REPORTAGE | Polens premierminister, Mateusz Morawiecki stillede den 4. juli op i Europa-Parlamentet i Strasbourg for at redegøre for den polske regerings visioner for EU’s fremtid. Plenarsamlingen kom i stedet til at handle om Polens retsreform, der trådte i kraft d. 3. juli. rØSTs reporter Torben Hede Hansen var til stede og diskuterer i nærværende artikel begivenheden og implikationerne for Polens fremtid i Europa.
Da Mateusz Morawiecki i december 2017 blev premierminister i Polen, vakte han opsigt i Europa. Blandt andet meldte han ud, at han ønskede at “genkristne EU” og føre unionen tilbage til sine “kristne rødder”. Morawieckis parti Prawo i Spawiedliwosc (Lov og Retfærdighed, forkortet PiS) har ført en stadigt mere nationalkonservativ politik med fokus på “traditionelle værdier” siden deres valgsejr i 2005. Partiets formand Jaroslaw Kaczynski har været en af de bærende kræfter i PiS, siden han grundlagde det med sin tvillingebror Lech i 2001, men partiets nye ansigt ud ad til er den noget yngre Morawiecki.
I forbindelse med sin magtovertagelse sidste år udlagde Morawiecki PiS’s plan for en reform af retssystemet i Polen. Ikke alene får den polske regering ret til at sende højesteretsdommere på pension, men kombineret med tidligere reformer fra 2015 og 2016 får justitsministeren også bemyndigelse til at udnævne 50 nye dommere. Ikke overraskende blev reformen mødt med kritik fra forskellige europæiske instanser. Europarådets Venedigkommission udgav allerede i december 2017 en kritik af reformen, der opridser de store demokratiske problemer, Polen nu står overfor. Blandt andet i Europa-Parlamentet har man diskuteret, hvorvidt det centraleuropæiske land skal sanktioneres under EU’s Artikel 7, hvor muligheden for at fratage landet stemmerettigheder i EU foreligger.
Morawiecki stillede onsdag 4. juli op til en af Europa-Parlamentets debatter om “Europas Fremtid”. Formatet er en plenarsamling, hvor forskellige MEP’er stiller spørgsmål til den fremmødte regeringsleder, der, som det fremgår af navnet, fremlægger sin regerings planer for Europas fremtid. Morawiecki brugte talen og det efterfølgende pressemøde på at fremhæve forskellige emner såsom flygtningekrisen, Polens stærke økonomi, mafiabekæmpelse, arbejdskraftens fri bevægelighed, Balkanudvidelsen med mere, men bortset fra et par politikere fra de EU-skeptiske partikoalitioner EFDD og ENF var spørgerne næsten udelukkende interesseret i reformen. Morawiecki svarede primært ved at give eksempler på, at demokratiet og særligt pressen har gode forhold i Polen, ligesom han henviste til, at alle lande har ret til at arrangere deres retssystem efter deres egen kultur og traditioner.
Historie generelt og bevægelsen Solidarnosc specielt spiller en central rolle i polsk politik og selvforståelse. Særligt vigtigt er det for regeringspartiet PiS, der har brandet sig på at ville gøre op med spøgelserne fra kommunisttiden. Morawiecki var selv en af de unge kræfter i Solidarnosc i 1980’erne, hvilket han ofte fremhævede under plenarsamlingen og den efterfølgende pressekonference, og han understregede de mange ofre, han og hans venner bragte i demokratiets navn. Under sit forsvar for reformen henviste premierministeren derfor til, at der i den polske højesteret stadig sidder dommere, der dømte “hans venner” fra protestbevægelsen i 1980’erne til fængsel eller døden. Hvis man dog kigger nærmere på den polske højesteret, kan man se, at flere af de højesteretsdommere, der arbejdede som anklagere under “undtagelsestilstanden” fra 1981 til 1983, i dag er trofaste medlemmer og støtter af PiS.
Reformen, hvis indhold måske kræver en nærmere forklaring, går i korte træk ud på, at alle højesteretsdommere kan fyres på stedet og, at de skal gå på pension som 65-årige, hvorefter en institution bestående af det polske parlament og et udvalgt hold af dommere kan indsætte nye dommere. Det forventes ligeledes, at højesteretsdommerne skal “tage kristne værdier med i betragtning”, når de fælder dom. Den polske justitsminister Zbigniew Ziobro får desuden magt til at fyre og indsætte alle dommere og retspræsidenter i hele Polen og dermed få kontrol med, hvilke dommere, der dømmer hvilke sager. Der er altså tale om en omfattende omstrukturering af det polske retssystem og dommerstand.
Det er allerede lykkedes PiS at sende den polske højesteretsdommer Malgorzata Gersdorf på pension, da hun er over 65, på trods af, at hendes ansættelse ifølge grundloven varer til 2020. Gersdorf har ofte været kritisk overfor regeringens politik, og hun har været en sten på vejen for PiS’s konsolidering af magten. Kritikere af Morawieckis reform har af samme grund kritiseret reformen for at være et værktøj til at rense ud i dommerstanden og indsætte partitro embedsfolk i stedet. I Warszawa mødte der onsdag morgen før plenarsamlingen tusindvis af protestanter og oppositionspolitikere op for at følge Gersdorf på arbejde. I alt står 40 procent af de polske højesteretsdommere til at blive sendt tidligt på pension, og tusindvis af almindelige dommere kan blive fyret og erstattet med andre dommere.
Europas fremtid?
Det er ikke første gang, at PiS er gået i en anden retning end kommissionsformand Jean-Claude Juncker og de øvre lag i EU ellers gerne så. Med de forskellige retsreformer, abortdebatten og landets generelle højredrejning (se for eksempel artiklerne Når fortiden tilhører staten og Katolicismen og den polske bølge af nationalkonservative EU-skeptikere) øges den politiske og ideologiske afstand stadig. Dog har Polen flere allierede i andre EU-lande, hvor særligt Viktor Orbáns Ungarn er en stærk støtte, særligt når det gælder flygtningekvoter og kritik fra og af EU. Til gengæld lægger Polen sig, ifølge Morawieckis tale, sig ellers tæt op ad den europæiske dagsorden. PiS støtter EU’s Vestbalkanudvidelse, ligesom de støtter et tættere europæisk, militært samarbejde, hvis de øvrige NATO-medlemmer øger deres forsvarsbudget til to procent.
Den største udfordring for EU bliver at bestemme, hvorvidt der skal indføres sanktioner mod Polen i den kommende tid, og om det er det rigtige greb, når man søger at sætte illiberale medlemsstater i rette. EU oplever lignende problemer andre steder i Europa, men det er første gang, at brugen af Artikel 7 er blevet diskuteret, og der er meget der tyder på, at man vil trække en streg ved Polen. Landet var i mange år EU’s fremmeste succeshistorie på omstilling fra kommunisme til liberalt demokrati, og landet har en stærk økonomi samt en vis vægt i unionens interne anliggender, så det er her slaget må slås. For PiS kommer fremtiden sandsynligvis til at byde på yderligere konsolidering af magten indenfor EU’s rammer. Polen ville have uendeligt svært ved at klare sig uden for unionen, men det er sandsynligvis ikke sidste gang, at vi kommer til at se forskellige opfattelser af fremtiden indenfor EU.
