POLEN | Mordet på Gdansks populære borgmester Pawel Adamowicz har sendt chokbølger igennem Polen. André Swierczewski gennemgår sagen og den spændte stemning i polsk politik.
Den 14. januar døde den særdeles folkekære borgmester Pawel Adamowicz på universitetshospitalet i hjembyen Gdansk, efter at han dagen forinden var blevet overfaldet under et velgørenhedsarrangement til fordel for blandt andet hospitalsindlagte børn som led af ”Den Store Juleindsamlingskoncert – WOŚP”.
Adamowicz genvandt i november 2018 borgmesterposten i Gdansk i en sikker sejr ved lokalvalget med 65 procent af stemmerne i anden valgrunde – et embede han havde besat i mere end 20 år (se ”Lokalvalg understreger splittelse men også uforudsigelighed i Polen”). Blandt Adamowiczs særlige mærkesager var støtte til menneskerettigheder, LGBT-grupperinger, immigranter, regionale minoriteter, og pro-europæisk samarbejde. I størstedelen af sin funktion som borgmester havde han repræsenteret det borgerligt liberale PO-parti, men valgte dog ved valget i 2018 at opstille selvstændigt. Alligevel var det netop hans tilknytning til PO-partiet der angiveligt skulle vise sig at blive årsagen til hans død.
Umiddelbart efter Adamowicz’ afsluttende tale ved velgørenhedsarrangementet havde den 27-årige gerningsmand, kendt som ”Stefan W”, skaffet sig adgang til scenen gennem et pressekort, hvorpå han gentagende gange formåede at stikke borgmesteren i brystet med en stor kniv, indtil borgmesteren kollapsede. Efter udvekslingen meddelte gerningsmanden til publikum, at det var Adamowiczs partis skyld (formodentligt PO), at han havde siddet fem år i fængsel, og at det var derfor han måtte dø. Herpå blev han hurtigt overmandet af arrangementets sikkerhedspersonale, hvorpå han sidenhen blev overdraget i politiets varetægt.
I første omgang lykkedes det personalet på universitetshospitalet i Gdansk at genoplive den populære borgmester, der på ankomsttidspunktet ellers var blevet erklæret død. En fem timer lang operation fulgte, hvorunder 41 enheder blod blev taget i brug i forsøget på at redde borgmesterens liv. Til trods for den kraftige indsats døde den hårdt medtagne Adamowicz dog den følgende dag, grundet de omfangsrige kvæstelser han havde modtaget på både hjerte og hovedpulsåre.
Den varetægtsfængslede gerningsmand er særdeles kendt af det lokale politi i Gdansk for at have deltaget i flere overtrædelser, herunder vold, røveri og bankrøveri, for hvilke han som nævnt tidligere har afsonet fem et halvt års fængselsstraf. Anklagemyndigheden i Polen har netop udmeldt, at gerningsmanden forventes at skulle stilles for en mentalundersøgelse, da hans psykiske tilsand på gerningstidspunktet anses for at have været uvis.
Officiel landesorg og ”lyden af stilhed”
Allerede den samme aften, som borgmesteren officielt blev erklæret død, tog flere tusindvis af polakker til gaderne i de store byer for at udvise deres afstand til had og vold, samt for at mindes den afdøde borgmester. Særligt i Gdansk blev der mødt talstærkt op, hvor deltagerne i stilhed mindedes borgmesteren gennem en offentlig afspilning af en særlig acapella-version af Simon & Garfunkels hit ”The Sound of Silence” fremført af heavy-bandet Disturbed. Hele den efterfølgende uge skulle desuden vise sig at blive præget af både optog og landsdækkende alarmsirener i alle de største byer, for at markere både national sorg og fællesskab.
Fredag den 18. januar erklærede den polske præsident Andrzej Duda således oven på ugens udvikling ét døgns officiel landesorg til minde om den myrdede borgmester. Desuden deltog præsidenten også personligt ved borgmesterens begravelsesceremoni den efterfølgende dag. Andre gæster af betydning under begravelsesceremonien indebar desuden Polens tre tidligere præsidenter: Lech Walesa, Aleksander Krasniewski og Bronislaw Komorowski, samt nuværende EU-præsident Donald Tusk – alle siddende på de forreste rækker. Særligt Tusk og Walesa havde tætte forhold til Adamowicz, opbygget gennem mange års politisk samarbejde foruden et fælles tilhørsforhold til Gdansk-egnen.
Det anslås fra polsk politis side, at op imod 45.000 polske borgere var mødt op ved Mariakirken i Gdansk, for at deltage i borgmesterens begravelse. Til dette formål var flere storskærme blevet opstillet foran kirken, for at de mange deltagende kunne følge med i ceremonien.
Politisk deling i Polen
Det er ingen hemmelighed at den nu afdøde Adamowicz var en kraftig modstander af den siddende PiS-regerings politik. Særligt under flygtningekrisen i 2015 markerede han sig ved at kritisere regeringen for dens mangel på initiativ til at hjælpe politiske flygtninge fra Syrien. Dette sammen med hans tætte bånd til oppositionspartiet PO, samt PiS-partilederen Jaroslaw Kaczynskis personlige rivaler Donald Tusk og Lech Walesa, har medvirket til en kraftig modvilje fra regeringens side med hensyn til Adamowiczs embede som borgmester. Det kan således bemærkes, at den politiske uoverensstemmelse mellem borgmesteren og regeringen har spillet en væsentlig rolle i myndighedernes afvisning af tildeling af personlig beskyttelse af borgmesteren til trods for gentagende advarsler om trusler på hans liv. Flere politiske kommentatorer anser Justitsminister Zbigniew Ziobro for at være personligt ansvarlig for denne beslutning og kræver således hans afgang fra posten.
Den tidligere formand og partistifter for Polens næststørste oppositionsparti ”Moderne Polen”, Ryszard Pertu, har videre udmeldt, at han personligt anser PiS-regeringen som skyldige i borgmesterens død ved igennem institutionel propaganda og manipulation at opildne til den hadefulde tone, som på nuværende tidspunkt præger det særdeles politisk splittede Polen.
I lignende vendinger har den polske senator Bogdan Borusewicz og tidligere præsident Walesa desuden placeret skylden hos den siddende regering ved at anklage dem for at opfordre til både had og vold gennem deres illiberale og xenofobiske politik. I tråd med dette er det ikke gået ubemærket hen, at PiS-partiets leder Jaroslaw Kaczynski ikke var til stede, da parlamentet holdt deres ”et minuts stilhed” til minde om den afdøde borgmester.
Ganske modstridende med denne udlægning har den siddende premierminister for PiS-partiet, Mateusz Morawiecki, i de polske medier dog udtrykt et ønske om at de tragiske omstændigheder omkring Adamowiczs død ikke må føre til videre fingrepegning og antagonisering, men i stedet må inspirere til national forsoning og samarbejde med henblik på et stærkere Polen. Han udtalte, at hvad der var sket under velgørenhedsarrangementet, havde været et stort onde, men udtrykte samtidig et ønske om, at dette måtte inspirere et gennembrud til en lysere fremtid for Polen.
Lignende kan den polske præsident Andrzej Dudas handlinger under tragedien anses for at have båret en særlig respektfuld karakter over for sin tidligere politiske modstander, både med hensyn til udmeldingen af officielt sørgedøgn oven på dødsfaldet, samt deltagelse ved begravelsesceremonien – dette til trods for at han ikke var ønsket til stede af Adamowicz-familien af politiske årsager.
Præsidentvalget i 2020
Det kan anses at Adamowiczs dødsfald falder på et særligt spændingsladet tidspunkt i polsk politik. I 2020 ligger det næste polske præsidentvalg, og allerede på nuværende tidspunkt hersker der en ganske udbredt forventning om, at nuværende EU-præsident Donald Tusk vil udfordre PiS-partiets siddende præsident Andrzej Duda til posten.
Det er ikke første gang, at personlige tragedier og dødsfald har spillet en fundamental rolle i en kampagne til et præsidentkandidatur i Polen. Tilbage i 2010 bidrog ulykken i Smolensk, der dræbte den dengang siddende præsident Lech Kaczynski i et flystyrt, således kraftigt til hans tvillingebror Jaroslaw Kaczynskis kampagne i kampen om præsidentposten senere samme år.
I hvilken udstrækning Tusks personlige forhold til Adamowicz vil spille ind i valgkampen i 2020 er endnu uvist. Dog viser meningsmålinger blandt det polske folk allerede nu, at Tusk inden for de seneste dage har overhalet Præsident Duda i popularitet (både med hensyn til positiv tillid og negativ mistillid), om end kun med et snævert forspring.
André Swierczewski er bachelor i polsk og er i gang med kandidatuddannelsen i Tværkulturelle Studier på Københavns Universitet.
