ARKITEKTUR | Det brutale udtryk i Beograd er med til at give byen sin unikke karakter, og udfordrer den konventionelle opfattelse af Balkan som en æstetisk udørk. Men med manglende opbakning fra staten og befolkningen, er det er ikke sikkert, at byen får lov til at beholde sit udtryk.
En gåtur i Beograd er en tour de force gennem de seneste århundredes vestlige arkitekturhistorie. Side om side ligger dekadente neo-klassicistiske facader med brutale bygninger i beton, der vidner om en by med skizofreni hvad angår valget af byggestil.
Men skizofreni er ikke nødvendigvis en sygdom, der bør helbredes. Det er selv samme diagnose, der har skabt kontrasterne mellem gammelt og nyt, poleret og råt i byer som New York og Berlin. Byer, som lovprises for deres mangfoldige atmosfære, der danner grobund for både en pulserende undergrund og et sofistikeret kulturliv.
I Beograd synes byens sjæl at være bundet op på selv samme kontraster. Byens silhuet vidner om en kommunistiske fortid med store ambitioner for sin fremtid, når kæmpemæssige masser af beton former sig i futuristiske skikkelser. Til trods for, at byen stadig har åbne sår fra en turbulent historie med krig, har den formået at beholde sin sjæl. Det er derfor heller ikke uden grund, at Beograd fra flere steder i verden bliver udråbt som fremadstormende kulturhovedstad.
Men selve fundamentet for byens sjæl er i disse år ved at krakelere. Befolkningen ser ikke værdien i at værne om byens arkitektur, der i stedet får lov til at stå hen til forfald. Hvis de da overhovedet får lov til at blive stående. Staten har nemlig helt andre planer for byens fremtidige udtryk, der truer ødelæggelsen af ikke kun vigtige bygninger for byens sjæl, men også nogle af de bedste eksempler på modernistisk arkitektur verden over.
Den europæiske modernisme i Beograd
Byens mange bygninger i beton beskrives bedst af alt som brutale. En betegnelse, der ikke umiddelbart lyder som et sted, man har lyst til at bo. Ser man bort fra udtrykkets genklang af magt og undertrykkelse, er det først og fremmest en betegnelse, der karakteriserer en byggestil af imponerende konstruktioner i storslået arkitektur
Byens brutale bygninger stammer alle fra den sidste halvdel af det 20. århundrede, hvor byen skiftede karakter som følge af fremkomsten og faldet af den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien under Josip Broz Tito. De nye bygninger skulle udvise ambitionerne bag landets fremtid, og her fik Jugoslaviske arkitekter mulighed for at præge bygningernes udformning med individuel kreativitet med inspiration fra europæisk modernisme.
Byens silhuet viser en blanding af flere forskellige byggestile. (Foto: Ida Jakobsen)
Den schweizisk-fødte arkitekt Le Corbusier var en af foregangsløberne bag den modernistiske bølge af arkitektur, der skyllede over verden i årene 1952-1967. Her var mennesket i centrum for designet, og gennem nye teknologiske opdagelser ønskede man at skabe et samfund med fokus på orden, renhed og funktion.
Med en fascination af mennesket overførte Le Corbusier værdien af det oprigtige og uperfekte til sin arkitektur. Fascinationen af det oprigtige udmøntede sig i brugen af materialer i dets rå og upolerede form. Derfor var materialer som rå beton, ubehandlet træ og store glaspartier blandt denne stilarts foretrukne materialer.
Inspireret af Le Corbusier, blev Beograd eksperimentel legeplads for moderne arkitektur, hvor brutalismens utopiske og sociale ideologi lagde grund for store dele af den arkitektur, der blev opført. I dag er Beograd derfor beriget med et stort antal bygninger bygget efter modernistiske principper, der skyder op fra det brogede landskab.
Arkitektur med ambitioner
I området Blokovi i bydelen Novi Beograd kan man finde eksempler på den mest brutale brutalistiske arkitektur. Hvor den gamle bydel er præget af store boulevarder, der stråler med nyklassicistisk arkitektur og centraleuropæisk elegance, kan man i Novi Beograd opleve den kommunistiske æstetik, som ofte forbindes med det gamle Østberlin.
Bydelen, der opførtes fra 1948, skulle stå som modsætning til den gamle bydel og helt ned til navngivningen, og blev designet til at være absolut samtidig. Et nyt Beograd, der kunne repræsentere visionerne bag den spirende kommunistiske Jugoslaviske stat.
Med en stringent, barsk og ren arkitektur, viser boligkomplekset byggestilen brutalisme i sin reneste form; en bygning, der i sit fundamentale udtryk viser sit materiale og ikke forsøger at skjule sin konstruktion. Bygningerne står med en værdighed, der ikke kun handler om at bygge lejligheder til beboelse, men også troen på det moderne som rammen for vores fællesskab.
Bygningen af Miroslav Mirkojovanovic er et eksempelpå bevaringsværdig modernistist arkitektur, der er bygget efgter modernistiske principper og smukt tilpasset de omkringliggende historiske omgivelser. Men bygningen fra 1960 er endnu ikke fredet og er derfor truet. (Foto: Beogradska Internacionalna Nedelja Arhitekture)
Området er i dag ikke kun hjem for op mod 100.000 beboere, men står også som et stort udendørs museum med eksempler på socialistisk arkitektur og urban planlægning. En æstetik med et hårdt udtryk som flere står uforstående overfor, men som også er interessant arkitektonisk. Byens bygninger er derfor ikke kun vigtige for den lokale sjæl, men også for den internationale modernistiske arkitekturhistorie.
Det er bygninger som disse, der i dag er efterladt til forfald.
En kamp for at bevare den kulturelle arv
I dag er den modernistiske og brutale arkitektur ikke noget, der bliver værnet om i Beograd. I stedet bliver der fokuseret på at lave storslået mega-arkitektur med shoppingcentre og luksusbydele, som man blandt andet kender fra storbyer i Asien og Dubai.
Det ultimative symbol på byens arkitektoniske fald viser sig på byens byggeprojekter med logoet Eagle Hills, som er et investeringsfirma fra De Forenede Arabiske Emirater. Senest har firmaet lavet en aftale med den serbiske premierminister og Beograds borgmester om en forvandling af det ellers kreative og hippe område Savamala, der skal blive til en luksusbydel med arbejdstitlen “Belgrade Waterfront”.
Projektet har vækket kritiske stemmer i byen af mange årsager. Dels på grund af de mafia-lignende metoder politikerne har anvendt for at tvinge indbyggere ud af deres hjem, men også på grund af at ikke alle ser Beograd, som kommende centrum for luksusturisme. Byens beboere så hellere, at man udvidede området med flere beboelsesmuligheder for indbyggerne, og at man sørgede for at værne om byens karakter.
En af de kritiske stemmer er arkitekt og arkitekthistoriker Dragana Corovic, der arbejder for at bevare byens arkitektur, og værne om byens mangfoldighed. Ifølge Dragana Corovic, er befolkningen ikke opdraget til at se kvaliteten i arkitekternes bygninger, hvorfor de heller ikke er klar til at kæmpe for at bevare dem. Dragana og hendes tidligere elev og ph.d.-studerende, Goran Andjelkovic, håber begge på at udbrede kendskabet til byens arkitektur og få befolkningen til at se værdien i fortidens byggestil.
Goran Andjelkovic forsker i en bygning, der er et eksempel på tidens byggestil efter modernistiske idealer. Bygningen er klassisk modernistisk og designet af arkitekten Miroslav Mirko Jovanovic, der ellers på smuk vis har formået at tilpasse sig stilistisk til den historiske del af Beograd.
Langs floden skyder det kritiserede byggeprojekt op, der skal gøre Beograd til en hovedstad for luksusturisme. (Foto: Ida Jakobsen)
I Novi Beograd ses den brutale arkitektur, der bidrager til byens særlige sjæl. (Foto: Ida Jakobsen)
Goran Andjelkovic fortæller, hvordan han igennem sit forskningsprojekt er kommet frem til bygningens oprindelige opførelse, og nu kæmper for at få staten til at frede ejendommen – eller i det mindste kun tillade ombygning af bygningen efter dens oprindelige udformning. At skulle overtale politikerne til at se kvaliteten i at frede bygningen er dog ikke en helt let opgave.
“De ser ikke værdien i at bevare den modernistiske arkitektur. De vil have byen til at afspejle nutiden” udtaler Goran Andjelkovic. Når nye ejere ønsker at bygge bygningen om, nedrive vægge eller sætte andre døre i indgangen, bliver det derfor ofte godkendt af staten. Også til trods for, at det burde være et stykke fredet ejendom på lige fod med andre arkitektoniske perler verden over.
Manglende forsåtelse for arkitektur
Statens manglende forståelse for arkitekturens værdi viste sig eksplicit, da Serbiens daværende premierminister – nu præsident – i 2013 udtalte sig om en af byens modernistiske bygninger: “Hvorfor går I overhovedet op i denne bygning? Den er jo så grim, og har ikke en speciel historisk værdi”. Vucic udtalte sig her om, der tidligere husede Forsvarsministeriet, tegnet af den serbiske arkitekt Nikola Dobrovic i 1957. Bygningen blev i 1999 bombet af NATO, og såret kan stadig ses i dag, siden der stadig er tvivl om, hvad der skal ske med bygningen.
De brutalistiske bygninger lægger ikke skjul på sin konstruktion og materialitet. Bygningerne skyder op over hele byen i fotogene skygger. (Foto: Ida Jakobsen)
Udsagnet vidner om den manglende påskønnelse af historiens arkitektur. På spørgsmålet om hvordan man kan udbrede forståelsen for byens fortid hos staten og befolkningen, bliver den manglende offentlige opmærksomhed påpeget. For Dragana Corovic er det vigtigt med forskere som Goran, der kan tale i offentligheden for den bevaringsværdige arkitektur. En opgave, som ikke synes nem i et land, der altid har vist sig særlig ambitiøs på arkitekturens vegne, når det kommer til at udvise storhed.
Hvorvidt Beograd får lov til at bevare sin arkitektoniske sjæl, eller om vi kan skyde en hvid pind efter den hvide by, som vi kender den i dag, kan vi kun gisne om. Indtil da kan vi besøge en by med unik arkitektur, som kan få ethvert brutalisme-elskende hjerte til at smelte.
Guide til Beograds bygninger
Læs Ida Jakobsens guide til seks brutalistiske bygninger, du skal opleve i Beograd.
Ida Jakobsen læser en kandidat i visuel kultur ved Københavns Universitet og har i den forbindelse taget en tillægsuddannelse i journalistisk formidling. Hun har en bachelor i kunsthistorie og arbejder som galleriassistent.
