Ungarn har flere nationaldage, og på den, som fejres midt i marts, mindes ungarerne den borgerlige opstand og uafhængighedskamp mod Habsburg-imperiet. Den 15. marts 1848 samledes en flok unge intellektuelle – forfattere, journalister, studerende – i Budapests indre by for at demonstrere for en fri presse, almindelig skattepligt, lige behandling for loven og for Ungarns selvstyre. Dermed er denne martsdag blevet et symbol på folkelig vækkelse og kampen for pressefrihed og selvstændighed.
Højlydte reaktioner
Viktor Orbán, Ungarns premierminister, holdt sin tale foran Nationalmuseet i Budapest – samme sted, hvor digteren Sándor Petöfi i 1848 fremførte sin brandtale med digtet ”Nationens Sang” (Nemzeti Dal). I år samledes flere tusinde borgere for at overvære Orbáns tale, men ikke alle var lige tilfredse med den. En betydelig skare af demonstranter viste deres utilfredshed ved at pifte i dommerfløjter under premierministerens tale.
Det er ikke første gang, at man har benyttet sig af fløjter for at protestere mod Orbán. Den 23. oktober 2016 – en anden af Ungarns tre nationaldage – forhindrede politiet nogle af demonstranterne i at komme i nærheden af talerstolen, så de i stedet kun kunne lytte til talen på afstand – deriblandt oppositionspolitikeren Péter Juhász. Han havde sammen med sit lille midterparti ”Együtt” (”Sammen”) søgt om tilladelse til at demonstrerer med fløjter ved nationaldagen den 15. marts. Politiet afviste deres ønske om at bruge de medbragte fløjter, fordi det ville forstyrre de borgere, der ønskede at fejre dagen i fred og ro. Juhász ankede denne beslutning med henvisning til ytringsfriheden og vandt sagen i retten.
Inspirationen til at ytre sig ved at pifte premierministeren ud, kom helt spontant den 13. oktober 2016 i forbindelse med indvielsen af fodboldklubben MTK Budapests nye stadion. Fansene piftede i protest mod udformningen af den nye bygning og mod den korruption, som omgiver alle større anlægsprojekter i Ungarn. Orbán fik svært ved at gennemføre sin tale på stadion, og Péter Juhász videreførte denne taktik ved 60-års markeringen af Ungarnsopstanden i 1956 den 23. oktober sidste år – og så igen nu i marts.
Valgkampstale
I stedet for, traditionen tro, at ære den borgerlige opstand i 1848, kunne man ane, at valgkampen op til valget næste år var i gang. Viktor Orbán bragte ikke noget nyt i talen, men gentog bastante pointer fra tidligere taler.
De vigtigste budskaber i Orbáns tale var, at Ungarn altid har rejst sig efter angreb udefra, at nationen står samlet i kampen mod Bruxelles og udenlandske økonomiske interesser, samt slutteligt at Ungarn ”står på egne ben og spiser sit eget brød”. Landets økonomi er, ifølge Orbán, stærk og har udviklet sig positivt under Fidesz-regeringen. Denne hyppigt annoncerede positive økonomiske udvikling modsiges af statistikker og internationale analyser; af de nye EU-lande sakker Ungarn for alvor bagud og er nu nede på niveau med Rumænien og Bulgarien. Et af de krav, som de unge oprørere stillede regeringen i 1848, var en ligelig fordeling af skattebyrden. Heller ikke dette nævnte Orbán, på trods af, at Fidesz’ ”flade” skat på 15 procent begunstiger de rigeste.
Mindre pressefrihed
Demonstranterne og Péter Juhász har påpeget, at det var mere interessant at se på, hvad Orbán ikke talte om. Et eksempel er pressefriheden, som var et tungtvejende krav fra opstanden i 1848. Orbáns barndomsven – og ifølge oppositionen hans stråmand – investoren Lörinc Mészáros har nyligt opkøbt flere betydelige oppositionsaviser, blandt andet Figyelö (”Observatør”) og Világgazdaság (”Verdensøkonomi”) og en lang række regionale dagblade. Han købte også den største oppositionsavis, Népszabadság, som blev lukket hen over en weekend i oktober 2016 – journalisterne fik mundkurv på, indtil afviklingen var færdiggjort. Det er siden blevet bemærket, at disse nyligt opkøbte aviser er drejet i en regeringsvenlig retning.
Juhász og hans meningsfæller fremhæver, at regeringen hverken er tilgængelige for offentlig kontrol eller vil svare på kritiske spørgsmål om den statsstyrede korruption og politikernes selvberigelse. Premierministeren stiller aldrig op til interview i oppositionsmedier, men kun i regeringsvenlige kanaler og radiostationer. I Kossuth-radio, som er landsdækkende, sendes Orbáns faste fredagsinterview med en journalist, der ikke stiller kritiske spørgsmål.
Folkeafstemningen som udeblev
Juhász har endvidere beskyldt Orbán for at løbe fra sit løfte om at afholde en folkeafstemning i Budapest om værtskabet til OL i 2024. Det nystiftede parti Momentum indleverede i februar en ansøgning om at sætte regeringens OL-ansøgning til folkeafstemning. Ungarns valgkomité bestemte, at en afstemning kun skulle finde sted, hvis en underskriftsindsamling kunne samle 137.000 underskrifter fra borgere bosat i Budapest. Mod forventning lykkedes det partiet at samle omkring 255.000 underskrifter. Men i stedet for at lade beslutningen gå gennem indbyggerne, trak regeringen øjeblikkeligt efter indsamlingen sin OL-ansøgning med den begrundelse, at man ikke kan kæmpe for et så stort projekt, uden at have befolkningens opbakning. Regeringen beskyldte derefter Momentum for at ”have knust manges store drøm”.
Oppositionskandidat
Oppositionen vandt en mindre sejr i forbindelse med præsidentvalget i marts. Præsidentembedet spiller mest en symbolsk repræsentativ rolle og skal være kontrolinstans over for parlamentets lovgivningsarbejde. Det er parlamentet, der stemmer om, hvem der skal beklæde denne post. Fidesz havde ikke de to tredjedeles flertal, der skulle til for vedtagelsen allerede i første runde, men i anden runde var et simpelt flertal nok. János Áder (Fidesz), hvis mandat udløb til maj i år, stillede op til endnu en femårs periode. Regeringen valgte det tidligst mulige tidspunkt (13. marts 2017) til at afvikle præsidentvalget – måske for at undgå, at emnet blev et tema i festtalerne på nationaldagen to dage senere.
Med nogle få undtagelser har Áder godkendt alle love, den bestående Fidesz-flertal har gennemført i de seneste fem år. Det lykkedes dog for oppositionspartierne, foruden partiet Jobbik, at stille med en modkandidat – dog vel vidende, at parlamentsflertallet i den anden runde alligevel ville stemme Áders kandidatur igennem.
Oppositionens kandidat var László Majtényi, tidligere ombudsmand, forfatningsekspert og leder af det samfundsvidenskabelige institut Eötvös Károly Instituttet, som er specialiseret i forfatningsjura. Majtényi har indgående kendskab til den nye Fidesz-skabte grundlov, og har kritiseret regeringen for at fjerne de demokratiske kontrolinstanser. Han benyttede sit kandidatur til at få taletid og rejse landet rundt i ugerne fra opstillingen til afstemningen. Majtényi holdt debatmøder om det demokratiske underskud, der karakteriserer Orbáns regime. Han fremlagde et program, som skulle genetablere forfatningen som garant for menneskerettighederne, som kontrol af magthaverne og i det hele taget som et system med ”Rule of Law”. Selv om Fidesz har været klar over, at Majtényi ingen chancer havde for at blive valgt, startede de en kampagne mod ham. Fidesz beskyldte Majtényi for at gå udenlandske økonomiske interessers ærinde, fordi han havde fået støtte til sit Eötvös Károly Institut fra storinvestor Georg Soros. Soros er i Fidesz’ retorik et fyord med slet skjult henvisning til hans jødiske baggrund. Fidesz betragter ham som en af de vigtigste personer i en international sammensværgelse mod den siddende ungarske regering.
Øgede spændinger
Når præsident Orbán på en dag, hvor demokratiske værdier skulle fejres, benytter sin taletid til at drive valgkamp, hvor indskrænkningen af selvsamme demokratiske værdier er et tema, reagerer oppositionen. Nationaldagen den 15. marts er i Ungarn et symbol på pressefrihed, lighed og retfærdighed, og Viktor Orbán har siden sin indtræden i 2010 gennemført mange lovændringer, der netop modarbejder disse demokratiske elementer. Ud over at lukke aviser og favorisere den økonomiske elite, er både grundlov og valgsystem blevet ændret – vel at mærke uden bred folkelig opbakning – i en retning, som også gør det svært for det elektive demokrati at fungere. Med de nye regler kan Fidesz vinde de enkelte valgkredse med kun 30 procent af stemmerne, og den fragmenterede opposition kan ikke reelt forhindre Orbán i at blive siddende ved magten.
Præsident Orbáns modstandere får mindre og mindre spillerum, og den folkelige utilfredshed vokser blandt oppositionstilhængerne. Når demonstranterne pifter ad Orbáns tale, protesterer de imod de indsnævringer af landets demokrati, Fidesz-regeringen står bag. Spørgsmålet er, om Orbán magter at tøjle folkets frustration under den kommende valgkamp, eller om de øgede spændinger, der kom til syne på nationaldagen, kun vokser, hvis man prøver at slå dem ned.
Kilder: atv.hu, nepszava.hu, hvg.hu, mno.hu, 444.hu
