VALG | Fiktion og virkelighed glider sammen i den ukrainske valgkamp. Volodymyr Zelenskij, som spiller hovedrollen som præsident i den satiriske tv-serie Folkets Tjener, står til at blive en af kandidaterne til posten som landets reelle præsident.
En af Ukraines mest populære tv-serier Sluga Naroda (Folkets Tjener) fortæller historien om den helt almindelige gymnasielærer Vasil Holoborodko, der uventet bliver Ukraines nye præsident. Han beslutter sig for at anvende sin nye rolle til at bekæmpe korruption og inddrage folket i sin regeringsførelse. Han cykler til arbejdet, er en beskeden og høflig præsident, som ikke er bange for at sætte sig op mod oligarkerne, som forsøger at sabotere hans planer i baglokalet, eller klandre tidligere ukrainske præsidenter for deres opulente levevis.
Grænsen mellem fiktion og virkelighed er imidlertid blevet sløret, idet Volodmyr Zelenskij, som spiller præsident Holoborodko og i øvrigt er producenten bag Sluga Narodu, har gode chancer for at løbe med sejren til Ukraines rigtige præsidentvalg, som afholdes den 31. marts. Volodymyr Zelenskij har nemlig taget føringen i meningsmålingerne, og afstanden mellem ham og de to andre hovedkonkurrenter – nuværende præsident Petro Porosjenko og forhenværende premierminister Julia Timosjenko – er voksende.
Hovedkandidaterne: To gamle og en ny
44 kandidater er godkendt til at stille op til præsidentvalget i Ukraine, og befolkningen er stadig dybt splittet om, hvem der bedst kan få gennemført nye reformer og få Ukraine ud af den russisk-støttede konflikt, som har hærget i Donbas-regionen i Østukraine siden 2014.
I alle præsidentvalg siden Ukraines afhængighed til og med 2012 har det pro-russiske element spillet en væsentlig rolle, hvor næsten 25 procent af stemmerne tidligere er gået til pro-russiske kandidater. Ved at annektere Krim og støtte regeringens kontroltab over Donbas har Vladimir Putin dog formået at eliminere den mest pro-russiske del af Ukraines vælgere. Der er derfor ingen grund til at formode, at en kandidat fra den pro-russiske side vil spille en afgørende rolle i præsidentvalget, og den væsentligste pro-russiske kandidat, Jurij Bojko, når blot op på 10 procent i meningsmålingerne.
Ifølge meningsmålingerne har vælgerne et meget negativt syn på begge af konkurrenterne til komikeren, skuespilleren og producenten Volodymyr Zelenskij. Dette får meningsmålingsinstitutterne til at forvente, at Zelenskij løber af med præsidentposten i anden runde af valget, som afholdes den 21. april. Og mens Volodymyr Zelenskij ifølge meningsmålingerne står til at få omkring 25 procent af stemmerne, forventes Petro Porosjenko og Julia Timosjenko hver at opnå omkring 17 procent af stemmerne. De negative følelser omkring de etablerede hovedkonkurrenter Porosjenko og Timosjenko vil derfor spille til Zelenskijs fordel i anden runde, hvor han højst sandsynligt vil få stemmer for ikke at være en af de to.
Ind til januar, hvor Zelenskijs kampagne for alvor tog fart, har Julia Timosjenko været den førende kandidat til præsidentposten med sit velorganiserede Fædrelandsparti (Batkivsjtjyna) i ryggen. Dog har hun en høj negativmåling på 50 procent og er som tidligere premierminister en gammel kending i ukrainsk politik, hvilket ikke nødvendigvis er til hendes fordel. Timosjenko lider også under sit uldne forhold til Vladimir Putin, både fra valgkampagnen i 2009-10 og fra gasaftalen, som viste sig at være ugunstig for Ukraine. Desuden anklages hun for korruption og for sit langvarige samarbejde med Viktor Medvetjuk, som er en tæt ven af Putin.
På trods af, at nuværende præsident Petro Porosjenko har gjort mange fremskridt, blandt andet ved at underskrive en associeringsaftale med EU og opnå visumfri adgang for ukrainere til Schengenzonen, anklages han ofte for at have forværret Ukraines omfattende korruptionsproblem og for at være alt for langsom til at indføre nødvendige reformer. Ifølge meningsmålingerne har 69 procent af vælgerne et negativt syn på præsident Porosjenko, hvilket forværrer hans chancer for at vinde valget, hvis han skulle være én af de to kandidater, som går videre til anden runde.
Alligevel er han blevet kaldt for vestens sidste håb om en ukrainsk regering, der for alvor kan stille sig op imod presset fra Rusland og undgå, at Rusland atter får større indflydelse i Ukraines indre anliggender. Præsident Porosjenko har i løbet af de seneste fem år opbygget en massiv støtte i Vesten, hvilket indbefatter økonomiske sanktioner mod Rusland. Han har forsøgt at inddæmme Ruslands kulturelle indvirkning på Ukraine ved at forbyde russiske tv-stationer og sociale medier platforme og ved at fremme brugen af ukrainsk i medier og skoler.
Zelenskijs utraditionelle kampagne
Zelenskij har hverken et politisk program eller en rigtig politisk struktur bag sig. Men det har hans tv-series troværdige figur Holoborodko heller ikke. Hans tiltrækningskraft stammer snarere fra hans manglende politiske erfaring, idet mange ukrainere er dybt skeptiske over for etablerede korrupte politikere.
En af Zelenskijs hovedprioriteter er netop at afskaffe politikernes immunitet mod retsforfølgning, som er dybt upopulær blandt ukrainerne. Han har også lovet mere direkte demokrati ved regelmæssige folkeafstemninger. På Facebook har Zelenskij opfordret sine tilhængere til at foreslå kandidater til premierminister, udenrigs- og forsvarsministre og andre øverste embedsmænd. Han har også lovet at forhandle et kompromis med Rusland omkring den separatistledede Donbas-region for derefter at kalde til folkestemning om, hvorvidt vælgerne accepterer aftalen. Endvidere har Zelenskij udtalt sig kritisk over for samarbejdet med Den Internationale Valutafond og EU.
Som så ofte i ukrainsk politik kan ikke engang den politiske nybegynder Zelenskij se sig fri fra anklager om korruption, da hans produktionsselskab Kvartal 95 angiveligt har tjent penge fra Rusland via et cypriotisk selskab. Desuden ejes tv-stationen, som viser Zelenskijs tv-serie, af oligarken og Porosjenko-modstanderen Ihor Kolomoiskij. Dog afviser Zelenskij at have nogen form for politisk tilhørsforhold til Kolomoiskij.
Fare for udemokratisk indflydelse
Selv om vesten håber på, at valget vil forløbe demokratisk, er det snarere sandsynligt, at møder i baglokalet mellem oligarker bliver definerende for valgets udfald. Oligarkerne kontrollerer stort set alle tv-kanaler, finansierer valgkampagner og har direkte kontrol over mange af de politiske partier.
Samtidig søger Moskva at anvende Ukraines skrøbelige økonomi, udbredte korruption, sårbarheder på cyberområdet og offentlig utilfredshed med den nuværende regering til at påvirke valget for at undgå, at den anti-russiske præsident Porosjenko får lov at blive i sit embede. Rusland ville i stedet foretrække Zelenskij eller Timosjenko, som begge potentielt kan underminere Ukraines forhold til Den Internationale Valutafond og åbne op for, at Putin kan udøve større indflydelse i landet.
Mens Ukraine har brug for politikere, der kan stå til ansvar for vælgernes forventninger til de reformer, som landet skal gennemgå i de kommende år, præges valgkampagnerne snarere af populisme, utroværdige valgløfter og mangel på strategisk tænkning om landets fremtid.
Ann Sander Nielsen har en Master i International Relations fra London School of Economics og en bachelor i Statsvidenskab fra Freie Universität Berlin. Hun har tidligere arbejdet i Europa-Kommissionen, for en tænketank i Washington, D.C. og for en NGO i Tadsjikistan. Hun skriver om international politik med et særligt fokus på EU, Østeuropa og Centralasien og taler engelsk, tysk, fransk, russisk og farsi.
