FILMFESTIVAL | Østeuropæiske film er velrepræsenteret i dette års udgave af CPH PIX, som afholdes i de københavnske biografer fra 27. september til 10. oktober. Her er både krigssatire fra Ukraine, rumænsk snæversyn og prisvindende forpremiere på polsk koldkrigsdrama.
Forpremiere på den prisvindende ‘Cold War’ (Polen)
Pawel Pawlikowskis sort-hvide verden har én gang vundet vores hjerter i Oscar-vinderen ‘Ida’. ‘Cold War’ er endnu et kig tilbage på hans hjemland Polens fortid, men også en karrusel af et kærlighedsdrama med den kolde krig som historisk bagtæppe.
Wiktor er omrejsende antropolog ud i folkemusik, og han turnerer hjemlandet for at bånde traditionerne, før musikken går endegyldigt tabt. I en lille landsby møder han den unge, uslebne diamant Zula, der med sin fandenivoldskhed og fagre skønhed sparker læderstøvlerne væk under ham. Da han sætter sig for at samle et kor, ender hun selvfølgelig i front, og sammen betager de det sovjetbetændte Østeuropa.
CPH PIX viser en særlig forpremiere af ‘Cold War’ den 6. oktober, hvor vinderen af festivalens New Talent Grand PIX også annonceres med efterfølgende fest.
‘I Do Not Care If We Go Down In History As Barbarians’ (Rumænien)
Denne rumænske film tager ikke blot prisen for den længste titel i årets festivalprogram; det er også én af de mest politisk aktuelle, som behandler både fortidens og nutidens historiske snæversyn.
Fortællingen i ‘Barbarians’ er enkel. Mariana, en ung teaterinstruktør, planlægger en rekonstruktion fra Anden Verdenskrig, hvor den rumænske hær udførte en massakre på mere end 25.000 jøder i byen Odessa – hvilket hurtigt viser sig nemmere sagt end gjort. Hvad der ikke er enkelt, er måden, det bliver fortalt på. Rumænske Radu Jude har nemlig valgt en metafilm-struktur, der bryder illusionen og trækker tråde tilbage til Godard, Straub-Huillet og Bertolt Brecht.
Det lyder intellektuelt. Og det er det også. Men det er også provokerende og udfordrende filmkunst, der ikke er bange for at gå i kødet på historisk snæversyn og holocaustbenægtere. Bered dig på et monumentalt værk, der rammer som en filmaktivistisk knytnæve i mellemgulvet – og som i lyset af den europæiske højredrejning ikke kunne være mere aktuel.
Kulsort krigssatire fra den østukrainske frontlinje (Ukraine)
Kaos regerer i den østukrainske region Donbass, hvor krig kaldes fred, propaganda opfattes som sandhed, og had forveksles med kærlighed. I 13 forskellige afsnit tegner den russiske instruktør Sergei Loznitsa et brutalt billede af livet ved frontlinjen, som bevæger sig fra absurd komedie mod absurd tragedie.
‘Donbass’ åbnede Un Certain Regard-konkurrencen i Cannes, og selvom det er fiktion, er alle afsnit inspireret af virkelige hændelser, der fandt sted i regionen, efter krigen brød ud i 2014.
When the trees fall (Ukraine, Polen, Republikken Makedonien)
Magisk realisme blandes med action og arthouse i denne ambitiøse debutfilm om Larysa, som drømmer om at bryde generationernes faste mønster for familiens kvinder. Men skæbnen er ikke sådan til at narre i en patriarkalsk landsbykultur.
De post-sovjetiske boligblokke og fattige ukrainske landsbyer har sjældent set så farverige og magiske ud, som de gør i Marysia Nikitiuks debutfilm. Larysa drømmer om at bryde generationers faste mønster for familiens kvinder og forlade landsbyen, men hendes uduelige kæreste rager uklar med den lokale mafia og spolerer hendes flugtforsøg.
Skæbnen er ikke sådan at narre i en gammeldags patriarkalsk landsbykultur, men Larysa tillader sig i det mindste at prøve. Og det samme gør Nikitiuk, der portrætterer hele fire generationer af stærke kvinder, som på hver sin måde accepterer eller drømmer sig væk fra deres tiltænkte skæbne. Magisk realisme blandes med action og arthouse i denne ambitiøse debutfilm, hvis instruktør er blevet fremhævet som Ukraines store nye filmhåb.
One Day (Ungarn)
Livet hænger kun lige akkurat sammen for Anna, som kæmper med en hektisk hverdag og muligvis en utro ægtemand. Med stærke skuespillerpræstationer og en nærmest sensorisk naturalisme, vækker filmen både genkendelse og gru.
‘One Day’ er præcis det: én dag i Annas liv, imens hun kæmper for at holde hovedet oven vande i en tætpakket hverdag med skrigende børn, glemte gymnastiktasker og huslige pligter. Livet hænger kun lige akkurat sammen i syningerne, så hun ikke engang har tid til at konfrontere hverken den utætte håndvask eller sin utro ægtemand.
Hverdagens nedbrydende trommerum er altomsluttende, og man fornemmer, at et enkelt skridt ved siden af kan vælte hele korthuset. Det lyder måske ikke filmisk, men Zsófia Szilágyi har med sin debutfilm skabt en sensorisk naturalisme, der både vækker genkendelse og gru. ‘One Day’ er et forfriskende usentimentalt men overvældende sympatisk portræt af en hverdag, som sjældent vises på det store lærred.
CPH PIX finder sted i København fra 27. september til 10. oktober. Se hele programmet her.
