Robert Elsie er efter et kort sygdomsforløb død den anden oktober 2017. Han blev syvogtres år.
Det er et overordentlig produktivt liv, som nu er slut. Elsie nåede at udgive mere end tres bøger og utallige artikler. Han var lidenskabeligt optaget af Albanien. Fra det sprogvidenskabelige bevægede han sig ud i alle hjørner af albansk kulturarv, poesi, prosa og historie. Han har oversat mange bøger og artikler fra albansk til engelsk og tysk – og internationale værker til albansk.
Lidenskabsalbaner
Elsie var født i Canada, men fik tidligt i sit studie ophold i Europa. Han havde i mange år Bonn som base. Han disputerede i 1978 om gæliske dialekter i Irland, Skotland og på øen Man. Som sprogforsker fik han fra 1970’erne adgang til det ellers hermetisk lukkede Albanien. Utallige rejser til Albanien og Kosovo øgede hans optagethed af alt albansk. Den albanske kulturminister Mirela Kumbaro sagde efter Elsies død, at mens hun var født albaner, blev Elsie det af lidenskab.
Skønt Elsie bevarede en svag canadisk accent, berømmes hans evner i det tyske sprog. Derfor har han også kunnet lave fremragende oversættelser af albansk lyrik og prosa til både engelsk og tysk.
Den gavmilde og produktive trøffelgris
Robert Elsie delte gavmildt ud af sin enorme viden. Studerende og kolleger berømmer hans viden, hjælpsomhed og humor. Udover sin universitetsgerning i Bonn deltog han i utallige internationale møder og konferencer. I 2013 tildelte den albanske regering Elsie en fortjenstmedalje for hans bidrag som forsker, der i mere end femogtredive år fokuserede på ”albanernes kultur, sprog, litteratur og historie” og som ”fremmede et positivt billede af Albanien”.
På Elsies facebook dukkede der ofte besked op om, at nu havde han redigeret en ny bog, skrevet en artikel eller lavet en ny oversættelse. Han var utrolig produktiv, hvilket har fået en af kollegerne til at sige, at med Elsies død virker det som om at et helt institut er lukket. En anden sagde at Elsie måtte have opfundet 48-timersdøgnet. Han er af Michael Schmidt-Neke blevet kaldt ”ein echtes Trüffelschwein” (en ægte trøffelgris) på grund af evnen til at opsnuse interessant materiale i arkiverne. Elsie havde også en kærlighed til ”skrivning i lys”: gamle fotografier. Det er der kommet flere bind ud af, som viser at fotokunsten i Albanien går længere tilbage end de fleste tror.
Elsie bakkede op om dem, han anså var de svage eller mishandlede af historien. Det kom tydeligt frem, når han skrev om albanerne i Jugoslavien eller rettighederne for albanere, der var fordrevet fra Grækenland. Men uanset, at man kan spore en vis bias, er hans værker ikke til at komme udenom, hvis man vil beskæftige sig med albanerne.
En digital guldgrube
Flere af hans bøger er frit tilgængelige på nettet, ligesom en mængde artikler og oversættelser er det. Man må håbe, at hans hjemmeside – http://www.elsie.de/index.htm – vil blive bevaret. Hans omfattende side med oversatte tekster om albansk historie er en guldgrube for den, som vil lidt dybere ind i albansk historie, man finder den her http://www.albanianhistory.net
Ud over sit videnskabelige og litterære aktivitet var Elsie fra 2002 til 2013 også aktiv som tolk ved den internationale domstol i Haag, bl.a. ved retssagen mod Slobodan Milosevic. Han har også bistået FN og tilbage i 1980’erne det tyske udenrigsministerium.
Begravet i Albanien
Elsie holdt af de skrifter, som Edith Durham, en engelsk rejsende uden formel uddannelse, men med stor kultursociologisk indsigt, udgav for godt 100 år siden. Ikke mindst værdsatte han High Albania, som udkom i 1909, og hvis nye udgave er med introduktion af Elsie. Durham rejste bla. til Theth, en afsidesliggende landsby i bjergene i det nordøstlige Albanien. Netop dér er Robert Elsie nu begravet. Han havde ikke selv ytret ønske om sit sidste hvilested, men hans livsledsager siden 1979, Stephan Trierweiler, fandt at dette var det rigtige sted. Inden begravelsen var der lit de parade på Universitetsbiblioteket i Tirana.
I Albanien er der i mange byer en gade opkaldt efter Edith Durham. Mon ikke der også vil komme Robert Elsie-gader?
Klaus Bjerre er tidligere lektor i historie, har arbejdet med og rejst på Balkan i årtier.
