ÆGTESKAB | Et forslag om en forfatningsændring, der ville definere ægteskabet som en union mellem én mand og én kvinde, måtte søndag forkastes på grund for lav valgdeltagelse. Per Holm Hansen analyserer.
I en tid, hvor meget i Rumænien, peger i retning af en totalitær udvikling, kunne søndagens folkeafstemning udlægges som et skridt i den modsatte retning; Rumænien forbyder ikke ægteskaber indgået mellem personer af samme køn i forfatningen. Folkeafstemningen havde ellers til hensigt at ændre artikel 48 i forfatningen med den konsekvens, at ægteskab indgås mellem ’mand og kvinde’ ikke som nu, mellem soți – ægtefæller.
Afstemningen kom som resultat af en underskriftsindsamling om at forbyde ægteskab mellem personer af samme køn, der fandt sted i 2015. Indsamlingen var arrangeret af Coaliția pentru Familia – Koalitionen for Familie, og cirka tre millioner rumænere gav deres samtykke. Forfatningsændringen ville ikke have ændret situationen for homoseksuelle i Rumænien, som heller ikke før ændringen har lov at gifte sig, men den ville besvære adgangen til at legalisere homoseksuelles ægteskaber i fremtiden.
Lav stemmeprocent
Selv om 96,56 procent stemte ja, betød den lave valgdeltagelse på blot 21 procent, at ændringen måtte forkastes. Normalt vil man måske forvente, at 21 procent betyder, at lovforslagsændringen var milevidt fra at blive vedtaget, men sådan er det ikke helt i Rumænien.
Tidligere har der været et krav om deltagelse på 50 procent af de stemmeberettigede, men dette blev reduceret til 30 procent i 2014, og det blev tilføjet, at 25 procent af disse skulle være godkendte stemmer, det vil sige ’ja’ eller ’nej’. Ifølge TV-stationen Digi24 betyder dette, at cirka 4.600.761 stemmer for kunne have betydet, at forslaget var blevet vedtaget. Med resultatet på 3.531.732 stemmer for var en lovændring altså ikke så langt fra at blive til virkelighed, som man ellers umiddelbart skulle tro.
Boykot
Socialdemokratiet, som også er langt det største parti i Rumænien, anbefalede sammen med blandt andre to nationalistiske partier og et fascistisk parti, et ’ja’ til afstemningen.
Det Nationalliberale parti, Rumæniens næststørste parti, erklærede sig neutrale i spørgsmålet, imens siddende præsident, Klaus Iohannis, som oprindeligt kommer fra partiet, anbefalede et nej. Iohannis er selv fra det tyske mindretal i Rumænien og vandt overraskende over Socialdemokratiets Victor Ponta ved præsidentvalget i 2014. Dengang var den rumænske kirke også aktiv i valgkampen til støtte for Ponta og udtrykte skepsis overfor den lutheranske Iohannis.
En række mindre partier anbefalede en boykot af afstemningen. Der er tale om en blanding af centrum-venstre-/socialliberale partier, men også et teknokratisk parti dannet af en tidligere premierminister samt et nyere anti-korruptionsparti, Uniunea pentru Salvarea României – Unionen for Rumæniens Redning, som har arbejdet aktivt imod afkriminalisering af korruption, i modsætning til det siddende socialdemokrati, der arbejder for strafnedsættelse og legalisering af korruption med mindre beløb (se Protester i Rumænien: Kampen mod korruption).
Uregelmæssigheder ved afstemningen
Undertegnede har været i kontakt med Mihai-George Forlafu, en herboende rumæner og medlem af Unionen for Rumæniens Redning, som har været valgtilforordnet i forbindelse med afstemningen.
Mihai-George Forlafu udtaler, ”Vi har ikke følt, at den måde afstemningen er blevet afholdt på, har været betryggende for demokratiet. De elektroniske redskaber, som skal sikre, at der ikke stemmes flere gange, blev sat ud af kraft såvel som kravet om en udfyldt erklæring om, at man ikke har stemt flere gange. Ydermere er definitionen af valgdeltagelse blevet ændret således, at der ikke måles på afgivne stemmer, men på de antal der møder op på valgstederne og registrerer sig på listen over vælgere, uanset om de afgiver deres stemme. Dette giver mulighed for, at man kan registrere sig ved flere valgsteder og derved øge valgdeltagelsen. Dertil kommer, at politiets fagforening meldte ud, at det antal betjente, der skulle stå vagt ved valgstederne, ville blive reduceret.”
På spørgsmålet om, hvordan han ser valgresultatet, svarede Mihai-George: ”Jeg er glad. Efter min opfattelse er der cirka 15 millioner rumænere, som har besluttet sig for ikke at møde op og stemme, fordi de har følt sig krænket af blandt andet afstemningens uregelmæssigheder.”
Kirkens indflydelse
Der er god grund til at tro, at afstemningen var et forsøg på at øge opbakningen blandt religiøse vælgere til den socialdemokratisk ledede regering, der ellers er i modvind (se Diasporaens demonstration i Bukarest den 10. august). Dette kan for eksempel forklare de mange gange datoen for afstemningen er blevet flyttet.
81 procent af den rumænske befolkning er erklæret rumænsk-ortodokse, og kirken har arbejdet aktivt for et ’ja’ ved afstemningen. Alligevel lyder meldingen fra kirken, at resultatet er et udtryk for det rumænske folks vilje og må respekteres og analyseres.
EU’s rolle i homoseksuelles rettigheder i Rumænien
Homoseksuelles ægteskaber har længere været et omtvistet emne i Rumænien. I 2012 nægtede den rumænske stat opholdstilladelse til amerikanske Robert Clai Hamilton på trods af hans ægteskab med rumænske Andrei Coman. Begrundelsen var dengang, at den rumænske stat ikke anerkender ægteskaber mellem homoseksuelle.
Tidligere i år afsagde EU-domstolen en dom til fordel for Coman og Hamilton (se Fri bevægelighed i EU – nu også for homoseksuelle), som betød, at en medlemsstat ikke kan nægte en EU-borger retten til at tage en ægtefælle med ind i et EU-land på den baggrund, at landet ikke anerkender ægteskaber indgået af personer af samme køn. Dommen har påvirket det regerende socialdemokratis støtte til EU i en negativ retning.
Per Holm Hansen har boet, arbejdet og studeret i Bukarest og er interesseret i rumænsk politik.
