BULGARSK VALG | Den nye præsident har ingen politisk erfaring. Pop-sangerens folkeafstemning om stemmepligt, partistøtte og valgsystem faldt ud til fordel for politikerleden, men er der grund til bekymring? Helga Molbæk-Steensig analyserer.
Den bulgarske premierminister, Boyko Borisov har meddelt at han træder tilbage, fordi hans favorit til posten, parlamentets formand, Tsetska Tsacheva ikke vandt præsidentvalget.
Der var tretten kandidater i første runde til det bulgarske præsidentvalg, søndag den sjette november. De to forventede favoritter, Tsetska Tsacheva fra centrum-højrepartiet GERB (Borgere for Europæisk Udvikling af Bulgarien) og Rumen Radev, støttet af centrum-venstrepartiet BSP (Bulgariens Socialistparti) gik videre til anden runde og søndag den trettende vandt Rumen Radev en overbevisende sejr.
Dermed bliver den tidligere pilot uden politisk erfaring Bulgariens næste præsident. Som konsekvens har premierministeren Boyko Borisov fra GERB meddelt, at han træder tilbage. Det er ikke muligt at udskrive nyt parlamentsvalg før den nye præsident er tiltrådt, så for nu overgår regeringsmagten til et midlertidigt forretningsministerium udpeget af afgående præsident Rosen Plevneliev.
En pro-russisk præsident?
Den bulgarske præsident skal ifølge forfatningen være apolitisk og må ikke være medlem af noget parti. Den der bliver valgt vil derfor være nødt til at forlade sit parti for at kunne tiltræde som præsident. En stor del af præsidentens arbejde er ceremonielt, men vedkommende har dog nogen magt i udenrigspolitiske spørgsmål.
I de offentlige debatter har det tydet på at Radev er mere pro-russisk, imens Tsacheva er mere pro-europæisk, men begge kandidater ville både fastholde EU-samarbejdet og arbejde på at slække EU-sanktionerne mod Rusland. Bulgarien har stærke relationer til Rusland, og landet arbejder for eksempel stadigvæk på at få en eller anden form for gasledning over Sortehavet selvom South Stream projektet er sat i bero.
Radev vandt valget søndag den trettende med 59 procent af stemmerne mod Tsachevas 36 procent. De resterende stemmer gik til den nye valgmulighed på stemmesedlen “Ikke nogen af ovenstående”. Det kan være tillokkende at tolke det som endnu en udenrigspolitisk sejr for Putin og bekymrende udvikling for NATO, men både Radev selv og politiske kommentatorer maner til besindighed.
Radev er uddannet pilot fra det amerikanske air war college og en af hans centrale politiker er en modernisering af den bulgarske hær, med det formål at leve op til NATOs krav om at bruge 2 procent af BNP på forsvaret. Til Reuters har Radev udtalt, ”Euroentusiasme betyder ikke Russofobi, og den anti-russiske retorik medfører helt unødvendige risici”.
”Jeg ved ærligt talt ikke om han vil blive en god præsident, for han er ikke en trænet politiker, men for at være en god præsident er han også nødt til at være uafhængig af de politiske partier”, udtaler Ivan*, en bulgarsk borger, der ønsker at være anonym.
Da jeg spørger ind til den russiske forbindelse, er han ikke videre bekymret:
”Han (Radev red.) sympatiserer med Rusland, men han vil ikke være anti-NATO eller anti-EU”.
Ivans indstilling lægger sig dermed op af Dimitar Bechev, direktøren for Sofias European Policy Institute, som konkluderer at valget af Radev har meget mere at gøre med indenrigspolitik end med udenrigspolitik.
Folkeafstemningen
Sammen med første runde af præsidentvalget, blev der afholdt en afstemning med tre spørgsmål. Folkeafstemningen afholdes på baggrund af en regel i den bulgarske valglovgivning, der giver ret til at afholde en folkeafstemning, hvis man kan indsamle minimum 400.000 underskrifter.
Slavi Trifonov, en populær talkshowvært og folke-popsanger, står bag underskriftsindsamlingen og afleverede oprindeligt seks spørgsmål til parlamentet. Den siddende præsident Rosen Plevneliev sendte dog tre af dem til gennemsyn ved forfatningsdomstolen, som fandt at de ikke var ting, der kan afgøres ved en folkeafstemning.
Seks spørgsmål blev til tre
Spørgsmålet ’Skal Bulgarien indføre elektronisk afstemning ved demokratiske valg’kunne ikke komme til folkeafstemning, fordi spørgsmålet var til afstemning sidste år. Her stemte majoriteten for at få lov at stemme online, men valgdeltagelsen var for lav til at forslaget kunne gennemføres.
Spørgsmålet, ’Skal antallet af medlemmer af parlamentet reduceres fra 240 til 120?’ slog forfatningsdomstolen ned, fordi det ville kræve en ændring i forfatningens artikel 63, og det har kun det store nationalparlament, som består af 400 medlemmer kompetence til at gennemføre. Det samme gælder spørgsmålet om, hvorvidt regionale ledere af politi skulle vælges demokratisk.
De resterende tre spørgsmål godkendte parlamentet og præsidenten uden at få dem vurderet af forfatningsdomstolen.
Stemmeret eller stemmepligt
Bulgarien indførte obligatorisk stemmedeltagelse allerede sidste år, og derfor kan det undre, at spørgsmålet ’Skal Bulgarien indføre tvungen stemmedeltagelse ved både valg og folkeafstemninger?’ fandt vej ind på stemmesedlen. Straffen for ikke at stemme i to valg af samme type i træk er, at man bliver fjernet fra listen over stemmeberettigede. Det kan virke som en voldsom sanktion, der potentielt er imod både den bulgarske forfatnings artikel 42, der sikrer alle borgere over atten retten til at stemme, og den europæiske menneskerettighedskonventions protokol 1 artikel 3.
Ifølge Ivan er sanktionen dog slet ikke så voldsom, og den har heller ikke virket, for valgdeltagelsen er stadigvæk lav.
”Tvungen valgdeltagelse er en ny regel, men reelt eksisterer den ikke, for straffen er, at man blive de-registreret […] og hvis man bliver de-registreret, kan man bare gen-registrere sig. Så, ja, tvungen stemmedeltagelse findes lige nu, men i en ineffektiv form og kun for valg, ikke for folkeafstemninger, efter folkeafstemningen vil det blive taget op i parlamentet igen for at blive debatteret, hvordan det kan gøres mere effektivt,” siger han.
Afstemningen om at styrke stemmepligten for at øge valgdeltagelsen og udvide den til også at gælde folkeafstemninger, havde ironisk nok for lav deltagelse til at være bindende. Lige under 50 procent af de stemmeberettigede deltog i valghandlingen. Det er dog mere end 20 procent som er det nødvendige antal for at parlamentet skal overveje spørgsmålet. 63,5 procent af de afgivne stemmer var for en styrkelse af stemmepligten.
Fra forholdstalsvalg til flertalsvalg
73,8 procent af de afgivne stemmer støttede overgangen fra forholdstalsvalg til flertalsvalg i to omgange. Det forholdstalsvalgsystem Bulgarien har haft indtil nu har mindet meget om det danske, hvorimod det nye flertalssystem vil minde mere om det britiske, dog med den forskel, at der er to runder. De to runder giver mindre partier bedre muligheder for at få valgt parlamentsmedlemmer ind end et rent flertalsvalg, dog stadigvæk dårligere muligheder end i forholdstalsvalgsystemet.
“Det (valgsystemet red.) har været et varmt emne fordi en del ukendte personer er blevet valgt igennem forholdstalssystemet, men også fordi nogle har set det som noget, der kan forandre det stagnerende politiske system”, svarer Ivan på mit spørgsmål om, hvordan så teknisk et spørgsmål er kommet for en underskriftsindsamlet folkeafstemning.
73,8 procent af de afgivne stemmer var for at lave valgsystemet om, men på grund af den lave stemmedeltagelse er parlamentet forpligtet til at diskutere foretaget, men ikke forpligtet til at gennemføre det. Bulgarien kommer til at gå imod den generelle udvikling i verdens valgsystemer, hvis de går væk fra forholdstalsvalg.
Flertalsvalg giver nogle problemer med politisk repræsentation og overintegration og derfor er bevægelsen globalt henimod miksede eller forholdstalsvalgsystemer. De mange ukendte parlamentsmedlemmer kunne også være en konsekvens af det høje antal parlamentsmedlemmer, 240 imod for eksempel Danmarks kun 179 folketingsmedlemmer.
Nedsættelse af partistøtten
Støtten til de politiske partier har i Bulgarien indtil nu været elleve leva per modtaget stemme, 40-45 kroner. Folkeafstemningen foreslog at sætte beløbet ned til én leva per stemme. Det var stemmesedlens absolut mest populære forslag som modtog 74 procent af de afgivne stemmer.
Direkte demokrati eller en populists drøm?
Det hensigtsmæssige ved folkeafstemninger er blevet et debatemne i Vesteuropa efter Brexit, hvor ’hvad er Brexit’ og ’hvad er EU’ var de mest populære søgeord dagen efter stemningen, og hvor der fortsat er uenighed om, hvad beslutningen egentligt vil føre til og hvornår. I Bosnien har Milorad Dodiks mange folkeafstemninger, én gennemført om Republika Srpskas nationaldag den niende januar og to om domstolssystemet udsat på ubestemt tid og en fremtidig, hvis ikke Dodik får sin politiske vilje inden da – alle om afgørelser, der ikke falder ind under hans kompetenceområde – påvirket debatten om instrumentet i negativ retning.
Tilhængere af folkeafstemninger kæder dem sammen med et demokratisk ideal om direkte demokrati, og henviser til vælgernes mulighed for at gå udenom de folkevalgtes interesser og gennemføre deres egne. Modstandere af instrumentet betoner risikoen for populisme og oversimplificering af komplekse politiske spørgsmål og påpeger desuden, at stemmeprocenten ofte er lavere i folkeafstemninger end i parlamentsvalg, så argumentet med direkte demokrati holder ikke nødvendigvis.
Den bulgarske folkeafstemning kan være et argument for begge sider. Slavi Trifonov, som står bag underskriftsindsamlingen til folkeafstemningen, er en klart populistisk figur som argumenterede for sin sag med politikerlede overfor både siddende og oppositionspolitikere.
Samtidig slår den bulgarske forfatning fast, at direkte demokrati sammen med repræsentativt demokrati tilsammen er den bulgarske styreform. Hybridsystemet er understøttet af, at et flertal for et forslag med en stemmedeltagelse på 20 procent af de stemmeberettigede kræver at parlamentet kigger på forslaget, men først når et forslag har flertal og stemmedeltagelsen er mere end 52 procent kræves det, at parlamentet gennemfører forslaget.
*Ivan ønsker at forblive anonym. Navnet er opdigtet, hans navn er kendt af redaktionen.
Helga Molbæk-Steensig er Sydøst-redaktør for Magasinet rØST og underviser i menneskerettigheder på Københavns Universitet.
