VALG I UNGARN | Der er parlamentsvalg i Ungarn den 8. april. Krisztina Vas Nørbæk gennemgår i to artikler valgets karakter, personer, temaer og mulige scenarier. I første del rettes fokus mod den nye valglov fra 2011 samt valgets hovedpersoner.
Der er parlamentsvalg i Ungarn den 8. april, og indtil januar i år så det ikke ud til, at Viktor Orbán skulle bekymre sig om resultatet. Det er til trods for, at skeletterne ellers er væltet ud af skabet for regeringen i de sidste par måneder. Der er blevet afsløret flere skandaler, som kan knyttes til personer i Orbáns nærmeste kreds. Hans svigersøn har ifølge OLAF (Det Europæiske kontor for bekæmpelse af svig) svindlet med EU-penge, hans vicepremierminister har modtaget dyre jagtrejser i Sverige, og gruppeformanden for Fidesz-partiet, Lajos Kósa, er sandsynligvis indblandet i en sag om hvidvask af penge. Orbán holder dog godt sammen på sine kernevælgere, folk, der med religiøs tro og hengivenhed støtter ham og deler hans narrativer om ”Ungarns ydre fjender: migranterne, Georg Soros, EU og FN”. Øjensynligt skyr Fidesz ingen midler i kampen for at få sine tro støtter til valgurnerne og til at umuliggøre, at oppositionen kan komme igennem med deres budskaber.
Valglov med slagside
Den valgforordning, som Fidesz med sit 2/3-dels flertal allerede i 2011 fik vedtaget af Parlamentet, ”overfavoriserer” vinderen af de enkelte kredse med ”first-past-the-post”-princippet. Det betyder, at ca. en tredjedel af de afgivne stemmer er nok de fleste steder for, at Fidesz vil vinde det pågældende mandat. Kun ungarere med bopæl i landet kan stemme på en individuel kandidat i de 106 valgkredse. Alle statsborgere – også dem, der permanent bor i et andet land – kan afgive stemme på en partiliste, hvoraf der fordeles de resterende 93 af Parlamentets i alt 199 pladser.
Selve valgkortet blev også blevet tegnet om i 2011, så de tidligere sikre venstreorienterede kredse fik en del nye vælgere fra andre segmenter af samfundet, som sandsynligvis støtter Fidesz. Alt dette skete i navn af ”hele Ungarn” – selv om det blev gennemført af Fidesz’ superflertal, hvorfor nogle vil anfægte graden af bred politisk eller folkelig opbakning til projektet. Resultatet ved valget i 2014 blev lige præcis 2/3-del for Fidesz, som beroede på de lidt over 2 millioner vælgere, der stemte på valgforbundet Fidesz-Kristendemokraterne, både de individuelle kandidater og på partilisten.
Man kan forvente, at valget også i år bliver afgjort blandt de individuelle kandidater i valgkredsene, hvor oppositionen, som er fragmenteret i flere partier, kan have svært ved at fremstå som et stærkt alternativ til Fidesz. I 2014 vandt regeringspartiet i 96 ud af 106 valgkredse, mens de resterende 10 gik til en samling af venstreorienterede oppositionspartier bestående Socialisterne, Demokratisk Koalition, De Liberale, Együtt, PM. På partilister fik Jobbik (højrefløjsparti) og LMP (grønt midterparti) hhv. 23 og 5 mandater.
Valget 8. april bliver afviklet jævnfør det samme system fra 2011, og selvom oppositionen har påpeget dets slagside og manglende proportionalitet, har de ikke kunnet opnå en lovændring de sidste 4 år. Et af kritikpunkterne fra oppositionen var, at vælgere, der bor og/eller arbejder forholdsvis permanent i udlandet, ikke har den samme fysiske tilgængelighed til at afgive deres stemme på valgdagen.
Udenlandske statsborgere fra nabolandene – som på grund af deres tilhørsforhold til det ungarske mindretal i det pågældende område kunne ansøge om ungarsk statsborgerskab og registrere sig til parlamentsvalget – kan brevstemme på partilisterne. De ungarere, der har en adresse i ”hovedlandet”, men arbejder eller opholder sig i udlandet, skal i nogle tilfælde rejse flere hundrede eller endda tusinde kilometer til den nærmeste ambassade for at stemme på selve valgdagen. Det er tilfældet i USA eller i Storbritannien, hvor man i henholdsvis 4 og 3 storbyer kan deltage i valget. I London er der allerede 9.700 ungarske vælgere, der har registreret sig, og det bliver interessant at se, hvordan man kan afvikle valget mellem kl. 6 og kl. 18. Hvis man regner med en jævn strøm af vælgere, så skulle man lade lidt over 800 mennesker at komme igennem i timen.
Snyd med anbefalinger
Det andet kritikpunkt fra oppositionen var, at den nye valglov har gjort det muligt for borgerne at anbefale lige så mange kandidater, som de har lyst til. Staten støtter kandidaterne og partierne økonomisk, som er betinget af, at dem, der ikke opnår mandat eller blot 1% af stemmerne, skal tilbagebetale pengene efterfølgende. Inddrivelsen af disse midler, -især fra små, ukendte partiformationer, kan dog være vanskeligt, hvis partiet ikke har nogen formue tilbage. Ifølge valgekspert Zoltán Tóth er lovgivningen mangelfuld, da man ikke kan sanktionere de kandidater, der indsamler falske anbefalinger (for eksempel fra afdøde), eller misbruger personlige data og forfalsker underskrifter. Denne mangel fremmer opdukken af ”fup-partier”, der udelukkende stiller op til valget for at få fat i partistøtten. Disse fragmenterer oppositionen yderligere og svækker dens muligheder for at være en effektiv udfordrer til den siddende regering.
Man har allerede registreret svig ved det aktuelle valg med sådanne anbefalinger (to forskellige partiers indleverede anbefalingslister viste sig delvist at være identiske), som i nogle få tilfælde førte til, at kandidaten ikke opnåede de 500 lovlige anbefalinger og måtte trække sig. Men de fleste tilfælde kom disse indsigelser senere end fristen på 76 timer, så kandidaten fortsat er med i kampen om mandatet. Borgere, der har begæret aktindsigt i, hvor mange partier, der har brugt deres anbefaling, var chokerede over, at i nogle gange var der op til 15 andre fup-partier, der har misbrugt deres data, selvom de kun har anbefalet et bestemt parti.
Valgkomitéens kompetencer
ifølge Zoltán Tóth er Valgloven fra 2011 ligeså mangelfuld hvad angår kompetencer og beføjelser for NVB (Den Nationale Valgkomité). NVB forvalter loven efter bedste overbevisning, men det kan ende med en favorisering af regeringspartiets interesser, når de skal behandle klagesager i forbindelse med valget. Som eksempel kan nævnes deres udtalelse om, at de ikke har ret til at undersøge underskrifternes ægthed. I forhold til tidligere valglove har man slettet udtrykket ”valgsnyd” i 2011-loven. Dermed ser det ikke ud til, at det vil have nogen form for konsekvenser for kandidaterne, hvis deres kampagne-team og frivillige snyder ved indsamling af anbefalingerne eller på anden måde bryder loven. Man kan blot ”befale” dem at afslutte en ulovlig praksis eller kun stille enkelte personer i staben til ansvar.
Valgtemaer og –personer
Der er enighed om, at der mangler en karismatisk og samlende leder på venstrefløjen, der kunne tiltrække tilsvarende antal støtter, som Orbán gør det på højrefløjen. Premierministerkandidaten af Socialistpartiet/PM, Gergely Karácsony synes dog at være både kendt og populær, og han har en tilsyneladende uanfægtelig fortid.
Viktor Orbán har dog ikke overladt valgresultatet til tilfældigheder, hverken med hensyn til lovgivning, som beskrevet ovenover, eller i den politiske kommunikation. De ungarere, der havde håbet på en konsolidering af den politiske situation efter valget i 2014, mødte allerede i foråret 2015 en massiv plakatkampagne, der advarede dem om, at ”migranterne kommer og tager ungarernes arbejde”. Regeringen har ”investeret” massive summer af skatteydernes penge i propaganda og fortolkede det som ”oplysning af offentlig interesse”. Derfor kan man konstatere, at Orbán har været i en permanent ”kampagne” siden sidste valg ved systematisk at opbygge et stærkt ”national narrativ”, som mange tror på. Det spiller på alle de ”strenge”, der gjorde ondt for ungarerne: Trianon-fredsaftalen efter Første Verdenskrig, landets isolerede sprog, borgernes fortrængte jødehad og angst for de fremmede. Forud for 2014 var ”venstreliberale” et fy-ord, og Fidesz’ omtale af oppositionen var enten arrogant eller hånsk. Den højreekstremistiske retorik, eller antydning af den i Orbáns taler, synes også primært at have til formål at tage vinden ud af Jobbik’s sejl, for dermed at sikre, at Fidesz alene kan besidde hele den højre side af det politiske spektrum.
Orbáns system har krævet en polarisering af vælgernes verdensbillede med ”gode og onde”: ”forrædere og konspiratorer” på den ene side og en forsvarer for landets suverænitet på den anden. Man må nok sige, at det er lykkedes: Ungarns befolkning er mere splittet end nogensinde mellem regeringens trofaste støtter og de mennesker, der allerhelst vil se Fidesz dumpe ved valget. Orbán vil mindske oppositionens betydning ved at udpege landets fjender udenfor grænserne, EU, FN (på grund af forhandlinger i forbindelse med den øgede migration), og den ungarsk-amerikanske storinvestor og filantrop Georg Soros. Sidstnævnte har været en passende mål for Orbáns had: med hans jødiske baggrund, som ”repræsentant for storkapitalens internationale sammensværgelse”, én, der ”trækker i trådene” – også indenfor EU-systemet.
Central European University i Budapest, som er stiftet af Soros-fonden, har også længe været i sigtekornet. Fjenden er også de civile organisationer og NGO’er, som regeringen har truet på eksistensen siden 2015. I forbindelse med migrantkrisen kom især Amnesty Internationals ungarske filial i søgelyset. Senere kom turen til Transparency Internationals ungarske kontor, som følge af afsløringer af udbredt korruption og misbrug af offentlige midler omkring regeringen. I den nyeste Fidesz-plakatkampagne er alle oppositionslederne samlet omkring Soros og er i gang med at tilintetgøre Orbáns berømte hegn på grænsen til Serbien (se billedet).
Oppositionen forsøger at gøre vælgerne opmærksomme på ”maffia-staten” (udtryk, som sociolog Bálint Magyar har indført for at betegne Orbáns regime) og dens oligarker, der har tjent hundreder af milliarder forints på offentlige anlægsprojekter med EU-støtte. Venstrefløjen forsøger at bringe de ”katastrofale følger” af centraliseringen i undervisningssektoren på banen, som Orbán-regeringen har flyttet betydelige midler fra. De påpeger sundhedssektorens elendige stand, dels med forældede bygninger og maskinpark, dels med en permanent udskudt sundhedsreform, samt de tusindvis af fagpersonale, der flyttede til udlandet for at arbejde for en bedre løn. Orbáns udfordrere er dog blevet kritiseret for at bruge for meget tid på at skændes indbyrdes og tale for meget om koordinering af kandidater eller manglen på samme.
Ifølge meningsmålinger er de fleste ungarere er enige i, at korruption, undervisning og sygehusenes problemer er vigtigere end migration og hegnet. Det synes bare ikke at påvirke de mest hard-core Fidesz-vælgere. Demokratisk Koalition har i mindre grad kunnet styrke sin vælgertilslutning ved at kritisere valgretten for de ungarske mindretal udenfor grænserne. Det var Fidesz-regeringen, der har givet statsborgerskab for mennesker der (ifølge DK) ”aldrig har levet i Ungarn, og ikke har mærket konsekvensen af” et autoritært regime i hovedlandet. Orbán har selv forstærket splittelsen mellem ”indenlands”- og udenlandsungarere ved at sende store summer af offentlige penge til idrætsanlægs-projekter udenfor grænserne, renovering af kirker og til andre udviklingsprojekter til disse mindretal. Kritikerne hævder, at han har ”købt” deres stemmer på skatteydernes bekostning.
Er Orbán sikker på sejr, eller har oppositionen noget at hænge deres håb op på? Krisztina Vas Nørbæk gennemgår den seneste udvikling i ungarsk indenrigspolitik i anden del af denne valg-artikel onsdag 4. april her på Magasinet rØST.
Kilder:
www.24.hu, 444.hu, direkt36.hu
hvg.hu, atv.hu, mno.hu, hirtv.hu, Klubrádió Budapest, hirado.hu, echotv.hu
Ungarns kommende valg i udenlandske medier:
https://www.politico.eu/article/viktor-orban-hungary-election-2018-essential-guide-must-reads/
https://www.reuters.com/investigates/special-report/hungary-orban-balaton/
https://www.welt.de/themen/viktor-orban/ (tysk-sproget)
