MIGRATION | Siden 1990 er godt en femtedel af Litauens befolkning emigreret. Ved sidste års parlamentsvalg stemte litauerne på et anti-emigrations parti, der vil sætte prop i de unges udflytning, og nu er der tegn på, at trenden er ved at vende. Flere unge vender hjem med vigtig erfaring og er klar til at skabe et stærkere land.
Hun havde egentlig alt, hvad hun havde drømt om. 25-årig Rasa Janina Jusionyte havde succes. Hun boede i London, havde arbejdet sig frem til et drømmejob som redaktør på et magasin, og det lå i kortene, at det var i England, at hun skulle købe hus og stifte familie. Men hendes mavefornemmelse sagde noget andet.
”Der var denne stille stemme i mig, som sagde: ’kan du forestille dig, hvis alt dette faktisk skete i Litauen?”. I starten var stemmen meget stille, men desto mere jeg opnåede, desto mere opdagede jeg, at jeg havde opnået alt det, jeg havde drømt om i London og i udlandet.”
I stedet flyttede Rasa Janina Jusionyte hjem til Vilnius, som hun havde været borte fra, siden hun var 19 år gammel. Til et land, der længe har lidt under, at unge som Rasa Janina Jusionyte flyttede ud – særligt mod vest og mod Storbritannien. Men et skift i politikken og markedsmulighederne tyder på, at denne trend måske vil vende nu.
Brug for et moderne brand
Der er nemlig dukket flere og flere muligheder op i Litauen, og særligt i Vilnius.
”Når du kommer til Vilnius, er noget af det første, du ser en kæmpe skyskraber, hvor der står Barclays på. Tech- og coding-industrien er enorm. Barclays flyttede hele deres sikkerhedsdatabase til Litauen i en 60-etagers bygning, hvor der kun arbejder litauere,” fortæller Rasa Janina Jusionyte.
De unge litauere skal nu tale deres land op, mener hun: I stedet for at synge den gamle sang om udvandring og problemer, skal de fortælle om verdens hurtigste offentlige internet eller den blomstrende tech-industri. Blandt andre Google, Nasdaq og AIG har valgt at investere i Litauen.
”Branding er afsindigt vigtigt. London har et stærkt brand, Berlin har et stærkt brand, København har et stærkt brand i ’det bedste land i verden!’” siger hun smilende og fortsætter:
”Vi er nødt til at tænke over, hvilket signal vi vil sende til dem, der bor i udlandet. Vi må gøre det klart, hvorfor de bør komme tilbage, og formidle det til dem.”
– Udvandring er landets største problem
Mens indvandring og udlændinge fylder meget i debatten i Danmark, så var det udvandring, der var et af parlamentsvalgets hovedtemaer i Litauen sidste år. Her overraskede partiet LVŽS (”Litauens bønder og grønne union”) ved at blive valgets vindere, hvor de gik fra blot ét enkelt mandat til hele 54 ud af parlamentets 141 mandater.
Partiet gik til valg på at bremse emigrationen. Det vil de opnå ved blandt andet at liberalisere arbejdsmarkedet. De vil gøre det nemmere at hyre og fyre ansatte og højne lønningerne. Derudover planlægger partiet at skabe nye boligincitamenter for at få arbejdere til at bosætte sig og blive i landet, skriver Newsweek om partiet.
”Det er et kæmpe problem – vores største problem,” fortalte nyvalgt parlamentsmedlem for LVŽS Virgis Sinkevicius til engelske The Telegraph sidste oktober.
Siden 1990 er omkring 800.000 litauere flyttet udenlands, fortalte Virgis Sinkevicius til avisen. Data fra Eurostat viser, at godt 11 procent af Litauens befolkning har forladt landet mellem 2007 og 2016, mere end andre lande som Polen, Letland og Bulgarien, der kæmper med lignende problemer.
”Vi mister vores unge og klogeste, så i fremtiden kommer vi kun til at have ældre mennesker, som vil dø. Vi kommer til at få et døende samfund,” frygtede Virgis Sinkevicius.
Problemet er dog ikke kun, at demografien forskydes og gennemsnitsalderen stiger, når de unge emigrerer. En stor del af landet økonomi forsvinder med arbejderne. IMF har vurderet at 21 central- og østeuropæiske lande i gennemsnit mister syv procent af deres BNP årligt. Og da Litauen er særligt hårdt ramt af emigration, er det sandsynligt, at deres økonomi lider endnu mere under tabet af arbejdskraft.
”Diasporaen repræsenterer et kæmpe uudnyttet potentiale,” fortalte Rokas Grajaukas, økonom for Danske Bank i Vilnius, til Bloomberg.
Det er nærliggende at antage, at den største årsag til flugten mod vest er det økonomiske incitament. Gennemsnittet for den disponible månedsløn er nemlig fire gange så høj i Storbritannien som i Litauen.
Rasa Janina Jusionyte peger på, at denne ulighed skyldes, at Litauen var okkuperet af Sovjetunionen efter anden verdenskrig, mens de vesteuropæiske økonomier kunne udvikle sig hurtigere. Under den kolde krig blev de baltiske lande blandt andet udsat for deportationer under Stalins styre, hvilket er gået hårdt ud over den demografiske og økonomiske udvikling. Rasa Janina Jusionyte fortæller, at det tager 30 år for et land at komme sig efter en besættelse. Da Litauen nu har været frit i 25 år, håber hun, at landets økonomi om fem år endelig er kommet sig helt.
Efterlyser investeringer
Det er dog ikke alle unge, der har følt behov for at forlade landet. Laura Jonutyté er 25 år og havde fået et job tilbudt i Amsterdam. I stedet blev hun i sit job i Danske Banks afdeling i Vilnius.
”Lønnen spillede ikke en rolle for mig,” fortæller Laura Jonutyté.
Hun fortæller, at det ikke kun er de veluddannede unge, der flytter væk. Emigration er noget, der bliver talt meget om både i medierne og over middagsbordene. Der er mange meninger om de unge, der flytter udenlands. Nogle får støtte, og nogle bliver mødt med misbilligelse fra ældre generationer.
”Nogle siger ’Ja, der er ikke noget her for jer’, mens andre siger ’Ja, dem, der ikke kan starte noget her, de flytter’, fortæller Laura Jonutyté, hvis egen storesøster selv er rejst til England.
Den nye regering har forsøgt at ændre situationen. Blandt andet har regeringen inviteret tilbagevendte litauere til at dele deres erfaringer med dem. Laura Jonutyté synes dog ikke, at hun har set mange resultater endnu. Det Litauen har brug for, er investeringer, mener hun. Særligt har Skandinavien indtil nu været markante investorer i landet, hvilket eksempelvis ses på turen ind til Vilnius, hvor Danske Banks blåhvide logo pryder en stor glasbygning – i skarp kontrast til mange af de store, tunge boligkomplekser, der minder besøgende om landets kommunistiske fortid.
”Løsningen er ret simpel: vi har brug for flere investeringer. Så vil det være muligt at bygge et bedre liv. Men vi har problemer med at tiltrække investorer. Vilnius gør det okay, men andre byer har det svært.”
Hun er dog fortrøstningsfuld om, at landet nok skal klare sig. De unge skal nok komme tilbage.
”Det skal nok gå. Mange – i hvert fald af mine venner – kommer tilbage efter at have rejst rundt i verden i nogle år. Og når de kommer tilbage, starter de virksomheder.”
Ungdomsarbejdsløsheden i Litauen har været nedadgående, siden finanskrisen skabte en ungdomsarbejdsløshed på hele 36,2 procent i 2010. I dag er den nede på 15,3 procent – lavere end gennemsnittet for EU.
Brexit skaber muligheder
Som mange andre lande har Litauen kigget sultent mod mange af de virksomheder, der nu overvejer at forlade Storbritannien efter Brexit. Disse skal finde nye hovedsæder at fortsætte driften fra, og Litauen er bevidst om mulighederne der følger med en britisk udmeldelse af EU.
”Vi vil bruge denne positive udsigt til at invitere folk udenfor Litauen til etablere sig i Litauen og yde service til hele Europa herfra,” sagde borgmesteren i Vilnius, Remigijus Šimašius, til Express.co.uk.
Det er estimeret, at omkring 200,000 litauere bor i Storbritannien, så der hersker også optimisme omkring de ressourcer og den arbejdskraft, disse potentielt kan bringe tilbage til Litauen. Eksempelvis arbejder det litauiske parlament på en ny lov, der skal tillade dobbelt statsborgerskab. Dette skal hjælpe de litauere, der har fået britisk statsborgerskab, til at blive i landet.
Ser fremad
Både Laura Jonutyté og Rasa Janina Jusionyte er født i 1991, og er derfor begge en del af den første generation, der blev født i et frit Litauen. Med friheden kommer muligheden for at rejse mod deres drømme, men der medfølger et ansvar overfor hjemlandet.
”Når emigration er så stort et problem, føler jeg et ansvar for at gøre noget godt. Mit land er på en måde i knæ, og mange mennesker har mistet deres stolthed i Litauen. Stolthed er så vigtigt,” siger Rasa Janina Jusionyte.
Og var det følelsen af ansvar, der fik hende til at tage tilbage til Litauen?
”Det var kærlighed,” siger hun om sit fædreland, som hun senere skrev et kærlighedsbrev til.
Rasa Janina Jusionyte er i dag i den samme situation, som hun var i i London. Masser af succes, nu som chefredaktør for hendes eget medie. Hun smiler, mens hun fortæller om Litauen og den fremtid, hun ser for landet. De dystre forudsigelser, Virgis Sinkevicius kom med, ser ikke ud til at være at finde hos Rasa Janina Jusionyte. Der er stadigt mange unge, der flytter fra Litauen, og migrationen er stadig høj, men i stedet for problemerne fokuserer Rasa Janina Jusionyte i stedet på mulighederne. Hun kalder Vilnius for en slags mini-Berlin.
”Det er et ungt land. Det smukke er, at det vokser og skaber sig selv. Det er utrolig spændende at være en del af,” siger Rasa Janina Jusionyte.
Emil Staulund Larsen studerer europæisk journalistik.
