retten og flere dømt. Da Gruevski skulle afsone sin dom, flygtede han og fik politisk asyl hos Viktor Orban i Ungarn.

Det er uklart i hvilken grad retsvæsenet er gennemsigtigt og upartisk under den nye regering. Den nationalkonservative opposition taler om, at retssystemet er under politisk pres, imens andre mener, at der længe har hersket lovløshed og nepotisme.

Nepotismen er et udbredt fænomen og foregår på mange niveauer. En anonym embedsmand i et ministerium fortæller, at hun er ret lavt lønnet. Hun ville naturligvis være glad for en væsentlig lønforhøjelse, men på den anden side kunne en lønforhøjelse medføre, at hun blev forflyttet eller fyret til fordel for en fra ministerens eller departementschefens familie, sandsynligvis en, der er mindre kvalificeret end hun.

Nu har premierminister Zoran Zaev opfordret alle, som er ansat takket være deres familie, om at indgive deres afskedsbegæring. Der er nedsat en kommission, som skal undersøge sager om nepotisme. Det nationalkonservative parti mener, at dette er politisk motiveret, den nye regering vil simpelthen forfølge offentligt ansatte, som er ansat under den tidligere regering. Der er dog også sager på vej mod nogle, som er ansat under den nye regering.

Politikerlede og valgdeltagelse

Det kan være svært at adskille jura og politik ad i Nordmakedonien. De to ledende partier beskylder konstant hinanden for brud på retsstatens principper. Dette øger politikerleden og den politiske apati blandt vælgerne. Det var da også med spænding man imødeså præsidentvalget: ville man få en valgdeltagelse over de 40 procent, som gjorde valget gyldigt, og ville Pendarovski få flere stemmer end den nationalkonservative Gordana Siljanovska-Davkova? Valgdeltagelsen nåede op på 46,6 procent, og Pendarovski fik 51,7 procent af de afgivne stemmer mod Siljanovska-

Davkovas 44,7 procent.

En valgdeltagelse på knap 47 procent lyder ikke imponerende. Forklaringen er dels, at mange vælgere i Nordmakedonien er frustrerede over en høj arbejdsløshed, lav økonomisk vækst, nepotisme og korruption, som de mener går langt ind i de politiske cirkler. Med til forklaringen hører også, at mange makedonere er rejst til udlandet for at arbejde og derfor har sværere ved at afgive stemme.

Ved første valgrunde den 21. april var stemmeprocenten kun knap 42 procent, og de ledende kandidater stod næsten lige med henholdsvis 42,8 og 42,2 procent af de afgivne stemmer. En tredje kandidat, Blerim Reka, som fik støtte fra et par mindre albanske partier, fik cirka 10 procent af stemmerne. Det vigtige ved dette resultat er, at de nationalkonservative så en reel chance for at få valgt deres kandidat og derfor mødte frem ved anden valgrunde. Blerim Reka undlod at anbefale nogen kandidat ved anden runde, men det ser ud til at mange af de cirka femogtyve procent albanere har stemt på Pendarovski.

Et godt valg for Nordmakedonien?

Til stede ved Pendarovskis indsættelse den 12. maj var præsidenterne fra alle nabolandene, undtagen Grækenland som var repræsenteret ved udenrigsministeren. Også den afgående nordmakedonske præsident, Gjorge Ivanov, som Pendarovski havde udsat for svidende kritik, var til stede.

Ved indsættelsen udtrykte Pendarovski et ønske om forsoning i det dybt splittede samfund: “Tiden er inde til at læge åbne sår fra de sidste år”, og senere: “Jeg vil være alle borgeres præsident, for både dem, som stemte på mig for dem, som stemte på den anden, og for dem som ikke stemte. Første skridt vil være at række hånden ud til samarbejde med oppositionen”. Kritikere i Skopje bemærker syrligt hertil, at det ikke lover godt, at oppositionspartiet VMRO-DPMNE og dets leder Hristijan Miskoski ikke var inviteret til indsættelsen.

Selvom der fortsat er mislyde, tegner valget godt for Nordmakedoniens fremtid. Den tidligere præsident, Ivanov, har gjort sit for at forhindre parlamentsflertallet og Zaevs regering i at gennemføre deres politik. Hans sidste træk har været at nægte at underskrive en række love, fordi papiret havde logo med Nordmakedonien i stedet for Makedonien. Valgdeltagelsen har været over de krævede 40 procent og resultatet er så klart, at man ikke kan sætte spørgsmålstegn ved Pendarovskis valgsejr.

Navnespørgsmålet må nu være endelig løst. Grækenland opgiver modstand mod Nordmakedoniens deltagelse i NATO og EU. Hvis Zaevs regering også får gjort mere ved korruptionen og nepotismen, kan der også være åbnet for flere investeringer fra udlandet. Ruten mod EU virker dog endnu til at være noget længere end de fleste nordmakedonske vælgere har tålmodighed til.

Sidste år mødtes de to staters ledere ved Prespa-søen, der ligger ved den fælles grænse, og indgik et kompromis. Trods en del modstand i begge lande blev aftalen ratificeret, og fra februar har landet heddet Nordmakedonien i internationale sammenhænge og i sin forfatning.

Den nye præsident, Pendarovski, kalder Prespa-aftalen god og nødvendig, imens hans modkandidat, den nationalkonservative juraprofessor Gordana Siljanovska-Davkova, kalder aftalen en dårlig løsning, som krænker makedonernes identitet. Før valget sagde hun, at hun ville bruge alle muligheder for at vise, at Prespa-aftalen ikke er i overensstemmelse med international ret. Uanset dette sagde hun samtidig, at hun er for medlemskab af både Nato og EU.

Klaus Bjerre er pensioneret lektor i historie og har rejst Balkan tyndt i over 30 år.