POLITIK | På blot to år har Rumænien har haft tre regeringer og ikke mindre end 68 udskiftninger af ministre. I denne anden del af gennemgangen af Rumæniens omskiftelige politiske landskab rettes fokus mod de mange regeringers meritter, der sættes i relation til landets overtagelse af EU-formandskabet.
For snart 30 år siden faldt Ceausescus regime fra hinanden, og lige siden har landet gennemlevet flere faser frem mod demokratisk og politisk modenhed. Når udgangspunktet i december 1989 tages i betragtning er der sket store fremskridt: frie valg (dog med lav valgdeltagelse), en fri presse, mange politiske partier og et mere og mere uafhængigt retsvæsen (om end med nylige tilbageslag, se ”Retsreformen i Rumænien”). Landet har med optagelsen i både EU og NATO fået opfyldt et længe næret ønske om at blive en del af Europa og Vesten.
På minussiden må den stadige omfattende korruption nævnes og en uforsonlig konflikt mellem de politiske partier, hvor statsinstitutionerne (for eksempel Højesteret, Forfatningsdomstolen og Præsidenten) benyttes som kampmidler (se ”Rumænsk korruption og hvordan den bekæmpes”).
I to artikler gennemgås udviklingen i det politiske landskab siden valget i 2016 med særligt henblik på Rumæniens overtagelses af EU-formandskabet. I første del var opmærksomheden rettet mod de mange regeringer og den interne dynamik i rumænsk politik. I denne anden artikel rettes fokus mod de mange skiftende regeringers meritter: Hvordan er det gået med valgløfterne, og hvordan vil det gå med EU formandskabet?
Mælk og Honning
Da PSD-ALDE-regeringen tiltrådte for to år, siden udstedte den en stribe løfter. Men allerede i valgkampen havde PSD lovet rumænerne guld og grønne skove. Lønningerne ville blive hævet og skatterne sænket. Det var der grund til, sagde PSD, for når Rumænien i de seneste år har haft en pæn økonomisk vækst, skal det smitte af på lønmodtagerne. Hvordan man så ville sænke skatterne, var ikke til at vide, for PSD havde samtidig lovet at bygge fem nye motorveje samt et kæmpehospital i Bukarest.
Dragneas katalog over de udstedte valgløfter rummede 17 forskellige mere eller mindre kostbare projekter, hvoriblandt kan nævnes: pensionister fritages for sundhedsbidrag, studenter får gratis togbilletter, mindstepensionen øges med 20 procent (fra 400 til 520 lei), alle byer med mere end 3.000 indbyggere får en ambulance, moms på salg af bolig og på landbrugsprodukter fjernes, medicin skal gøres billigere, hæren og flåden skal have nyt materiel og der skal plantes 5.000 hektar skov. Der var ingen ende på alt det, der skulle investeres i. Hvordan er det så gået med at opfylde de gyldne løfter?
Lønstigninger og pensionsreform
Med hensyn til lønforhøjelser er der fra 1. juli 2017 for offentligt ansatte indført en enhedsløn på en 12-trins skala, hvor trin 1 er minimumslønnen på 1.900 lei og trin 12 er præsidentens løn. Bruttolønnen reguleredes allerede fra januar 2018 op med 25 procent, og fra marts 2018 steg lønnen for læger og andre i sundhedsvæsenet samt for lærere i uddannelsessystemet endnu mere. Formålet med lønstigningerne til læger og sygeplejersker er at forhindre flere i at rejse til Vesteuropa. De samlede lønstigninger frem til 2022 løber op i 43 milliarder lei.
Det er også lykkedes regeringen at gennemføre en pensionsreform, hvor arbejdsgivernes betalinger fra januar 2018 til sociale ordninger (pension, sundhedsbidrag, socialhjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse) flyttes over på de ansatte. Meningen er så, at de ansatte selv indbetaler til pensionsordninger. For at det kan lade sig gøre, sænkes indkomstskatten fra 16 til 10 procent. Ikke nok hermed, så hævedes pensionsalderen også gradvist, og minimumspensionen hævedes fra første august 2018 med 120 lei, og fra 1. september 2019 hæves den endnu en gang, således at den bliver på 1.265 lei. Det er dog usikkert om det sker, da der er opstået forsinkelser i implementeringen. På samme tid overvejes det at vedtage en helt ny pensionslov til ikrafttræden den 1. september 2019.
En række mindre ordninger er også gennemført: studerende får adgang til billige lån med henblik på køb af bolig, virksomheder kan få starthjælp, en ny turistlov er vedtaget og en ny konkurslov på vej. Alt i alt ser regeringen ud til at have indfriet flere af de løfter, der blev afgivet under valgkampen. Onde tunger taler imidlertid om underfinansierede populistiske foranstaltninger i form af flere penge til befolkningen og kalder det stemmekøb.
Grådighedsskat
I december måned kom regningen så til den rumænske befolkning, da regeringen varslede prisstigninger fra 1. januar på el, varme, telefoni og internet på i alt 2,4 milliarder lei. (hvilket svarer til cirka 3 procent). Samtidig vedtog regeringen – inspireret af Ungarn og Polen – at pålægge bankerne en ekstra skat, som straks fik navnet ”grådighedsskat” (taxa de lacomie). De rumænske banker havde nemlig i 2018 en meget stor indtjening.
Reaktionen på grådighedsskatten kom prompte, da Bukarests børs dagen efter faldt med 11 procent. Det menes ikke, at de nye skatter er tilstrækkelige til at dække de iværksatte lønforhøjelser (de 43 milliarder lei). Der kan derfor komme nye afgifter eller skatter, eller dele af reformerne kan blive udsat. Det er derfor usikkert, om landet kan holde sig under EU’s 3 procentgrænse for underskud på statsbudgettet.
Rumænien har i de seneste år haft en af de højeste vækstrater i EU, men væksten er aftaget med cirka en procent i løbet af 2018. Oppositionen mener på den baggrund, at regeringen skal koncentrere sig om initiativer, der sikrer en fortsat høj økonomisk vækst, der kan trække nogle af diasporaens 3 millioner rumænere hjem.
Få fremtidssikrede projekter
Oppositionen kritiserer især regeringen for at forsømme investeringer i infrastruktur, uddannelse og forskning. En stort anlagt suveræn investeringsfond, der skulle styrke disse områder er ikke blevet til noget. Rumænien har Europas korteste motorvejsnet. Flere større byer savner nye og bedre ring- og omfartsveje, da trafikken overbelaster bykernerne. Der er flere motorvejsprojekter på tegnebrættet, men kun få er realiseret. De lovede otte nye regionshospitaler og et nyt nationalt hospital i Bukarest er heller ikke påbegyndt, men forventes nu først påbegyndt i 2021.
Set i lyset af, at den økonomiske vækst i det sidste år er faldet med en procent, peger flere på, at der skal gang i infrastrukturprojekterne, hvor motorveje gennem Karpaterne og til regionen Moldaviens ”hovedstad” Iasi står højt på ønskesedlen.
Andre punkter på kritikernes liste er, at momsen (TVA) som lovet ikke er nedsat fra 19 til 18 procent, at afgiften på dyrket jord ikke er reduceret og på udyrket jord ikke hævet, samt at etablering af et storstilet integreret IT-system for alle offentlige institutioner ikke er gennemført.
Regional utilfredshed
Utilfredsheden med de manglende fremskridt i fremtidssikrede projekter i innovation, forskning og infrastruktur har i dette efterår ført til dannelsen af Vestalliancen, hvor borgmestrene fra Timisoara, Cluj, Arad og Oradea søger at få tilført investeringsmidler fra EU uden om Bukarest. Dette skyldes utilfredshed med regeringens ringe evne til at realisere og absorbere EU-midler i konkrete nationale projekter.
Rumæniens absorptionsrate fra EU-fonde ligger i øjeblikket helt nede på 25 procent. Dette bekræftes af EU-kommissæren for Regional Udvikling, Corina Cretu, som selv er rumæner og medlem af PSD. De fire borgmestre har på det seneste fået følgeskab af andre regioner og byer i den nordvestlige del af landet.
Regeringen i Bukarest vil under ingen omstændigheder tillade direkte overførsler til regionale enheder. Man vil bevare kontrollen over alle EU-midler og frygter måske også, at der på sigt kunne opstå separatistiske tendenser i Transsylvanien, også selv om udviklingen på den måde bremses eller forsinkes. Nogle mener (som sædvanlig når der sker noget ubekvemt for regeringen), at den amerikansk-ungarske milliardær George Soros også står bag dette initiativ.
Corina Cretu har svaret, at direkte overførsler fra Struktur- og Investeringsfonden uden om regeringen i Bukarest ikke er mulige, men gør også opmærksom på, at de fire byer i perioden 2014-2020 er tildelt flere millioner euro i Det Regionale Operationsprogram. Det er når EU-midlerne skal gennem ministerierne i Bukarest, at problemerne opstår. Derfor skal Vestalliancens initiativ snarere ses som et politisk opråb end en seriøs politisk handling.
Retsreform og kæmpekatedral
Generelt kritiseres regeringen først og fremmest for at bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på retsreformen og på at beskytte ministre og parlamentsmedlemmer mod Antikorruptions Enhedens (DNA) offensive antikorruptionspolitik. Retsreformen var netop ikke blandt valgløfterne i efteråret 2016 og blev stort set ikke berørt i valgkampen. Kritikerne siger, at denne prioritering har skubbet fremtidssikrede investeringer i innovation og infrastruktur i baggrunden.
Et andet kritikpunkt handler om opførelsen af verdens største ortodokse kirke i centrum af Bukarest, som blev indviet i november måned. Her støttede den rumænske stat byggeriet med godt 100 millioner euro og stillede et areal på otte hektar til rådighed, der har en anslået værdi på 200 millioner euro. Byggeriet af hospitaler og andre borgerrettede institutioner venter til gengæld stadig på at blive gennemført.
Amnesti på regeringens toårsdag?
Den rumænske presse har i efteråret 2018 spekuleret meget på, om regeringen vil udstede et dekret, der benåder tusinder af fængslede og annullerer talrige domme, inklusiv domme over korruptionsdømte politikere. Måske vil dekretet også afkriminalisere flere af de handlinger, der vedrører high-level korruption, blandt andet embedsmisbrug, ved at sætte en bagatelgrænse for, hvornår bestikkelse og embedsmisbrug bliver kriminelt. Der spekuleres også på, om der med tilbagevirkende kraft kan rejses erstatningssag mod retsvæsenet for fængsel og konfiskation eller om der ligefrem skal rejses straffesager mod dommere og anklagere.
Indtil videre går regeringen dog på listefødder, for modsat fiaskoen med det første benådnings- og amnestidekret (OUG 13) fra januar 2017 skulle et eventuelt amnestidekret denne gang gerne overleve. Man turde ikke udstede dekretet lige før jul, skønt juleferien kunne forhindre nye massedemonstrationer. Hvis regeringen ventede til efter nytår, risikerede den dog at blive mødt med voldsom kritik fra de fleste europæiske lande. Den rumænske retsreform blev i oktober måned udsat for kritik i EU-Parlamentet, og denne kritik vil formentligt blive skærpet, hvis regeringen nu ved dekret gennemfører benådninger og ændrer straffeloven med tilbagevirkende kraft.
Den allerseneste udvikling tyder imidlertid på, at der ikke udstedes et amnesti- og benådningsdekret i denne omgang. Onde tunger siger nemlig, at hele meningen med dekretet reelt er, at holde PSD leder Liviu Dragnea ude af fængslet. Hans straffesag kommer snart for højesteret. Den er blevet udsat i flere omgange, fordi sammensætningen af dommerpanelet (retten består af fem dommere) har været genstand for intriger, men nu skulle der være enighed om en bestemt sammensætning, der angiveligt er i Dragneas favør med stemmerne 3-2.
Hvordan dette rygte er opstået, og hvor velfunderet det er, henstår indtil videre i det uvisse. Bekymringen blandt de øvrige korruptionsmistænkte politikere – blandt andre flere såkaldte PSD-baroner – er, at dekretet ikke udstedes, hvis Dragnea frikendes. Og konsekvensen for alle andre vil så være, at de eventuelt selv ender i fængslet. Hvis det sker, vil de allerede eksisterende indre spændinger i PSD på ny bryde ud i lys lue.
EU-formandskabet
Som det nok er fremgået, har regeringen hænderne fulde af interne politiske sager. Men fra januar 2019 udfordres regeringen og hele det politiske etablissement af EU-formandskabet, hvor Rumænien for første gang skal lede Europa. Landet har satset meget på formandskabet, men det første ”uheld” kom i november, hvor Europaminister Victor Negrscu trådte tilbage, altså mindre end to måneder før overtagelsen af formandskabet.
Dette fik iagttagere – også enkelte i Bruxelles – til at sætte spørgsmål til Rumæniens evne til at klare opgaven. Årsagen til, at han valgte at træde tilbage, skulle angiveligt være, at PSD`s ledelse kritiserede ham, fordi han ikke var i stand til at bremse de kritiske EU-rapporter om den rumænske retsreform, som Kommissionen udarbejder hvert år.
Der blev dog straks udnævnt en ny, George Ciamba, en diplomat med snart 30 års erfaring. Sammen med en stab på 19 rumænske diplomater og eksperter i Bruxelles har han nu taget hul på formandskabet. Mange vil interessere sig for, hvordan rumænerne vil klare opgaven. Den rumænske præsident skal som statsoverhoved lede flere af møderne, for eksempel topmødet i juni i Sibiu, byen hvor han var borgmester i en længere periode frem til, han udnævntes til præsident i 2014. Det i forvejen spændte forhold mellem regeringen og præsidenten risikerer at forværres i løbet af formandskabet. Det forlyder endda, at regeringens repræsentanter vil boykotte forårets topmøde i Sibiu.
Regeringen har formuleret følgende motto for formandskabet: Sammenhæng som en fælles europæisk værdi (Coeziunea ca valoare comuna europeana), men hvad der ligger i de flotte ord, er indtil videre uklart. Ikke overraskende har man også meldt ud, at hovedopgaverne bliver Brexit, valget til EU-Parlamentet og EU`s flerårsbudget, men herudover er der ikke formuleret en samlet strategi for, hvad man vil prioritere i løbet af formandskabet.
Kritikere i Rumænien spørger, hvorfor regeringen ikke prioriterer problemer med det Østlige Partnerskab (for eksempel Moldova, der har parlamentsvalg i februar) eller med optagelsen af Vestbalkan? Regeringen har heller ikke en klar holdning til problemerne i Polen og Ungarn, der jo i forvejen er på EU`s dagsorden.
En skarp kritik af Rumæniens EU-strategi for de næste seks måneder kommer også fra UDMR (det ungarske parti i Transsylvanien), der klandrer regeringen for slet ikke at have en EU-målsætning, men det er ikke så underligt, når regeringen heller ikke har et klart mål for, hvad den vil med Rumænien, siger UDMR. Denne kritik er interessant, da UDMR under visse omstændigheder kan komme til at optræde som regeringens støtteparti. Onde tunger kalder UDMR for Victor Orbans trojanske hest i Rumænien.
Afslutning
Der er med andre ord meget, der peger i retning af kaotisk formandskab, men man skal imidlertid ikke undervurdere de rumænske diplomater, der historisk set har opnået adskillelige diplomatiske sejre, senest ved optagelsesforhandlingerne med EU i begyndelsen af nullerne. I samme retning trækker det, at lederen af det rumænske diplomati, Udenrigsminister Teodor Melescanu, har arbejdet i det rumænske diplomati i en lang periode og selv beklædt udenrigsministerposten fra 1992 til 1996, før han for to år siden genudnævntes til udenrigsminister. Går man længere tilbage, agerede det rumænske diplomati yderst dygtigt, da man i kommunisttiden opnåede en vis uafhængighed af Moskva. Det samme kan siges om de rumænske fredsforhandlere ved fredsslutningen i Versailles for 100 år siden.’
For europæiske iagttagere – og ikke mindst østeuropæiske – bliver første halvår 2019 unægteligt særdeles spændende at følge. Sjældent har der været så mange konflikter mellem Bruxelles og EU-formandskabet som nu. Det store spørgsmål er, om ”forhandlingsmaskinen” i Bruxelles kan løse de mange konflikter – også af værdimæssig karakter mellem øst og vest, der præger Europa lige nu? Hvordan vil det eksempelvis gå med Kommissionens kritik (CVM-rapporterne) af den rumænske retsreform og hvordan vil formandskabet håndtere spørgsmålet om de to ”problematiske” lande i Østeuropa?
Kjeld Erbs er uddannet cand.cient.pol. og følger indgående med i rumænske forhold, som han dækker for Magasinet rØST.
