CIVILSAMFUND | Er der en chance for, at oppositionen kan overtage magten efter parlamentsvalget i Ungarn i april 2018? En bevægelse er blevet til et politisk parti og søger nu ud til borgere i hele landet gennem fællesskab og lokale aktiviteter.
Regeringspartiet Fidesz har kørt alt det tunge skyts i stilling til valget det kommende forår: Efter kampagner mod migranter og mod EU er det nu den amerikanske filantrop Georg Soros, der er udnævnt som hovedfjende. Oppositionen er fragmenteret og kan kun reagere på de narrativer, Viktor Orbán fodrer befolkningen med, og de allerfleste landsdækkende aviser og de 19 regionale dagblade er opkøbt af premierministerens gode ven Lörinc Mészáros. Ifølge meningsmålinger har oppositionen ikke nævneværdig opbakning – i hvert fald ikke nok til, at procentandelen kan akkumuleres til noget brugbart.
Fragmenteret opposition
Under det nye ”Fidesz-valgsystem” fra 2011, der favoriserer vinderen uanset stemmeandel, er der kun én valgrunde, men man kan stemme både på en kandidat og på liste. Partierne stiller enten op i valgforbund eller alene, men som en følge af lovens opbygning, kan kun dem, der på forhånd annoncerer deres vilje til koalitionsdannelse, tælle deres stemmer sammen i regnskabet.
I de enkelte valgkredse kan det ikke svare sig at stille to oppositionskandidater op mod hinanden, fordi med cirka en tredjedel af stemmerne vil Fidesz vinde kredsen og mandatet – og oppositionens stemmer vil fragmenteres. At få gennemslagskraft i april 2018 kræver derfor, at oppositionspartierne formår at koordinere deres opstilling i valgkredsene.
Partierne i ”den demokratiske opposition” (undtagen Jobbik) udviser ikke særlig stor iver for at samordne deres valgkamp. De prøver hver især, at markere, hvor unikke de er, og de nyere små partier som LMP, PM, Együtt og Kutyapárt tager afstand fra de store etablerede partier som Socialistpartiet og Demokratisk Koalition, som læner sig op ad ”out-datede” politikere, tidligere ministre og en tidligere premierminister.
Markerede sig med underskriftsindsamling
Blandt de mange små oppositionspartier er dannet en helt ny formation. Bevægelsen ”Momentum” blev startet i foråret 2015 af den ”første frie generation” i Ungarns historie, det vil sige mennesker, der er født i eller efter 1989. Gruppen har ikke fået megen opmærksomhed før starten af 2017, hvor de også blev registreret som parti – og gruppen har allerede markeret sig med en succesfuld aktion mod Viktor Orbáns regime.
I januar tog Momentum initiativ til en folkeafstemning om Ungarns kandidatur som vært for sommer-OL 2024, som myndighederne havde annonceret til Den Internationale Olympiske Komité året forinden. Overraskende nok fik Momentum tilladelse fra Ungarns valgkomité til at starte en underskriftsindsamling for at kræve, at borgerne i Budapest selv skulle stemme om et eventuelt værtskab. I stedet for de nødvendige 137.000 underskrifter for at kunne kræve folkeafstemning, indsamlede de hele 266.000. Som reaktion på dette trak regeringen sin ansøgning i stedet for at afholde folkeafstemning.
Momentum formåede at finde et emne, der kunne samle vælgere på tværs af fløje og uanset partisympati. Det lykkedes i Budapest, hvor Fidesz’ popularitet er lavere, og flere partier hjalp med at indsamle underskrifterne. I løbet af et halvt år er Momentums medlemstal er steget fra 150 til 1300. De er organiseret i 100 ungarske byer og i en række europæiske hovedstæder. Momentum når op på 9 procents tilslutning i meningsmålingerne i Budapest, men på landsplan er det estimeret, at kun 2 procent ville give deres stemme til det nye parti – og parlamentets spærregrænse er på 5 procent.
Aktive oppositions- og protestaktioner
Efter succesen med NOlimpia-kampagnen fortsatte Momentum med at ansøge om afholdelse af flere folkeafstemninger, blandt andet vedrørende spørgsmålet om den problematiske universitetslov, som kunne føre til lukning af Central European University i Budapest og et forslag om, at premierministre ikke måtte sidde længere end to perioder. De blev dog afvist af valgkomitéen. Den 1. maj i år afholdt Momentum støttedemonstrationer for Ungarns EU-medlemskab i hele landet og i visse udenlandske storbyer. EU-medlemskabet debatteres nu som følge af Orbáns anti-Bruxelles-retorik, og der går rygter om, at premierministeren vil føre Ungarn ud af EU efter 2020.
I forbindelse med Vladimir Putins besøg den 28. august protesterede Momentum imod Ungarns udenrigspolitik med et fakkeltog på Gellért-bjerget. De satte klistermærker på gadeskiltene med de gamle gadenavne fra før murens fald for at markere, at et venskab med Putin kan føre til det autoritære etpartisystems tilbagekomst.
Partiets lokale organisationer kaldes de ”Aktive kredse” – fællesskaber, hvor man kan tage initiativ og gøre noget for at forbedre lokalsamfundet. Det er også her, man identificerer problemerne og skaber et rum for samtaler, drøftelser og løsningsforslag. I den flade struktur tager partimedlemmerne borgernes erfaringer og problemer med til partiledelsen, hvor over 100 eksperter er i gang med at prioritere Momentums indsatsområder og udfærdige partiets program. Fekete-Györ lover at offentliggøre programmet i oktober måned, og han har allerede røbet, at undervisning og uddannelse samt forbedring af boligsituationen er højt på deres prioriteringsliste.
”Momentum tager sig af folks problemer i lokalområdet”
Partiets 28-årige formand András Fekete-Györ, som er uddannet jurist, mener ikke, at Momentum kan knyttes til nogle af fløjene.
”Momentum er hverken liberalt eller konservativt, for os er emnerne vigtigere end labels,” udtalte han til avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung, som for få uger siden satte fokus på bevægelsen.
Fekete-Györ gjorde det klart, at Frankrigs præsident Emmanuel Macron og hans slagord ”En Marche” er et forbillede for dem. Momentum tør ikke satse på en jordskredssejr, men er alligevel sikre på, at de kan komme i Parlamentet og agere stærk opposition. De vil dog ikke danne koalition med nogle af de nuværende oppositionspartier:
”En ny epoke er ved at begynde, og den skal vi selv forme,” siger Fekete-Györ.
Hvordan er de lykkedes med at samle folk fra en så bred palet? I stedet for at skabe narrativer og føre ideologiske samtaler, satser Momentum på at møde mennesker i deres lokalsamfund.
”Vi beskæftiger os med problemer, der interesserer alle, uanset partisympati. Sammen med borgere i lokalområdet påpeger vi ting, der ikke fungerer. Det kunne for eksempel være et offentligt toilet på torvet i Nyiregyháza, som i mange år har været lukket. Vi rejser humane og økonomiske ressourcer til, at den kan blive genåbnet,” udtalte Fekete-Györ til det ungarske kanal HirTV.
Momentum vil engagere borgere til at gøre noget for sig selv og for deres nærområde. De vil også tale med dem om politik på landsplan og rive dem ud af en politisk apati, som de mener, indbyggerne befinder sig i efter snart otte år med Fidesz ved magten.
Vil undersøge Orbáns aftaler
András Fekete-Györ og erhvervsmanden Gábor Bojár, som støtter partiet økonomisk, er enige om, at Orbán-regimet har ødelagt meget i Ungarn i dets syv år ved magten. Siden 2013 er landets konkurrenceevne i følge EU’s nyeste ”Regional Competitivness Index” (marts 2017) blevet væsentligt dårligere. Dette kan skyldes statens invirkning på markedet, både vedrørende fordelingen af EU-støttemidler og som indkøber af store prestigebyggerier og arrangør af internationale sportsbegivenheder.
Oppositionspolitikerne mener, at Viktor Orbáns udenrigspolitik er katastrofal, at han er Europas ”uartige dreng” og gør sig uvenner med vestlige lande og EU. Fekete-Györ beklager meget premierministerens interesse for landene i øst, hans venskab med autoritære ledere som Vladimir Putin i Rusland, Tayyip Erdogan i Tyrkiet og Ilham Alijev i Aserbajdsjan. De to nye blokke af atomkraftværket i Paks, som det russiske atomkraftselskab Rosatom skal bygge – finansieret med lån fra russiske banker – vil også stavnsbinde Ungarn økonomisk og energimæssigt til Rusland i mange årtier.
Momentum-lederen understregede overfor oppositionskanalen ATV, at denne tilnærmelse til Putin vækker mistanke blandt Ungarns allierede i NATO og i vesteuropæiske efterretningstjenester. De har ikke længere tillid til, at klassificerede informationer holdes borte fra russiske hænder, og ser en relativt uhindret russisk efterretningsaktivitet i Ungarn.
”Momentum vil oprette en komité, der går til bunds i disse aktiviteter, hvis vi kommer i regeringen efter næste valg,” garanter Fekete-Györ.
I interviewet, som blev optaget dagen efter Putins lynvisit til Ungarn, luftede partilederen sine overvejelser. Momentum vil arbejde for at komme i regering, fordi ”der ikke længere er tid at spilde i kampen mod det korrupte regime”, som han mener, sælger landets fremtid til russerne. Udtalelsen kom efter offentliggørelsen af at udbygningen af Paks atomkraftværk skal starte den 1. januar 2018, trods oppositionen og eksperternes protester og krav om gennemsigtighed. Viktor Orbán underskrev aftalen i februar 2014, og regeringen fik den straks hemmeligstemplet i 30 år.
Målet er, at besejre regeringen
Det første og vigtigste mål for partiet er at besejre og afløse det regerende Fidesz. Momentum vil placere sig i den politiske midte, hvor de fleste passive vælgere er. Partiet ønsker, at henvende sig til dem der er skuffede over de etablerede partiers præstation de sidste femogtyve år. Partiet mener, at Fidesz’ effektive politiske kommunikation, og den kendsgerning, at Fidesz og Orbán enerådigt og kompromisløst har styret de seneste syv års udvikling for Ungarn, har skræmt mange væk fra politik, og det er dette befolkningssegment, der befinder sig i såkaldt politisk apati.
Størstedelen af mediemarkedet er kommet i hænderne på Fidesz-venlige erhvervsfolk, og det gør det nærmest umuligt for partier i opposition at komme igennem med deres budskaber. Derfor søger Momentum alternative veje til kommunikation, og får blandt andet direkte kontakt til befolkningen i byer og på landet med de tidligere nævnte aktioner.
Deres program er bygget op omkring fem hovedemner: Sundhed, Undervisning/Uddannelse, Transport, Boligsituation og Økonomisk minimumseksistensgrundlag. Momentum mener, at Viktor Orbáns regering har fjernet mange midler fra sundhedssektoren og gennemført en meningsløs og kontraproduktiv centralisering af undervisningssektoren, så det vigtigste er at starte med reformerne der.
Også aktiv kreds i København
Siden 2010 har mange unge ungarere valgt at arbejde og bosætte sig i vesteuropæiske lande. De fleste er veluddannede; læger, sygeplejersker, faglærte og diplomuddannede. Derfor er arbejdsløsheden i Ungarn statistisk på et rimeligt niveau, men der er mange ubesatte stillinger i sundheds- og undervisningssektoren. Orbán har udtalt, at han gerne vil lokke de unge veluddannede ungarere tilbage til fædrelandet, men på den anden side bliver de også omtalt som ”uvelkomne vælgere”, der kan forholde sig kritisk til hans udsagn om migration og hvordan han ”forsvarer landets interesser”. Af samme grund må ungarere, der arbejder i udlandet, ikke brevstemme – de skal personligt møde på konsulaterne, som kan være i betydelig afstand til deres bopæl.
Momentum har derfor også hurtigt etableret sig i Aktive Kredse i storbyer i udlandet, hvor der bor mange ungarske statsborgere. Den københavnske kreds blev officielt stiftet her i sommers, men i virkeligheden har været aktiv noget længere. Formanden for kredsen György Paizs understreger, at det vigtigste for dem er at komme i dialog med de unge, som arbejder eller studerer i Danmark.
Flere af partiets stiftere har erfaring med studier i udlandet og Momentum vil vide, hvad der kunne motivere dem til at vende tilbage til hjemlandet. Paizs og hans aktivister vil gerne skabe fællesskaber og debatfora, ryste dem ud af deres politiske apati, få de unge ungarere til at interessere sig for ungarsk politik og blande sig i samfundsdebatten.
Et af formålene er også at hjælpe dem med informationer om valget og om valgsteder i Danmark. Derudover vil Momentum arrangere samkørsel for dem, der bor langt væk fra ambassaden. Og igen bliver erfaringerne fra udlandet samlet og tages med til Momentums ledelse i Budapest.
Håber på et jordskred
Er der så en reel chance til at ”vinde” valget i 2018, trods regeringens dominans på medieområdet og Orbáns effektive skræmmekampagner? Kredsformanden i København slår fast, at det selvfølgelig kræver en ihærdig indsats. Momentum forsøger at finde alternative veje til at nå befolkningen på landet, såsom i personlige samtaler og aktiviteter, fordi de i statslige medier og aviser ikke får spalteplads. Og denne personlige kontakt skal være nøglen til at ryste regeringens opbakning.
Planen er fremadrettet at få ungarere med forskellige eller manglende politiske holdninger til at føle en vis sympati for Momentums lokale aktioner. Det første skridt mod det nye partis mission er nået, når trofaste regeringstilhængere begynder at blive usikre på Orbáns troværdighed.
”Jeg mener ikke, at vi fragmenterer oppositionen yderligere ved at danne et lille nicheparti til, fordi vores medlemmer afviser samarbejdet med de ”gamle” partier. De kommer både fra venstre- og højrefløjen. Men vi får uden tvivl brug for et jordskred for at kunne vinde alene,” indrømmer György Paizs.
