PRESSEUFRIHED | Ungarns største oppositionsavis, Népszabadság (”Folkets Frihed”) blev lukket på grund af dårlig økonomi. Eller hvad? Krisztina Vas Nørbæk forklarer her, hvordan suspenderingen, som længe har været en torn i øjet på regeringen, er endnu et skridt mod Viktor Orbáns konsolidering af magten.
Forestil dig, at en traditionsrig avis, som for eksempel The Guardian lukker ned fra den ene dag til den anden. At nøgler og koder til redaktionslokalerne skiftes ud i løbet af natten, websiderne bliver taget ned, arkivet gjort utilgængeligt, og at kun en besked fra udgiveren dukker op, når man klikker på den sædvanlige adresse. Ingen af redaktionens medarbejdere har adgang til deres computere og personlige ejendele, inklusive egne notater med telefonnumre og nick-names på informanter. Journalisterne kan ikke tilgå deres mails, og deres mobiltelefoner er blevet lukket.
Det er svært at forestille, at sådan noget sker i et demokrati. Det er dog præcis hvad der den 8. oktober skete for Ungarns største oppositionsavis, ”Népszabadság”. Det oprindelige partiblad, hvis navn betyder ”Folkets Frihed”, som var stiftet på kølvandet af 1956-opstanden, blev ”suspenderet”.
Journalisterne er fortsat ansat af udgiveren Mediaworks og dens ejer, den østrigske storinvestor, Heinrich Pecina, og må derfor ikke publicere andre steder. De er gjort tavse på print og også på nettet og Népszabadság’s omfattende arkiv på nettet er lukket.
Planlagt i hemmelighed
Mediaworks har skiftet direktør to gange indenfor kort tid, hvilket betyder, at chefredaktør András Murányi og journalisternes advokater og tillidsmænd ikke har haft ikke at forhandle med. De ville dog gerne have ønsket, at bladet bliver solgt til andre investorer og udkommer snarest, men Mediaworks har trukket tiden.
”Suspenderingen” af avisen har været planlagt i al hemmelighed, der var intet, der tydede på, at den vil komme. Officielt skulle redaktionen flytte til nye og billigere lokaler, hvorfor medarbejderne havde pakket deres computere og personlige ejendele i kasser. Da de gik hjem fredag aften var planen, at de skulle mødes om søndagen for at opsætte mandagsudgaven af avisen. I stedet fik nogle af dem breve med bud om at de er fritaget fra arbejdet, uden dog at være opsagt.
Chéfredaktøren anede heller intet om suspenderingen, han fik dog et telefonopkald fra sin fætter om, at hjemmesiden nol.hu var gået sort.
Det var først onsdagen efter, journalisterne kunne få adgang til bygningen, hvor de nye redaktionslokaler findes. Kasserne var dog stadig stablet ovenpå hinanden i stueetagen, og journalisterne – tre personer ad gangen – fik lov til at hente noget af deres ting. Laptops og computere fik de dog ikke lov at røre.
Dårlig økonomi
Den officielle forklaring på lukningen af Népszabadság var et underskud på fem milliarder ungarske forint (ca. 120 mio. kr.), som avisen havde oparbejdet igennem ni år. Både chéfredaktør Murányi og eksterne analytikere har afvist denne forklaring. Népszabadság har været igennem adskillige besparelser og har undergået væsentlige moderniseringer på nettet og på tryk. Sidste år havde avisen et beskedent overskud på 134 millioner forint (ca. 3,2 mio. kr.).
Murányi mener ikke, at man kan forklare lukningen med henvisning til markedsvilkår, underskud eller omorganisering af bladet, da lukningen var arrangeret så effektivt og omfattede både inddragelse af det tidligere, nuværende og fremtidige journalistisk materiale.
Den nye ejer af avisen, den kendte og kontroversielle rigmand fra Østrig, Heinrich Pecina sad i mandags på anklagebænken i Klagenfurt i en sag, hvor han har erkendt at have udstedt falske regninger på 4,3 millioner euro i forbindelse med salget af Hypo-Alpe Bank. Hans selskab, Vienna Capital Investors har overtog Népszabadság i 2014.
Læs om Heinrich Pecina på Der Standard
Orbáns plan
Ifølge en anden og mindre oppositionsavis Népszava (Folkets røst) forhandlede Pecina allerede dengang med præmierminister Viktor Orbán om avisens fremtid. Det lyder meget ejendommeligt, at landets præmierminister skulle inddrages i sagen, men Pecina vidste, at Orbán havde planer om at øge sin indflydelse på mediemarkedet via sine gode venner blandt ungarske rigmænd.
Ifølge Népszava’s oplysninger var planen, at Népszabadság skulle overtages af Orbáns ven, tidligere partisekretær og ejeren af Ungarns største reklamevirksomheder, Lajos Simicska. Men da de i februar 2016 blev uvenner, måtte denne plan ændres.
I stedet blev det Pecinas selskab Mediaworks, der ud over Népszabadság også indkluderede 12 regionale dagblade der skulle sælges til en regeringsvenlig investor.
Den 25. oktober om aftenen blev det meddelt, at Medieworks blev solgt til aktieselskabet Opimus, som den ungarske presse betegner som Orbáns barndomsven, Lörinc Mészáros’ interessesfære. Desuden kom direktøren af en ny regeringsloyale avis ”Magyar Idök” (Ungarske Tider), Gábor Liszkay, med i bestyrelsen. Dermed ser lukningen af Népszabadság ud til at være ”et forspil” til en større omkalfatring af bladet for at gøre den til et regeringtro dagblad.
Népszabadsága afsløringer
Népszabadság har længe været en torn i øjet på Orbáns nationalpopulistiske regering. Redaktionen har siden 1994 erklæret, at ville være ”vagthund” mod ethvert magtmisbrug, uanset, hvilket parti det måtte handle om.
Dagbladet har trykt flere artikler om korruption, i relation til fremtrædende medlemmer af Orbáns Fidesz-parti, hvilket på det seneste gået ud over de Orbáns ”højre hånd”, Nationalbankdirektør, György Matolcsy og Ministeren for Premierministerens Kabinet, Antal Rogán. Sidstnævnte blev kritiseret for at bruge flere penge, end han officielt tjener. Bladet har ”fanget” ham i at lyve om en helikoptertur til en venindes bryllup, lige aftenen inden folkeafstemningen den 2. oktober.
Népszabadság har afsløret, at Matolcsy, som ligger i skilsmisse med sin kone, fra 2010 har begunstiget en ung dame, Zita Vajda med velbetalte ansættelser, først i Finansministeriet og fra 2013 i Nationalbanken. For nylig kom det frem, at hun er kæreste med Matolcsy, men de undskyldte sig med, at forholdet er ganske nyt.
På bemærkelsesværdig vis blev frøken Vajda medlem i nogle af bestyrelserne i ”Pallas Athene”-fondene, som blev oprettet af Nationalbanken i 2014. Disse seks fonde er igen kontroversielle. De har fået tilført 270 milliarder forint (ca. 6,5 mia kr.) siden 2014. I foråret 2016 Fidesz-fraktionen foreslog regeringen, at dissemidler ikke længere skal betragtes som offentlige, og dette gør, at deres gennemsigtighed forsvinder i forhold til offentlighedsloven.
Lovændringen blev loyalt og hurtigt stemt igennem i parlamentet, men forfatningsdomstolen mente ikke, at man sådan skulle kunne trække betydelige summer uden om offentlighedsloven. Domstolen erklærede, at oplysninger om fondens aktiviteter og brug af fondsmidler skal være offentlige.
Efterfølgende kom det frem, at nogle af Nationalbankens fonde har finansieret Matolcsys egen bogudgivelse, og at de har bestilt serviceydelser hos firmaer og selskaber, der kunne knyttes til hans familie og vennekreds igennem de forgangne to år.
Reaktioner på lukningen
Viktor Orbán har på intet tidspunkt berørt sagen i sine taler. En af Fidesz’ næstformænd, Szilárd Németh, kom dog dagen inden lukninge af avisen til at tale over sig:
”Det var nok på tide, at Népszabadság lukkede, sådan lige pludseligt…”
Mange ungarske aviser har – uanset politisk ståsted – udtrykt solidaritet med Népszabadság og sagen nåede hurtigt den internationale presse. Le Monde, The New York Times, og andre fremtrædende organer har protesteret mod lukningen, og kaldt det et angreb på pressefriheden. Også formanden for Europaparlamentet, Martin Schulz, sendte samme dag som avisen lukkede en solidaritetserklæring på Twitter – skrevet på ungarsk.
Den tidligere ombudsmand László Majtényi, i dag leder af Eötvös Károly Policy Institute, har desuden påpeget, at Mediaworks har krænket en lang række af journalisternes rettigheder, og Freedom House (international NGO for demokrati) har desuden udgivet en udtalelse om lukningen af Népszabadság:
“Ungarns regering bruger ejerskab som en politisk redskab til at lukke for mediernes kritik.”
Voksende demonstrationer
Søndag den 9. oktober var der demonstration foran Parlamentet i Budapest med deltagelse af flere tusinde mennesker, og ved en anden demonstration, arrangeret på Szabad Sajtó ùtja (Den Frie Presses Vej) søndag den 16.10 mødte mere end 10.000 demonstranter op. Her blev der protesteret mod omfattende korruption, regeringens løgnagtige kommunikation og propaganda.
Ifølge demonstranterne er lukningen af Népszabadság et symptom på et enevælde, hvor regeringen i bestræbelsen på at beholde magten forsøger at lukke munden på de kritiske røster i stedet for at løse de problemer, som landet står overfor, f. eks. indenfor sundheds-, undervisningsområdet og den sociale sektor.
Orbán har allerede sat gang i kampagnen op til parlamentsvalget i 2018, og den nylige folkeafstemning om flygtningekvoter og lukningen af Népszabadság skal ses i dette lys. Spørgsmålet er, om den ungarske befolkning vil tolerere Orbáns tiltagende koncentration af magten, og om oppositionen er i stand til at motivere sine vælgere til at protestere mod de antidemokratiske forandringer i Ungarn.
Kilder: www.nol.hu (cache), www.atv.hu, www.ekint.org, www.hvg.hu, www.derstandard.at, www.freedomhouse.org
Se redaktionens nye facebook-side
