VALG | På søndag den 26. marts afholdes parlamentsvalg i Bulgarien. Valget foregår i et klima med debat om valglovens demokratiske legitimitet efter den uafklarede folkeafstemning om loven i november sidste år. Samtidig er der i øjeblikket diplomatiske spændinger med nabolandet Tyrkiet. Helga Molbæk-Steensig analyserer.
Når parlamentsvalget i Bulgarien afvikles søndag den 26. marts, er det tredje gang, borgerne skal til stemmeurnerne på tre år. Det tidlige valg er en konsekvens af premierministeren Boyko Borisovs resignation i forbindelse med præsidentvalget i november sidste år. Her måtte Borisovs favoritkandidat, Tsetska Tsacheva, se sig slået af den politisk uerfarne Rumen Radev, som var støttet af socialdemokraterne (BSP). Læs rØSTs analyse af præsidentvalget her.
Når valget først gennemføres nu, hænger det sammen med, at den bulgarske valglov ikke giver mulighed for at gennemføre parlamentsvalg i en transitionsperiode mellem to præsidenter. Siden november 2016 har et forretningsministerium nedsat af tidligere præsident Rosen Plevneliev derfor taget sig af regeringsopgaverne. Radev blev sværget ind i slutningen af januar, og nu kommer parlamentsvalget så.
Et almindeligt valg
Til trods for Borisovs tilbagetrædelse i 2016 stiller han igen op til premierministerposten som formand for det konservative, pro-europæiske parti GERB. Valgprognoserne giver dem mellem 27 og 31 procent af stemmerne. Der er således lagt op til kampvalg mod venstrefløjskoalitionen BSP, som også står til mellem 27 og 31 procent af stemmerne. Præsident Radev er jævnfør forfatningen partiløs, men bliver støttet af BSP.
I forbindelse med præsidentvalget i 2016 blev der også afholdt en folkeafstemning om mulighederne for at ændre valgloven. Det blev foreslået at indføre stemmepligt fremfor stemmeret, flertalsvalg fremfor forholdstalsvalg og at mindske partistøtten. Alle forslagene modtog flere stemmer for end imod, men valgdeltagelsen var for lav til, at parlamentet var tvunget til at ændre valgloven. Derfor foregår også dette valg med uændret partistøtte, forholdstalsvalg og en spærregrænse på 4 procent. Det medfører, at valget sandsynligvis vil resultere i en mindretalsregering, hvor den store underskov af småpartier får stor indflydelse.
Bulgarien har officielt indført stemmepligt i sin valglov. Den foreslåede sanktion ved folkeafstemningen i 2016 – at borgeren, efter at have undladt at stemme ved to valg af samme type, blev fjernet fra listen over stemmeberettigede – er dog ikke blevet indført i loven. Den 23. februar i år fastslog den bulgarske forfatningsdomstol nemlig enstemmigt, at sanktionen ville være imod den forfatningssikrede stemmeret. Sanktionen ville sandsynligvis ligeledes være i uoverensstemmelse med Bulgariens forpligtelser under Den Europæiske Menneskerettighedskonventions tillægsprotokol 1, artikel 3.
Et usædvanligt valg
Som en ny udvikling har det traditionelle minoritetsparti DPS fået konkurrence. DPS (Bevægelsen for Rettigheder og Frihed) har varetaget interesser hos landets minoriteter, særligt det tyrkiske mindretal, siden indførelsen af demokrati i Bulgarien i 1990. De modtog ved valget i 2014 næsten 15 procent af stemmerne, heraf 3 procent af de selverklærede etnisk bulgarske, 83 procent af de tyrkiske og 44 procent af romaernes stemmer. Partiet har været en del af koalitionsregeringer på begge sider af midten, men blev ikke inviteret med i GERBs regering i 2014.
DPS’ konkurrent kommer fra partiet selv. Efter Tyrkiets nedskydning af et russisk jægerfly i november 2015 foreslog daværende leder for DPS, Lutvi Mestan, en erklæring i det bulgarske parlament, der støttede op om Tyrkiets ret til at forsvare eget luftrum. I løbet af december samme år fulgte et opgør internt i partiet, som resulterede i, at nuværende DPS-leder Ahmed Dogan smed Mestan ud af partiet med anklager om illoyalitet overfor Bulgarien. En lidt overraskende udvikling, da Dogan ellers selv er kendt som en person med stærke tyrkiske forbindelser. Nogle bulgarske medier har spekuleret i om erklæringen blot var en anledning for Dogan til at tage magten fra Mestan.
I april 2016 kvitterede Mestan med dannelsen af Demokrater for Ansvarlighed, Frihed og Tolerance (DOST) – et parti, der direkte konkurrerer med DPS om det tyrkiske mindretals stemmer. DPS står nu til at få omtrent 8 procent af stemmerne imens det er usikkert om DOST vil komme over spærregrænsen.
Den trojanske hest fra Ankara
På grund af den aggressive assimilationspolitik i kommunismens sidste dage i Bulgarien, hvor det daværende styre blandt andet tvang personer med minoritetsbaggrund til at tage bulgarske navne, flygtede næsten 400.000 etniske tyrkere med bulgarsk statsborgerskab til Tyrkiet. Langt de fleste vendte tilbage til Bulgarien, hvor deres familier havde boet siden osmannisk tid, efter kommunismens fald i 1990, men der er fortsat næsten en halv million bulgarske statsborgere i Tyrkiet, som har stemmeret i Bulgarien. I 2014 stemte omtrent 41 procent af bulgarske statsborgere i udlandet, heraf langt de fleste i Tyrkiet, på DPS. Det er særligt disse stemmer, det nyoprettede DOST forsøger at få.
Den nu afgående bulgarske premierminister fra Plevenlievs forretningsministerium har anklaget Tyrkiet for at forsøge at få indflydelse på det bulgarske valg. Anklagen kommer, efter den tyrkiske minister for arbejdsmarked Mehmet Muezzinoglu anbefalede bulgarske borgere i Tyrkiet at stemme på DOST. Han antydede også, at det kunne komme på tale at lette adgangen til tyrkisk statsborgerskab for bulgarske eksilenter, hvis valget faldt ud til den ønskede side.
Den tidligere bulgarske konsul til byen Edirne i Tyrkiet har udtalt til Balkan Insight, at Tyrkiet altid har haft en interesse i det betydelige tyrkiske mindretal i Bulgarien, men at den nuværende udvikling sandsynligvis er et udtryk for, at Erdogan forsøger at samle støtte i udlandet før den nært forestående tyrkiske folkeafstemning om forfatningsændringer, der ville give præsidenten øgede beføjelser.
Nationalismen som tema
De stemmeberettigede i Tyrkiet har særlig relevans for tyrkisk-bulgarske relationer og udgør et kontroversielt emne. I maj sidste år vedtog det bulgarske parlament ændringer af valgloven, der gav eksilbulgareres stemmer fra ikke-EU lande mindre vægt end eksilbulgarstemmer fra EU-lande. Ændringen medførte store demonstrationer, og daværende præsident Rosen Plevenliev nedlagde veto mod den.
Her op til valget demonstrerer medlemmer af højrenationalistiske partier nær den bulgarsk-tyrkiske grænse ved at opsætte blokader, der skal forhindre busser fra Tyrkiet i at komme ind i Bulgarien. Partierne vil ikke tillade ’valgturisme’, selvom der ikke er noget i den bulgarske valglov, der forhindrer det. Der er ikke for øjeblikket indikatorer på at deres aktion har forhindret nogen i at rejse til Bulgarien som planlagt.
Det nationalistiske tema, hvor også de store centrumpartier, GERB og BSP, konkurrerer om det patriotiske narrativ, kan få konsekvenser for minoritetspartiet, DPS’ traditionelle rolle som kongemager. En rolle partiet har haft for regeringer både til højre og til venstre for midten, samt i bogstaveligste forstand for tidligere konge Simeon Sakskoburggotski i 2001. En rolle der sandsynligvis har bidraget til Bulgariens succes med at undgå væsentlige etniske konflikter i overgangsperioden efter kommunismens fald. DPS’ interne opgør og deling af minoritetsstemmen kan dermed få konsekvenser ikke bare for partiet selv, men for selve den bulgarske tradition med at inddrage minoritetsstemmen i regeringsdannelsen.
Helga Molbæk-Steensig er rØST-redaktør med ansvar for Balkanområdet. Hun har en BA i Balkanstudier og en Cand.mag i Internationale studier og underviser til daglig på juridisk fakultet i København i menneskerettigheder samt retsfilosofi og retssociologi.
