ANALYSE | Ny film om den helgenkårede tsar Nikolaj II vækker vrede blandt russisk ortodokse aktivister. En kæde af brandattentater og bombetrusler rejser spørgsmålet, om Rusland har fremavlet sine egne højreorienterede ekstremister. Jesper Gormsen, freelance-journalist og vært på Intet nyt fra Vestfronten, analyserer.
De kornede optagelser fra overvågningskameraerne ligner scener fra en utroligt dårlig film. En varevogn er i sneglefart på vej hen over en flisebeklædte plads op mod biograf Kosmos i Jekaterinburg. Den forcerer tre trappetrin og kører så, med måske ti kilometer i timen, ind i facaden på biografen. Chaufføren stiger ud af varevognen. En mand kommer ind i billedet som for at sige “Hey, hvad har du gang i, dit fulde spektakel?”
Men så springer han pludselig tilbage og løber ud af synsfeltet. To sekunder senere forstår man hvorfor. Chaufføren kaster noget ind i kabinen, og varevognen eksploderer i en ildkugle.
Det er tidlig morgen den 4. september 2017. Da brandfolk nogle timer senere får ilden under kontrol, viser varevognen sig at indeholde benzindunke, brænde og gasflasker, der heldigvis ikke er eksploderet. Gerningsmanden bliver få timer senere anholdt på et hospital, hvor han har henvendt sig for blive behandlet for sine brandsår. I optagelser fra skadestuen virker manden fuld eller påvirket. Hans ansigt er oppustet, og han taler usammenhængende. Det kommer frem, at den tiltalte, Denis Murasjóv, har været eftersøgt siden 2015, da han blev meldt savnet. Ved det første retsmøde i sagen rejses der en straffesag efter en paragraf om brandstiftelse, men Murasjov bliver også indstillet til mentalundersøgelse.
Fornuft og følelse
Men hvis nogen havde ønsket at parkere sagen som en sag om en småtosset pyroman, så lykkes det ikke. På et pressemøde samme dag taler Jekaterinburgs uafhængige borgmester, Jevgenij Rojzman, om terror og kæder angrebet sammen med den omdiskuterede film Matilda. Filmen, der efter planen får premiere den 28 oktober, handler om den sidste russiske tsars romantiske forhold til den borgerlige polske ballerina Matylda Krzesińska først i 1890’erne.
Efter traileren at dømme tegner instruktøren Aleksej Utjitjel et billede af en ung, følsom tronarving, der tvinges væk fra den unge polske ballerina og ind i et fornuftsægteskab med den tyske prinsesse Aleksandra.
“Du må se at få hovedet ud af din ballerinas skørter,” siger Nikolajs mor, danskfødte kejserinde Maria Fjodorovna i traileren, og på et tidspunkt lyder det fra Nikolajs far: “Du har krav på alt. Undtagen kærlighed.”
Kødelig og dødelig
Tsar Nikolaj bliver med andre ord fremstillet som en underkuet søn, en almindelig dødelig. Og kødelig. Det er i nogle ortodokse russeres øjne intet mindre end helligbrøde. Ifølge dem led Nikolaj sammen med hele sin familie martyrdøden, da han i 1918 blev henrettet og kastet i en brønd udenfor Jekaterinburg. I år 2000 blev hele tsarfamilien officielt helgenkåret af den russiskortodokse kirke.
I næsten et år har den tidligere statsanklager på Krim og nu medlem af det russiske underhus, Natalja Poklonskaja, været bannerfører for at få filmen forbudt. Hen over sommeren har der primært været tale om fredelige bønnemøder mod filmen samt trusselsbreve stilet til de biografer, der har tænkt sig at vise den.
Hvis Dmitrij Murasjov virkelig har villet sprænge biografen i Jekaterinburg i luften på grund af filmen, er det en eskalering af konflikten. Russiske journalister er derfor begyndt at grave i sagen, og har blandt andet fundet frem til et tv-interview med Murasjov optaget i Tjumen i Sibirien.
På optagelserne, som stammer fra juli, er det en hel anden Dmitrij Murasjov end den fordrukne chauffør, man ser. Energisk og veltalende. Han har en badge med Nikolaj II på brystet, og i sin kosakuniform og med sit lyse overskæg har han faktisk en slående lighed med netop tsar Nikolaj.
“Jeg havde læst på nettet, at her skulle være en demonstration mod Matilda, den her fordømte film. Og så tog jeg afsted med det samme,” siger Murasjev til en journalist fra en lokal tv-station.
“Jeg er glad for at så mange af mine åndsfæller er mødt op. Monarkister. Det kunne være rart, hvis der var endnu flere, men nu er der dem, der er.”
Som Murasjov rasende forklarer:
“I Rusland har der i den senere tid rejst sig en monarkistisk ånd. En agtelse for tsarfamilien. Og lige nu er vi monarkister forbundet i kampen mod et fælles onde. Den her – undskyld udtrykket – omgang porno, som snart får præmiere. Vi bør kæmpe mod dette onde sammen. Skulder ved skulder. Mod ham her Utjitjel. Han kan tage sin film og tage … til Sydpolen og … og vise sin film til pingvinerne. Han skulle tage og forlade Rusland med sin film.”
Selvtægt og trusler
I løbet af de følgende dage bliver det klart, at ildspåsætteren Denis Murasjóv ikke er en enlig svale. Der bliver begået brandattentater mod filminstruktør Aleksej Utjitels studie og mod hans advokats kontor. Den 12. september melder Ruslands største biografkæde ud, at den ikke vil vise Matilda, og den følgende dag lægger telefontrusler skoler, banegårde og indkøbscentre øde i flere russiske storbyer.
Den 14. september bringer internetmediet Meduza et interview med Aleksandr Kalinin, leder af ‘Kristen stat – helligt Rusland’, en organisation som de færreste har hørt om før. Kalinin udtaler blandt andet, at “det er vanskelige tider for Rusland, for ortodoksien, for det russiske folk. Der er meget få, viser det sig, forsvindende få ortodokse, sande ortodokse mennesker (…) Ortodoksi er ikke bare omfavnelser og kys, det er ikke kun bøn og venlige ord. Ortodoksi er også krig. Mod ondskaben.”
Til tv-stationen Dozhd udtaler han, at “paragraffen om fornedrelse af religiøse følelser, er den eneste paragraf i den russiske straffelov, som man bør tage alvorligt.”
Ifølge Kalinin er det hans ortodokse brødre og søstre, der står bag telefontruslerne mod banegårde og skoler over hele Rusland, og han vedkender sig selv at have sendt trusselsbreve til biograferne.
“Vi har ladet dem forstå, at vi er her, og at de ikke bør provokere unødigt,” siger Aleksandr Kalinin til Dozdh få dage inden, han bliver anholdt.
Orkestreret ortodoks opstandelse?
I Ruslands kreml-kritiske medier har man diskuteret, hvorfor der skulle brandattentater og bombetrusler til, før man greb ind overfor den fundamentalistiske ortodokse organisation. Ifølge internetmediet Meduza er der i tidsrummet fra 11. til 25. september blevet indtelefoneret i alt 1.203 anonyme bombetrusler i 45 af Ruslands 50 største byer. 470.000 personer er som følge heraf blevet evakueret i kortere eller længere tid, og de samlede udgifterne løber, ifølge det russiske civilforsvar, op i én milliard rubler, hvilket svarer til 100 millioner danske kroner.
Liberale kommentatorer undrer sig over, at ortodokse aktivister tilsyneladende har fået langt længere snor end muslimske aktivister. Hizb ut-Tahrir er forbudt og det er Islamisk stat selvsagt også. To medlemmer af den feministiske punk-gruppe Pussy Riot fik to års fængsel for at danse i en kirke. En youtuber fik tidligere på året tre års betinget fængsel for at spille Pokemon Go i en kirke, og det danske Jehovas vidne Dennis Kristensen sidder på femte måned varetægtsfænglet i Rusland tiltalt efter ekstremismeparagraffen. Samtidigt har ortodokse fundamentalister i årevis truet kunstnere med selvtægt og hærget udstillinger og arrangementer, uden at der er blevet grebet ind.
Flere spørger sig selv, om Kreml har fremavlet sine ortodokse ekstremistister. Men som altid, når man tror, at man omsider har fået overblik over og indblik i et russisk samfundsfænomen, rejser et andet spørgsmål sig også: er den ortodokse ekstremisme orkestreret?
Ja, mener kommenatorer fra begge ender af det politiske spektrum. Ifølge Sergej Khudiev, kommentator ved den nationalitiske avis Vzgljad, er modsætningerne mellem de religiøse og de verdslige russere ægte nok, men de bliver efter hans mening manipuleret udefra. Nærmere bestemt mener han, at eskaleringen er den landflygtige oligark Mikhail Khodorkovskijs værk.
Ifølge Oleg Kasjin er det imidlertid det russiske regime selv, der står bag volden. Kasjin er kommentator ved praktisk talt alle kreml-kritiske russiske medier, og overlevede i 2010 mirakuløst et ekstremt voldeligt overfald, som han mener var politisk bestillingsarbejde. Det samme mener han gælder hele hysteriet omkring Matilda:
“Jo højere bølgerne går omkring filmen Matilda, desto mere ligner det en politisk orkestreret provokation – og endda en dårlig en af slagsen, når man forsøger at få [parlamentsmedlem Natalja] Poklonskaja og diverse tvivlsomme personager til at tage sig ud som ukontrollabel mørk middelalder. Det er ikke mørk middealder, det er spin,” udtalte Kasjin i sit program på TVRAIN.
Oleg Kasjin mener, at det er formanden for det russiske underhus, Vjatjeslav Volodin, der forsøger at lege spindoktor ved at orkestrere de ortodokse følelser.
ORTODOKS EKSTREMISME I RUSLAND: TIDSLINJE
2000
Aleksandr Sysojev dræber flere politifolk i forsøget på at trænge ind på et våbenlager for at starte et oprør mod ”den zionistiske regering”.
2003
Ortodokse aktivister stormer og smadrer en udstilling af ‘Pas på! Religion!’. De ansvarlige bliver anholdt, men senere erklærer en domstol anholdelserne for ulovlige.
2006
Tre medlemmer af den ortodokse organisation ‘Spas’ (frelse) bringer en bombe til sprængning på Tjerkisov-markedet i Moskva, hvor indvandrere fra Kaukasus og Centralasien faldbyder deres varer. 14 bliver dræbt. Spas menes indtil da at have stået bag ni bombesprængninger.
2009
Den 17-årige ikonmaler Artur Ryno og fire andre neonazister får lange fængselsstraffe for drab på nitten gæstearbejdere. Ifølge de anklagede selv har de dræbt 37 gæstearbejdere. Dommeren i sagen bliver senere likvideret af en tidligere voldelig foldboldfan og medarbejder i det russiske efterretningsvæsen, FSB.
2013
Den ultra-ortodokse homofobiske organisation ‘Sórok sorokóv’ stiftes. Organisationen støtter aktivt opførelsen af nye kirker, og sender penge og frivillige til krigszonen i det østlige Ukraine. Organisationen bidrager til patriark Kirills personlige livvagt.
2017
31. august: Brandattentat mod studiet, der har produceret filmen Matilda.
4. september: Den ortodokse aktivist Denis Murasjov kører en varevogn fyldt med benzindunke og gasflasker ind i en biograf i Jekaterinburg, sandsynligvis for at forhindre filmen Matilda i at få præmiere.
11. september: To biler sættes i brand udenfor den bygning, hvor instruktørens advokat har kontor.
12. september: Den største russiske biografkæde meddeler, at den ikke vil vise Matilda.
12. og 13. september: Antallet af bombetrusler mod skoler, indkøbscentre og banegårde topper.
23. september: Lederen af ‘Kristen Stat – Helligt Rusland’ bliver anholdt.
12. oktober: En række russiske tv-stationer afviser at vise tv-reklamer for filmen.
