BOGANMELDELSE | Med bred historisk spændvidde levendegør Claes Johanssen elementære menneskelige traumer og valg i et væltet samfund. I sin nye bog berører forfatteren både store politiske og menneskelige dilemmaer. Jens Geisler anmelder.
Claes Johansen, Drengen og færgemanden, Forlaget Turbine, 2017, 343 sider
Drengen og færgemanden er en fascinerende rejse tilbage i tiden til et fjernt hjørne af Europa; Bessarabien, beliggende omtrent hvor det nuværende Moldova ligger. Her boede et rumænsk-tysk-jødisk samfund side om side i et par århundreder. Det 19. århundredes totalitære ideologier gjorde dog ubodelig skade på både samfund og sjæle, hvilket i Drengen og færgemanden skildres i et personligt hævntogt båret af brændende had. Fortællingen baserer sig på Bessarabiens historie fra 1930’erne samt den virkelige historie om jøden Eliahu Itzkovitz’ oplevelser.
Romanens hovedperson hedder Chaim. Som barn lever Chaim et fattigt men forholdsvis trygt liv i den jødiske del af landsbyen, der på den anden side rummer de tysktalende rumænske bønder. Chaims far, en streng og tilknappet mand, og færgemanden Elisha, som Chaim knytter sig til, er fremtrædende figurer på hver deres vis. Faderen er en velanset person i det traditionsbundne jødiske fællesskab, mens Elisha som kommunist drømmer om et helt andet samfund – en ny socialistisk virkelighed i revolutionens tegn.
Skillelinjer
De store linjer er klart romanens fokus, og et tæt portræt af karaktererne viger for en beskrivelse af 1930’ernes polarisering i kommunisme overfor fascisme og nazisme. Med denne ideologiske polarisering følger da også massive konkrete omvæltninger: Den fascistiske og antisemitiske milits Jerngarden hærger i Bukarest og andre større byer, siden følger andre byrder med den sovjetiske annektering af Bessarabien i 1940. Forskellen på livet i det borgerlige Rumænien og i det kommunistiske Sovjetunionen tegnes tydeligt op. Chikanen af byens jødiske befolkning stopper, til gengæld konfiskeres al privat ejendom, også huset og den kurveflettervirksomhed, som var centrum for familiens liv i generationer.
Godt skildrede kontraster
Igen er det ikke et dybdeborende samfundsportræt, der udfolder sig, og visse steder savner man at gøre holdt i et litterært eller psykologisk nærbillede. Når det er sagt, iscenesætter romanen på levende vis datidens samfundsmæssige skel mellem rig og fattig, borgerlig og kommunist. Det sker for eksempel i opgøret mellem Elisha og den lokale baron.
Da historiens hjul endnu en gang ruller hen over regionen, er det i form af sovjetiske soldaters afbrænding af landsbyen samt rumænske troppers fremrykning i kølvandet på den tyske invasion af Sovjetunionen 22. juni 1941. Chaim og familien sendes til en fangelejr, hvor død og mishandling er hverdag. Der er skrevet mange rædselsvækkende beretninger om livet i sådanne lejre, men Drengen og færgemanden lykkes med en hurtig og præcis pen at beskrive kampen for overlevelse i et mere klartstående sprog.
Fra Europa til Asien
Imens hovedparten af romanen foregår i 1930-40’ernes Bessarabien, finder fortællingens indledende og afsluttende del sted i Fransk Indokina. Her har lederen af den lejr, hvor Chaim og familien i sin tid blev sendt til, søgt tilflugt efter nederlaget i verdenskrigen, hvor han kæmper som soldat i Fremmedlegionen. Legionærernes krig er brutal, men igen farer romanen ikke vild i rædslerne; i stedet ligger fokus på det personlige dilemma. Chaim optages nemlig også i Legionen og sendes til Indokina for at opspore lejrkommandanten. På samme mission – at dræbe nazister, der har søgt skjul i Fremmedlegionen – finder vi Chaims faderfigur, færgemanden Elisha.
Evigt aktuelt menneskeligt dilemma
Men at kæmpe i en brutal kolonikrig, mens man søger en form for retfærdighed for forbrydelser begået under anden verdenskrig, er ikke uden et vist moralsk paradoks. I hvor høj grad helliger målet midlet? Således er fortællingen Drengen og færgemandenbåde en rejse udi (øst)europæisk historie samt en rejse i tusmørkelandet mellem retfærdighed og hævn.
Forfatteren Claes Johansen, der desuden står bag den meget roste romantrilogi om besættelsestidens Danmark, vender i et sikkert sprog blikket på dette evige dilemma. I behandlingen af minoriteters samliv i Europa klinger der desuden klare aktuelle undertoner, hvilket kun bidrager til bogens læseværdighed.
