VALG | Der afholdes parlamentsvalg i Tjekkiet 20.-21. oktober. Lektor i Statskundskab Søren Riishøj giver her et overblik over den politiske situation i landet forud for det spændende valg.
Det politiske miljø i Tjekkiet er på mange måder meget anderledes end i Polen og Ungarn. Tjekkiet har i hvert fald ikke som Polen og Ungarn et illiberalt system. Vi har i Tjekkiet ikke ét parti, som har flertal i parlamentet og agter at bruge det fuldt ud og mere til. Men den politiske udvikling i Tjekkiet har over årene både været ustabil og på mange måder turbulent. Flere statsministre har måttet forlade deres poster i utide, ramt af skandalesager rejst i medierne. Tjekkiet har over de sidste fire år haft en socialdemokratisk ledet regeringskoalition med, ud over Socialdemokratiet (CCSD), det kristelig demokratiske KDU-CSL og, ikke at forglemme, forretningsmanden Andrei Babis’ parti ANO.
Situationen forud for valget
Ved forrige valg blev CSSD største parti med godt 18 procent af stemmerne. Ved valget den 20. og 21. oktober bliver socialdemokraterne givetvis overhalet af ANO, spørgsmålet er blot med hvor stor margin. Der er blevet rejst en retssag mod ANOs leder og tidligere finansminister Andrei Babis, der har fået ophævet sin immunitet og er anklaget for at have fået udbetalt ulovlige EU-penge til sit firma. Sagen blev rejst på initiativ af regeringspartneren CSSD og premierminister Bohumil Sobotka.
Forholdet mellem Sobotka og Babis havde længe været yderst anspændt. Babis forlod regeringen, men ANO holdt fast i regeringsdeltagelsen, i hvert fald frem til valget i oktober. Babis er hele vejen blevet støttet af præsident Milos Zeman, der som Babis betragter retssagen som ”politisk”. Zeman har, trods helbredsproblemer, valgt at genopstille ved præsidentvalget i januar 2018 og behøver her ANOs stemmer for at blive genvalgt. Trods samarbejdsproblemer er det lykkedes regeringen at få vedtaget en ny finanslov her kort tid før valget. Den økonomiske politik har været stabil. Den tjekkiske økonomi har det for tiden godt, der er ligefrem stor mangel på arbejdskraft.
Skal man dømme efter meningsmålingerne, vil den nuværende koalition kunne få et flertal bag sig i parlamentet. Babis’ parti står til at få godt 30 procent af stemmerne, CSSD til 13 procent og KDU-CSL 6 procent, og det giver godt 120 mandater ud af 200 i parlamentet. Om den kan genetableres efter valget, er dog ikke sandsynligt. Det liberale, men euroskeptiske og indvandrerfjendske Borgerdemokratisk Parti (ODS) står til omkring 10 procent, måske mere. Helt sikkert er det, at også kommunisterne (KSCM) bliver repræsenteret i parlamentet. Partiet står til godt 10 procent. Det store spørgsmål derudover er, hvor mange partier, der klarer at komme over den høje spærregrænse på 5 procent. Okamuras stærkt islam-kritiske parti SPD vil formentlig gøre det, og måske også Piratpartiet. Det liberale og EU-venlige TOP09 befinder sig, at dømme efter meningsmålingerne, lige omkring spærregrænsen. Lykkes det ikke for partiet at komme i parlamentet, vil den mere EU-skeptiske linje få et endnu stærkere overtag. ANO, KSCM og ODS er alle, men på hver på deres måde, skeptisk indstillet over for Bruxelles og den fransk-tyske akse i EU.
Mainstream-partier
Som allerede fremgået, har Tjekkiet flere forskellige typer af partier. CSSD er et ”mainstream” socialdemokratisk parti, EU-venligt og pragmatisk indstillet. Men Sobotka har ikke været populær. Derfor trak han sig som partiformand og har også fravalgt at blive statsminister igen. Det kan måske, i kombination med retssagen mod Babis, give socialdemokraterne fremgang i sidste fase op til valget.
KSCM kan også betragtes som et ”mainstream” politisk parti. Det har klaret sig ganske godt ved alle valgene siden 1989, til trods for, at partiet aldrig rigtigt har fået gjort op med fortiden, slet ikke med stalinismen og nedkæmpelsen af Prag-foråret og den brutale politiske ”normalisering”, der fulgte i efter. Partiet har især godt fat i de ældre vælgere, men også en del arbejdere og utilfredse unge.
ODS blev til kort efter fløjlsrevolutionen i 1989, oprettet på initiativ af den senere ministerpræsident Václav Klaus, og hører også til de forholdsvis velorganiserede ”mainstream” partier. Som CSSD og KSCM skammer man sig ikke over at benytte betegnelsen ”parti” om sig selv. Partiet var fra start liberalt i den økonomiske politik, men ”thatcheristisk”, når det gælder EU-politikken. Den nationalistiske og EU-skeptiske linje er taget til på grund af flygtningekrisen. Václav Klaus forlod sit gamle parti, men hans søn ”Klaus junior” stiller op ved valget for ODS og ventes at få mange stemmer. Også hos ”Klaus junior” har den indvandrerkritiske retorik været meget iøjenfaldende. Ved det tyske valg støttede Václav Klaus AfD, og han talte også på flere af partiets møder. Resultatet af det tyske valg, den uventet store tilslutning til AfD, kan måske styrke de populistiske partier i Tjekkiet.
Antipartier og antipolitik
ANO, Okamuras parti SPD og Piratpartiet er alle en anden type parti. De kalder ikke sig selv for “parti”, for det udtryk er i deres optik belastende. Antipolitik og antipartiholdningerne har altid været stærke i Tjekkiet, men er kommet forskelligt til udtryk. Også Václav Havel var ”antipolitiker”, da han var skeptisk over for politiske partier generelt og foretrak i stedet de mere løst opbyggede parti-bevægelser – og derudover et stærkt civilsamfund og aktive medier, der skulle kontrollere partiernes adfærd.
Andrei Babis og ANO har fra start slået på antipartifølelserne med stor succes. Tjekkiet, blev det sagt, skulle drives som én stor forretning, kort sagt efter de samme principper som Babis’ eget firma Agrofert. Partiprogrammer og politiske ideologier kunne han ikke bruge til noget som helst. ANO hører til kategorien ”business-firm”, som er velkendt i mange andre lande. Partiet har populistiske egenskaber, men Babis er forretningsmand og meget pragmatisk indstillet. Han er imod euroen og imod sanktionere mod Rusland, men ud fra en økonomisk argumentation. ANO hører måske derfor snarest til kategorien alternative partier, som ønsker at agere anderledes end de gamle ”mainstream” partier, men ikke nødvendigvis agerer ekstremt og uansvarligt, for eksempel når det gælder den økonomiske politik. Vi ser også ”business firm” partier i Georgien, Moldova og Ukraine, hvor rige forretningsfolk, oligarkerne, i høj grad sætter sig på partierne og på statsmagten.
Fænomenet er heller ikke ukendt i andre EU-lande. Silvio Berlusconis parti i Italien er kun ét af flere eksempler. I nogle tilfælde opretter oligarker partier, i andre tilfælde styrer de dem ude fra. Okamuras parti ”Frihed og Direkte Demokrati” (SPD) kræver aktiv inddragelse af borgerne, støtter den traditionelle familie og fremfører stærkt antiislamske synspunkter, der som bekendt genfindes rund om i Europa og også har solidt fodfæste i Central- og Østeuropa. Pirat-partier har som bekendt også fodfæste i rundt om i Europa, eksempelvis Tyskland. Partiet, der er ledet af Ivan Bartos, slår på e-government, direkte demokrati og frigivelse af narkotika, kort sagt ”antipolitik” og anti-partipolitik.
Mulige scenarier for regeringsdannelse
Regeringsdannelsen efter valget kan som antydet blive yderst vanskelig. Opnår ANO 30 procent eller derover bliver det meget svært at undgå ANO som regeringsbærende parti, men måske uden Babis selv som minister. De store forskelle mellem partierne finder vi ikke nødvendigvis, når det gælder de politiske programmer. Det er i høj grad politisk prestige og personspørgsmål der står i vejen.
Vælgerne er yderst mobile, så det gælder om at få vigtige poster og undgå at tabe ansigt over for folket. Andre partier end CSSD og KDU-CSL vil næppe danne regering med ANO med Babis som en af ministrene, men vil måske godt uden hans deltagelse. Den udmelding er i hvert fald blevet hørt hos ODS. Tjekkiet har ikke tradition for mindretalsregeringer, men vi kan ikke udelukke en sådan. Kommunisterne, SPD og Piratpartiet ses ikke som regeringsduelige, men kommunisterne kan måske, som er sket før i tjekkisk politik, indirekte agere støtteparti for en kommende ANO-regering. Kort sagt vil der blive bragt mange koalitionsmuligheder. Ganske som i Tyskland vil forhandlingerne om etablering af en ny regering formentlig komme til at strække sig over flere måneder.
