BAKU | I Baku, Aserbajdsjan, har lokale beboere i det nu næsten nedrevne kvarter Sovjetskij i årevis kæmpet mod myndighederne for at få lov til at blive i deres historiske kvarter. Men fremtiden ser sort ud på gadeniveau, idet drømme om skyskrabere og boulevarder tegner fremtiden på Bakus skyline. Kortfilmen Facade tegner et portræt af denne kamp, mens projektet Mehelle forsøger at genopbygge kvarteret i digital form.
Det var med blandede følelser, at lokale beboere i 2014 fejrede nytårshøjtiden Novruz i gaderne i det centrale, historiske kvarter ”Sovjetskij” i Baku, Aserbajdsjan. To måneder forinden havde bystyret annonceret en gennemgribende nedrivningsplan, der skulle erstatte dele af det tætbebyggede Sovjetskij med en bred og moderniseret boulevard og et dertilhørende parkanlæg.
Nu, fire år efter, er kampen om Sovjetskij stadig i gang, idet myndighederne gør stadig større indhug i kvarteret, imens beboere købes ud for priser, der ligger langt under markedsværdien. Det seneste udspil kom således i sidste uge, hvor man fra regeringens side vedtog et dekret, der gør det muligt for statslige myndigheder at overtage ejendomme og grunde mere eller mindre frit til ”statslig benyttelse”. Indenfor denne nu legale ramme har bystyret i Baku tvangskøbt endnu 2.180 boliger i Sovjetskij og fortsætter således planerne med at omdanne hovedstaden til en moderniseret og luksuriøs storby.
At huske og bevare
Det er i lyset af denne konflikt, at flere aktivistgrupper og journalister over årene har befundet sig i Sovjetskij og dokumenteret livet i det historiske men fattige kvarter. En af dem er det New York-baserede mediekollektiv Ajam, der i de sidste 3 år har indsamlet billedmateriale og interviews fra daglige situationer i Sovjetskij. Det har senest resulteret i kortfilmen Facade samt det digitale projekt Mehelle.
Mehelle er en digital platform, en kortlægning af Sovjetskij, hvor brugeren via 360 grader-video kan bevæge sig rundt blandt kvarterets daværende huse, torve og beboere.
Rustin Zarkar, der er ph.d. i Mellemøstlige og Islamiske Studier fra New York University og medstifter af Ajam, ser denne form for hukommelsesarbejde som helt centralt for genoplivningen af det glemte:
”Med Facade havde vi et meget specifikt formål; nemlig at drage opmærksomhed på de uretfærdigheder og korruptionsmæssige problemer, der mødte beboerne fra Sovjetskij i nedrivningsprocessen. Med Mehelle var målet et andet. Her ville vi bryde med den ensrettede og lineære narrativ-form og i stedet skabe en platform, hvorfra mange narrativer kunne bryde ud – ligesom at oplevelsen af at gå rundt i et område lader flere forskellige ting falde ind i synsvinklen.”
Projektet har mest af alt været brugt og delt blandt de daværende og nuværende beboere i Sovjetskij, hvilket for Ajam har været det primære succeskriterie fra start.
”Dette skal mere end blot skabe opmærksomhed udadtil. Her kan folk dele personlige historier eller deres eget arkivmateriale fra Sovjetskij. Der manglede dette kollektive talerør.”
Sovjetskij – et uformelt kvarter
Ordet Sovjetskij er egentlig et uformelt navn. Området er en del af Yasamal-distriktet i Baku, og ligesom navnet har kvarteret da også et uformelt præg over sig. I det 19. århundrede husede området familier primært med lav indkomst, som arbejdede i oliefelterne omkring Baku. Navnet Sovjetskij stammer fra Aserbajdsjans optagelse i Sovjetunionen, hvor man opkaldte hovedgaden efter samme navn. Indtil for nogle år siden var over 200 af bygningerne i Sovjetskij registreret som fredede og bevaringsværdige, mens det skønnedes, at ca. 60.000 mennesker havde bopæl i kvarteret.
”Det, der adskiller Sovjetskij fra resten af det centrale Baku, er ikke kun det tætte lokale sammenhold, det er også kvarterets fysiske ”layout”. Nyrenoverede offentlige byrum i Baku er kendetegnet ved at prioritere æstetik over praktisk brugbarhed. Det resulterer i parker og shoppingcentre, der ser fine ud, men er svært tilgængelige og bremser lokale initiativer og forsamlinger. Sovjetskij er helt modsat; her har man brede fortove, mange åbne markeder imellem de små huse, og mindre gårde, der indbyder til, at man samles.” udtaler Rustin Zarkar.
Bulldozerne kommer
Men små markeder og tætte lokale fællesskaber er ikke en del af de moderniseringsplaner, der siden Aserbajdsjan trådte ud af Sovjetunionen, har skullet gøre Baku mere attraktiv for virksomheder og turister – ofte på bekostning af historiske eller fattige områder. Sovjetskij er begge dele, og da man i 2015 gennemgik en større økonomisk krise og den nationale valuta manaten blev devalueret, blev kvarteret – ligesom andre steder i Aserbajdsjan – ramt af arbejdsløshed og stigende priser.
Begrundelsen for nedrivningen i Sovjetskij var i første omgang, at 200 familier i kvarteret levede på mindre end 25 kvadratmeter, hvorfor man fra myndighedernes side ville genhuse dem til større boliger. Men som det senere er kommet frem, og som også Rustin Zarkar peger på som en central faktor, er projektet økonomisk funderet, snarere end socialt:
”I forsøget på at gøre Baku mere attraktiv for turister, forsøger man også at gøre sig mindre økonomisk afhængig af et skiftende og ustabilt oliemarked.”
Men prisen har været høj for beboerne i Sovjetskij, hvor nogle er vågnet midt om natten af en tændt bulldozer, der skulle rive huset ned, imens andre kun er blevet givet et par timers advarsel om at pakke deres ting. Med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 1500 manat (5350 kroner) er man som familie tvunget enten til at flytte længere ud af byen eller blive og kæmpe.
Mehelle – et udvidet hjem
Der er dog andre årsager end blot økonomiske, når en lang række familier i Sovjetskij har valgt at blive og kæmpe for det, de har kært. Et af svarene på denne stærke modstand kan ifølge Rustin Zarkar findes i fænomenet Mehelle.
Mehelle kan som sprogligt og kulturelt begreb groft oversættes til kvarter. Dog har det i højere grad en organiserende eller relationsbyggende rolle for hverdagslivet i et lokalt område end det, man ellers forstår ved et ”kvarter”:
”Det er via disse steder, at man har arbejdet, fejret begivenheder, begravet sine nærmeste, løst konflikter og dannet sin kollektive identitet. Selvom disse beboerfællesskaber stadig er at finde i mange byer i Mellemøsten og Centralasien, er de langsomt på vej væk, idet mere neoliberale udviklingsreformer tager over” udtaler Rustin Zarkar.
Idet byens ydre landskaber ændrer sig, er der altså også tale om, at indre landskaber ødelægges og brydes op. Fordi den sociale sammenhængskraft og afhængighed er høj i områder som Sovjetskij, oplever folk i den fysiske forflytning at blive frataget deres sociale og økonomiske netværk.
En forskningsstrategi gentænkt
På grund af nedrivningerne – både indenfor en kulturhistorisk, men også social ramme – har holdet bag Facade og Mehelle måtte gentænke deres position som forskere i ”felten”.
Efter at have arbejdet og i perioder boet med beboerne – efter at have fået lov til at udføre forskellige interviews og indsamle materiale fra folks personlige liv – stod det klart, at processen med at etablere et empirisk vidensfundament og derefter rejse hjem igen, ikke ville være nok i dette tilfælde. Derfor besluttede Ajam Media Collective at danne Mehelle-platformen.
”Vi ønskede i samarbejde med beboerne i Sovjetskij at skabe en sammenholdsplads, der kunne vokse, alt imens det virkelige Sovjetskij skrumpede i løbet af årene. Desuden har dette projekt hjulpet os mere med at komme i kontakt med lokale folk, der laver lignende dokumenterende arbejde, end blot en dokumentarfilm ville have gjort,” forklarer han.
Verdens mehelle’r
Netop udvekslingen både af erfaring og af handlemuligheder spiller ifølge Ajam og Rustin Zarkar en vigtig rolle i formidlingen af situationen i Sovjetskij. Det skyldes, at problematikkerne trækker tråde til samme globale gentrificeringsproblematikker, som man ser i resten af verden.
”Selvfølgelig sker udviklingen indenfor denne slags gentrificering i et alarmerende højt tempo i Baku på grund af mangel på demokratisk ansvarlighed og gennemsigtighed. Men det er for vores forståelse af emnet vigtigt at fremhæve, at vi i vesten selv er del af udviklingen” udtaler Rustin Zarkar.
Således kan man genkende generelle tendenser som reduktionen af små og billigere boliger i byen, et fald i offentlige serviceydelser og en aggressivt fremadskridende ejendomsspekulation.
”På den måde kan vi også lære af beboerne i Sovjetskij og deres stærke fælles kamp og sammenhold, idet de jo kæmper imod problemer, der er globalt gældende og systemiske i deres natur” siger Rustin Zarkar.
Fremtiden for de få resterende beboere i Sovjetskij er således uvis, men når dette års Novruz igen fejres den 20. marts i gaderne, vil pladsen være indskrænket endnu et stykke.
Link til filmen Facade: https://ajammc.com/2017/11/14/facade-mehelle-film/
Link til Mehelle-projektet: http://www.mehelle.org/
