VALG | Der er præsidentvalg i Tjekkiet 26. – 27. januar. Landet står uden regering, og udfaldet af præsidentvalget kan vise sig at have afgørende indflydelse på den parlamentariske situation.
I denne weekend afholdes anden runde af præsidentvalget i Tjekkiet. Den siddende præsident Miloš Zeman, der er tidligere socialdemokrat og nu repræsenterer sit eget Parti for Borgerrettigheder (SPO), er oppe imod udfordreren, den partiuafhængige Jiří Drahoš. Hvor Zeman fik 38,6 procent af stemmerne i første runde, fik Drahoš 26,6 procent. Vestlige medier har udlagt valget som en kamp mellem den populistiske, østligt orienteret Zeman og den mere moderate, vestligt orienteret Drahoš. Præsidentvalget synes dog i lige så høj grad at handle om landets indtil for nyligt fungerende og omstridte premierminister, Andrej Babiš.
Selv om præsidentens position i det daglige politiske hierarki er under premierministerens, så vejer embedet i Tjekkiet dog tungere end i for eksempel Tyskland eller Ungarn. I disse er både præsidentens og premierministerens accept nødvendig i en lang række beslutningsprocesser. Samspillet mellem premierminister og præsident synes at være et særligt aktuelt tema ved dette præsidentvalg, da Zeman har allieret sig med Babiš. Babiš er imidlertid kommet i modvind i parlamentet, og der kører for øjeblikket en sag mod ham om misbrug af EU-midler.
Den politiske situation
Ved parlamentsvalget 20. – 21. oktober 2017 fik Babiš’ parti ANO 29,6 procent af stemmerne, og blev landets største parti med 78 af de 200 sæder i underhuset. Selv om dette var mere end tre gange så mange pladser som det næststørste, Borgerdemokratisk Parti (ODS) (for en gennemgang af de tjekkiske partier, se Søren Riishøjs artikel om parlamentsvalget), så er det endnu ikke lykkedes Babiš at danne en holdbar regering. Efter valget fik han mandat af præsident Zeman til at danne en mindretalsregering, men denne måtte træde tilbage igen efter kun fem uger i funktion.
Babiš er uden tvivl en kontroversiel person. Han er misvisende blevet kaldt for ”den tjekkiske Trump”, da han ligesom den amerikanske præsident er en rig forretningsmand, der er gået ind i politik. Babiš er imidlertid mere moderat og mindre bombastisk end Donald Trump, men hans modstandere har ikke været blege for at beskylde ham for at udnytte sin politiske position til egen økonomisk vinding.
Allerede i den forrige valgperiode, hvor ANO indgik i regeringssamarbejde med Socialdemokratiet og Kristendemokraterne, igangsatte såvel den tjekkiske anklagemyndighed som EU’s antikorruptionskontor OLAF en undersøgelse af Babiš angående misbrug af EU-midler. Parlamentet vedtog da at ophæve Babiš’ immunitet, så det var muligt at retsforfølge ham.
Efter parlamentsvalget i oktober genvandt Babiš dog sin immunitet, men den er nu igen blevet ophævet efter en afstemning i underhuset 19. januar med en stemmefordeling på 111 for og 69 imod. På trods af dette har såvel ANO som Zeman erklæret, at det fortsat er Babiš, der skal være Tjekkiets premierminister. Zeman har tidligere vist sin støtte til Babiš ved at karakterisere sagen imod ham som værende politisk motiveret. ANO har gengældt tilliden ved at bakke op om Zemans præsident-kandidatur.
Kun to dage inden præsidentvalget modtog Zeman officielt den første Babiš-regerings fratrædelse. Her fastslog Zeman, at han ville genudnævne Babiš som premierminister selv uden opbakning fra flertallet af parlamentet, inden han selv forlod embedet, såfremt han altså ikke blev genvalgt. Dette blev kritiseret af Drahoš, der mente, at Zeman ikke optrådte tilstrækkeligt som en statsmand. Drahoš har udtalt, at en person, der er under en så alvorlig anklage, som Babiš er det, ikke kan være premierminister. Valget mellem Zeman og Drahoš forekommer derfor på mange måder at være et spørgsmål om for eller imod Babiš.
Miloš Zeman
Zeman, 73 år, kan med danske øjne virke en smule excentrisk. Han har et stort forbrug af alkohol og har ved flere officielle lejligheder optrådt i tydeligt beruset tilstand. Han bryster sig af at være den eneste europæiske statsleder, der støttede Trumps præsident-kandidatur, en støtte han primært begrunder med Trumps retorik overfor islam. Zeman har gentagne gange udtalt sig i yderst barske vendinger om muslimer, hvor han blandt andet har spået, at man i fremtidens Europa vil se muslimske kvinder stenet til døde, og håndsafhugning af tyve, som følge af muslimers manglende vilje og evne til at lade sig integrere i Europa.
Zeman er desuden tilhænger af en liberal våbenlovgivning, der efter amerikansk forbillede vil give folk ret til at bære våben, så de kan forsvare sig selv og andre mod potentielle terrorister. Han har også foreslået, at Tjekkiet skulle afholde en folkeafstemning om medlemskabet af såvel EU som NATO i kølvandet på Brexit, også selv om han selv har erklæret sig modstander af et muligt ”Tjexit”. En sådan afstemning synes dog ikke at være realistisk i nær fremtid, da de fleste politikere, herunder Babiš, finder det formålsløst at forlade de pågældende institutioner.
Jiří Drahoš
Zemans udfordrer Drahoš, 68 år, er knapt så farverig. Som tidligere formand for Videnskabernes Akademi i Tjekkiet er han det mere afmålte alternativ til den mere udsvævende Zeman. Dette er ikke altid en fordel i en politisk valgkamp, men en meningsmåling fra mandag 22. januar viste dog en føring til Drahoš med 47 procent mod Zemans 43, alt i mens 10 procent endnu ikke har besluttet sig. Drahoš er tilhænger af såvel EU som NATO, men for at imødekomme den store EU-sepsis, der hersker blandt den tjekkiske befolkning, har han dog gjort et stort nummer ud af at understrege, at Tjekkiet på nuværende tidspunkt skal holde sig ude af euroen.
Valgkampen
Forholdet til EU har i det hele taget spillet en stor rolle i valgkampen. En meningsmåling fra april 2016 viste, at kun 25 procent af tjekkerne var tilfredse med medlemskabet af EU, og situationen er næppe blevet bedre i kølvandet på debatten om fordelingen af kvoteflygtninge. I sommeren 2017 modsatte Tjekkiet sig EU’s krav om modtagelse af flygtninge, og der er så godt som fuldstændig politisk enighed blandt de tjekkiske partier om denne linje.
På trods af denne enighed har flygtningespørgsmålet alligevel spillet en stor rolle i valgkampen. I den første af to tv-dueller mellem de to kandidater beskyldte Drahoš sin modpart for ikke at gøre nok for at bekæmpe EU’s linje. Zeman havde kun få dage forinden foretaget et lignende angreb på Drahoš ved at godkende en annonce fra sit bagland, i hvilken Drahoš sættes i forbindelse med en slap holdning i udlændingespørgsmålet.
De kræfter, der støtter Drahoš, har heller ikke holdt sig tilbage for at komme med beskyldninger mod Zeman. Michal Horáček, der ikke gik videre fra første runde af præsidentvalget og nu er gået aktivt ind i kampen mod Zeman, har sågar udtalt, at valgkampen er som at spille ishockey mod Rusland: ”Faktisk så er vi oppe imod dem [russerne].”
Denne udtalelse skal ses i lyset af, at såvel Babiš som Zeman har talt imod de økonomiske sanktioner mod Rusland, primært med økonomiske fremfor politiske argumenter. Zeman afviser selv, at han skulle modtage såvel vodka som penge fra Rusland, men hans nære rådgiver Martin Nejedlý har unægteligt tætte bånd til det russiske olieselskab Lukoil, som sidste år betalte en millionbøde på Nejedlýs vegne. I den afsluttende tv-duel torsdag aften, der blev set af 2,6 millioner af landets 10,5 millioner indbyggere, gentog Drahoš, at han frygtede russisk indblanding i valget.
Mere usikkerhed i vente
Selv om bookmakerne fortsat tror på Zemans chancer, så kunne noget tyde på, at hans opbakning er ved at smuldre. Tirsdag 23. januar meldte medlem af Europa-Parlamentet Petr Ježek sig ud af ANO, blandt andet som konsekvens af partiets støtte til Zeman. Andre ANO-folk har ligeledes ytret deres utilfredshed med partiets linje, men Babiš og partiets top synes dog fortsat at stå last og brast med Zeman, da præsidentens støtte synes altafgørende for Babiš’ politiske fremtid.
Man må formode, at såfremt Drahoš vinder valget, vil han bede en anden person end Babiš om at danne regering. Dette kan blive en anden repræsentant for ANO, der jo fortsat er landets største parti. I så fald kan en situation opstå, hvor Babiš vil kunne spille en afgørende rolle fra kulissen snarere end i rampelyset. Dette har været foreslået af den tjekkiske politolog Petr Just, der ser en mulig rolle til Babiš ikke ulig den, Lech Kaczynski har i Polen, hvor han officielt står udenfor det fine selskab, men alligevel vurderes til at være den, der trækker i trådene. Denne analyse kom imidlertid før, Babiš igen blev frataget sin immunitet, så det kan sagtens vise sig ikke at holde stik.
Drahoš kan også anmode en kandidat fra et andet parti om at danne regering. Det logiske valg ville så være ODS og dets leder Petr Fiala. Selv om partiet er landet næststørste, har det kun 25 sæder i underhuset. Det vil derfor kræve en koalitionsregering med opbakning fra adskillige partier, hvilket kan vise sig at være en umulig opgave.
Over en fjerdedel af sæderne i underhuset er fordelt på tre partier (Piratpartiet, Kommunisterne og det højre-nationalistiske parti Frihed og Direkte Demokrati) som af nogle iagttagere vurderes som værende ikke-regeringsduelige partier. ODS har nægtet at samarbejde med Babiš, men partiets stifter og tidligere præsident, Vaclav Klaus, har dog givet sin støtte til Zeman fremfor Drahoš.
Ifølge den tjekkiske forfatnings artikel 62c kan præsidenten opløse underhuset og efterfølgende udskrive nyvalg. Det er ikke utænkeligt, at valget af Drahoš i sidste instans kan føre til dette, men det er på nuværende tidspunkt blot spekulationer. Sikkert er det dog, at man kan se frem til yderligere spændinger i tjekkisk politik i nær fremtid, og de vil med al sandsynlighed fortsat handle mere om Babiš end om landets kommende præsident.
