ANALYSE | Tendensen til at svække magtens tredeling som nu gør sig gældende i Polen og Ungarn, kan også konstateres i Rumænien. Her er det dog ikke højrenationale partier, der står bag, men en socialdemokratisk regering. Hvorfor sker dette især i Central- og Østeuropa? Er man nu 30 år efter frigørelsen fra det kommunistiske diktatur ved at genindføre gamle skikke, hvor domstolene blot var en gren af den udøvende magt? Kjeld Erbs analyserer.
Bestræbelserne på at indskrænke demokratiet har forskellige motiver i hvert land. I Polen og Ungarn forsøger nationalkonservative regeringer at beskære domstolenes og mediernes uafhængighed som en del af deres nationalistiske dagsorden. Her er motivationen modviljen til at modtage flygtninge og indvandrere samt en tiltagende skepsis overfor EU.
De har vanskeligt ved at acceptere, at den politiske magt er tredelt. Parlamenterne og regeringerne kan ikke foretage sig hvad som helst og selv flertalsregeringer må regere inden for forfatningens rammer. Forfatningen sætter grænser for, hvad man kan vedtage og implementere. Hertil accepterer regeringerne i Polen og Ungarn tilsyneladende ikke den fjerde statsmagts uafhængighed, altså medierne. Og endeligt har man svært ved at acceptere, at EU i visse spørgsmål er medbestemmende.
Ikke kun Ungarn og Polen
Når den socialdemokratiske regering i Rumænien nu forsøger at styrke sin magt på bekostning af domstolene, skal forklaringen i stedet findes i den konflikt, der har udfoldet sig mellem Antikorruptionsenheden (Directia Nationale Anticorruptie, DNA) og den rumænske regering, siden den kom til magten i begyndelsen af 2017.
Først forsøgte regeringen at gøre korruption lovligt ved et dekret, men da dette mislykkedes, gik man lovgivningsvejen og vedtog ved årsskiftet 2017/2018 ændringer i de tre vigtigste justitslove. Med andre ord er dagsordenen i Rumænien ikke nationalkonservativ, da regeringens største parti er socialdemokratiet (PSD). Der er primært tale om en magtkamp mellem partiet og antikorruptionsenheden.
EU-medlemskab forbedrede forholdene
EU-kommissionen har siden Rumæniens optagelsesforhandlinger stillet krav om sikring af domstolenes uafhængighed samt en effektiv indsats mod korruption. Rumænien blev først optaget i EU i 2007 efter lange og komplicerede forhandlinger. Forhandlingerne trak i langdrag, fordi især to problemer viste sig vanskelige at opnå enighed om: sikring af retsvæsenets uafhængighed og bekæmpelse af den allestedsnærværende korruption. Netop disse to problemer skulle løses, hvis de to lande skulle leve op til Københavnerkriterierne.
Rumænerne vedtog de ønskede reformer, men EU-Kommissionen erfarede hurtigt, at vedtagelse af reformer i parlamentet er én ting, imens gennemførelsen af reformerne ude i virkeligheden er en helt anden. Nu gik det sådan, at politisk intervention – PSD meldte sig ind i de europæiske socialdemokratiers organisation, hvor man ved dygtigt lobbyarbejde overbeviste beslutningstagerne i Bruxelles om, at Rumænien var klar til optagelse – overtrumfede Kommissionens forhandlere, hvilket betød, at Rumænien blev optaget i EU den første januar 2007 uden helt at opfylde kriterierne. Den britiske professor, Thomas Gerard Gallagher har skrevet indgående om dette i sin klumme i den rumænske avis România liberă og i sin bog fra 2009.
For stadig at kunne holde øje med reformernes faktiske realisering efter optagelsen, etablerede Kommissionen et helt nyt organ, der døbtes Samarbejds- og Verifikationsmekanismen (Cooperation and Verification Mechanism, CVM), hvis opgave bestod i at kontrollere implementeringen af de lovede reformer.
Hvert år siden 2007 har Kommissionen offentliggjort rapporter om fremskridtene. Rumænien blev, ligesom Bulgarien, ganske enkelt overvåget. Fremgangsmåden blev af flere rumænere og bulgarere opfattet som en ydmygelse. Nu foreligger der ti offentliggjorte CVM årsrapporter om fremskridtene, hvor den seneste om Rumænien er fra november 2017.
Det fremgår af CVM-rapporterne, at der i de sidste 10 år er sket en række forbedringer på de to områder, men det fremgår også af den seneste rapport fra november 2017, at reformarbejdet helt tabte momentum i Rumænien i løbet af 2017 og at den juridiske uafhængighed er udfordret.
For vellykket anti-korruptionspolitik?
Udviklingen skal ses på baggrund af, at den rumænske antikorruptionspolitik i de sidste fire-fem år har været meget vellykket. Det er lykkedes at gøre den rumænske antikorruptionsenhed til en effektiv organisation. DNA har i de sidste år åbnet mange sager og ved domstolene vundet 90 procent af de rejste sager. Målt i kroner og ører indkasserede DNA og domstolenes aktivitet alene i 2016 et beløb på 667 millioner euro.
Antikorruptionspolitikken har været så vellykket, at den politiske elite, der siden valget i december 2016 har siddet på et flertal i parlamentet, mener, at der rejses alt for mange sager. Det drejer sig især om ”high-level corruption”, altså korruption hos den politiske og økonomiske elite. Snesevis af borgmestre, højtstående embedsmænd, parlamentsmedlemmer og partiledere er blevet dømt for korruption, hvoraf mange har siddet i fængsel. For eksempel er lederen af det socialdemokratiske parti idømt to års betinget fængsel for valgsvindel, men desuagtet besidder han nu en cermoniel stilling, der minder om folketingets formand.
Den nye regering har siden 2017 forsøgt at lempe antikorruptionspolitikken. I første omgang udstedte den et dekret, der ville give amnesti til en stribe politikere, embedsmænd og forretningsfolk dømt for korruption. Desuden indeholdt dekretet en bagatelgrænse for, hvornår bestikkelse eller misbrug af embede blev kriminelt, hvor grænsen var sat til 200.000 lei (svarende til godt 300.000 kroner). Dekretet fremkaldte de voldsomste protester og gadedemonstrationer siden omvæltningen i 1989 og regeringen måtte tilbagekalde dekretet.
Fra dekret til lovgivning
Efter en ny regeringsdannelse i juni 2017 fremlagde den nye regering forslag til en retsreform. Regeringsflertallet hastede med sit absolutte flertal lovene igennem lige før jul uden at afvente udtalelser fra dommernes organisationer og fra civilsamfundet. Man gav sig heller ikke tid til at høre, om Venedigkommissionen (en rådgivende Institution under Europarådet vedrørende menneskerettigheder) havde indvendinger eller om GRECO, Europarådets Anti-Korruptionsenhed, havde bemærkninger. Den kritiske evaluering i den seneste CVM-rapport har den rumænske regering heller ikke kommenteret.
De vigtigste ændringer i loven om dommere og anklagere handler om, hvem der udnævner dem. Præsidenten kan ikke længere nægte at udnævne en dommer foreslået af Justitsministeren. Anklagere udnævnes også fremover af Justitsministeren. Begge regler overfører mere magt til ministeren, altså til den udøvende magt.
Denne lov forbyder desuden dommere og anklagere at kritisere andre offentlige institutioner, hvilket betyder at man kan blive straffet for at kritisere eller tale grimt om regeringen. Endelig skal alle dommere i fremtiden hvert femte år gennemgå en psykologisk undersøgelse, noget der i retssikkerhedsøren lyder helt grotesk. Disse ændringer går stik imod alle anbefalinger, der er givet i løbet af de ti år, Rumænien har været med i EU.
Forfatningsstridig lovændring
I løbet af efteråret har en række EU-lande og USA udtrykt bekymring for, at Rumænien på det retslige område bevæger sig baglæns. I de rumænske aviser har der ligeledes været en heftig kritik af den nye reform. Dette har imidlertid ikke afholdt det rumænske parlament fra at vedtage lovene som de blev fremsat og helt uden at debattere de fremsatte kritikpunkter.
Efter vedtagelsen i parlamentet, sendtes de nye justitslove til vurdering i forfatningsdomstolen (Consiliu Constitutional Romania, CCR), som i februar måned har truffet den afgørelse, at justitslovene på flere punkter strider mod den rumænske forfatning.
Derfor skal parlamentet på ny behandle og modificere lovene, så de bliver i overensstemmelse med forfatningen. Hermed har regeringen lidt et alvorligt nederlag i sine bestræbelser på at ”tøjle” den offensive antikorruptionspolitik, der har været ført i landet i de sidste fem år og som især har ramt PSDs borgmestre, parlamentsmedlemmer og regionsdirektører – i folkemunde de såkaldte ”baroner”.
Hvad kan EU og andre aktører gøre?
Spørgsmålet er, om EU kan gøre noget? I en række sager er EU Kommissionens antikorruptionskontor (OLAV) i færd med at undersøge uregelmæssigheder i nogle af de projekter, hvor EU har givet store tilskud. I en af disse sager er lederen af PSD og formand for deputerkammeret Liviu Dragnea under mistanke.
Hvis OLAV finder grund til at kræve EU-tilskud tilbagebetalt, foreligger der en yderst penibel sag – ikke blot for EU, men også for den rumænske regering. Fremtiden vil så vise, om EU også skal tage Lissabon Traktatens artikel 7 i anvendelse overfor Rumænien. Indtil videre er der kun sket det, at Europa-Parlamentet debatterede den rumænske retsreform på et møde i begyndelsen af februar måned. Sagen er også den, at Rumænien i andet halvår 2019 overtager formandsskabet i EU, hvorfor det er påtrængende nødvendigt, at kedelige sager er løst inden da.
En delegation fra GRECO aflagde den 21. og 22. februar besøg i Bucharest, hvor man mødtes med repræsentanter for regeringen, politikere samt NGOer. Delegationen skriver nu en rapport med anbefalinger til den rumænske regering. Det bliver interessant at se, hvordan den rumænske regering vil reagere på den formentligt kritiske rapport.
Det ser derfor ud til, at der er risiko for, at næsten 20 års års resultatrige bestræbelser på reformere det juridiske system og bekæmpe korruption, nu ophører. I Rumæniens tilfælde kan man ikke skyde skylden på højrenationale bevægelser, da der som nævnt er socialdemokratisk flertal i parlamentet. Da der stort set heller ikke er kommet indvandrere til landet, kan man ikke sige det er indvandringens skyld. Nostalgi efter fortidens brutale regime er næppe heller forklaringen, men arven fra kommunisttiden kan godt spille ind alligevel. Især, når man tænker på, at flere af nutidens rumænske ledere har fået deres uddannelse og normer indpodet i Ceausescus tid, dengang da magtens tredeling ikke engang var en ”by i Rusland”.
Kjeld Erbs har beskæftiget sig med Rumænien og USSR/Rusland i mange år og skrevet artikler om landet i Udenrigs, i Sfinx og i forskellige aviser. Han er uddannet cand.scient.pol. og har i mange år arbejdet som fuldmægtig i Aarhus Amt og Region Midtjylland.
