UDDANNELSE | Den sociale mobilitet er lav i det serbiske uddannelsessystem. Korruption, ulighed og udelukkelse af fattige og minoriteter betyder, at børn af ressourcestærke forældre har langt bedre chancer for at få en uddannelse. Anne Hove Henriksen analyserer.
Adgang til en universitetsuddannelse er ikke en selvfølge i Serbien. Her skal de unge ikke kun have færdighederne på plads; de skal også have formuende forældre. Det skyldes stor social ulighed i samfundet og korruption:
”Hvis din familie har penge, og du har de rigtige forbindelser, så er alting bare lettere. Det er lettere at komme ind på universitetet, få gode karakterer og skaffe sig et job efterfølgende,” forklarer Tine Møller Sørensen, cand.mag. i Moderne Kultur med speciale i kulturel erindring og identitet i Serbien.
Familien er det sociale sikkerhedsnet
20-årige Gordana Ristović, som er sprogstuderende ved det offentlige universitet i Beograd, bekræfter den påstand:
”Dine muligheder er ikke gode her i Serbien. Du bliver nødt til at have rigtig meget held. Jeg er vel selv ret heldig”,, fortæller hun.
Gordana Ristović’ forældre, der bor uden for byen, betaler for en lejlighed i Beograd, som Gordana deler med en veninde. Hendes andre veninder bor mindre attraktivt, enten på kollegieværelser eller helt uden for byen.
Uden for Beograd er midlerne generelt mere begrænsede, og statistisk set er der færre unge, som får en universitetsuddannelse. Gordana Ristović’ forældre har sparet op for at hjælpe hende og hendes bror gennem universitetet. Forældrenes finansiering af børnene gør dog, at de, som så mange andre serbere, ikke har råd til at tage på ferie og rejse til udlandet.
”De vil rigtig gerne blande sig i mine beslutninger,” siger Gordana Ristović om sine forældre velvidende, at de vil hende det bedste. Hende og storebroren har muligheder, som deres forældre aldrig har haft. Nu er broren rejst til USA for at tjene penge i håb om at få en større økonomisk frihed end den, forældrene har haft.
“Når du først har fået børn, handler det om at støtte dem, og så har du ikke råd til andet; sådan vil min storebror ikke leve,” forklarer Gordana Ristović. Trods en bacheloruddannelse i informationsvidenskab arbejder broren som lastbilchauffør. Han forsøger at spare penge sammen til at tage en kandidatuddannelse i USA for herved at øge sine muligheder for at få et velbetalt job.
Det er meget almindeligt, at børnene senere i livet understøtter forældrene, viser en rapport om serbiske unge fra 2015. Den tendens lægger endnu større pres på de unge i forhold til at klare sig godt økonomisk og derfor også uddannelsesmæssigt.
Universitetsuddannelse i Serbien
Siden 2000 har det været et politisk mål at sikre bedre muligheder for uddannelse i Serbien. Det har betydet, at knap 40 procent af alle unge på ungdomsuddannelserne i 2015 startede på universitetet.
Adgang til både offentlige og private universiteter i Serbien er baseret på karaktergennemsnit, men de offentlige universiteter betragtes som de bedste og kræver højere gennemsnit. Her reduceres den årlige studieafgift, hvis den studerende består en vis andel af sine eksamener. Studieafgiften er dog altid minimum 1.200 EUR. De private universiteter kræver i alle tilfælde egenbetaling.
Det er ikke muligt at få SU i Serbien, og det er også vanskeligt at få billige lån eller kombinere uddannelse og arbejde. For de allerdygtigste studerende er det muligt at få et stipendium eller et tilskud, som skal betales tilbage efter endt uddannelse. For langt de fleste unge er det dog nødvendigt, at deres forældre yder økonomisk støtte. Kun 32,7 procent af serbere mellem 18 og 29 år kan klare sig selv økonomisk. Af samme grund er to tredjedele inden for aldersgruppen bodsiddende hos deres forældre, viser rapporten om serbiske unge fra 2015.
Todelt samfund giver forskellige betingelser
Det er en stor fordel at have en universitetsgrad i Serbien, for lønningerne er lave og arbejdsløsheden er høj. Unge uden en uddannelse er i fare for at falde helt uden for samfundet, og risikoen for at droppe ud af universitetet er langt højere blandt unge uden ressourcestærke forældre.
”Mange uddannelser er svære på de offentlige universiteter, især de naturvidenskabelige, og hvis dine forældre ikke kan hjælpe, og du derfor skal arbejde hver aften for at tjene penge, så bliver det hårdt,” forklarer Gordana Ristović.
På den måde bliver det serbiske samfund opdelt i to: Dem, der har forældre med ressourcer, og dem, der ikke har. Sidstnævnte er der mange af i Serbien, blandt andet i Novi Sad, der er en af de fattigste forstæder til Beograd.
Diskrimination i uddannelsessystemet
I Novi Sad bor 14-årige Mjilos. Han kan ikke blive registreret i den almindelige folkeskole, selvom han har en midlertidig opholdstilladelse i Serbien. Heller ikke de andre børn blandt områdets knap 100 flygtninge fra Bosnien og Kosovo kan få lov at gå i den almindelige folkeskole. Mjilos går i stedet i en privat-arrangeret aftenskole.
Foruden drømmen om den store kærlighed, håber Mjilos på at blive bager. Det kræver, at han efter sin skolegang på aftenskolen kan blive indskrevet på en erhvervsskole. Mulighederne for det er desværre begrænsede, for Mjilos ville selv skulle finansiere sin uddannelse. Forældrene har nemlig ikke mulighed for at hjælpe; de har absolut ingen midler og er blandt samfundets allerfattigste.
En ung kvinde på 18 år ved navn Savka forklarer deres situation:
”Flere af vores huse er blevet ødelagt af oversvømmelse. Vi har ingen mad og er tvunget til at stjæle og finde mad i containerne, og vi har heller ikke råd til at sende vores børn i skole eller til lægen. Samtidig er der rigtig mange stoffer her.”
Hjælpen efter oversvømmelsen har været begrænset, og det efterlader mange i området med en følelse af magtesløshed:
”Jeg vil gerne blive her, men forholdene er ikke til det; vi har hverken vand eller elektricitet, og vi får ingen hjælp,” forklarer den 18-årige Savka og fortsætter: ”Ministeriet har lovet os alt, men har ikke givet os noget. Røde Kors har heller ikke været her.”
Flere af de voksne i området er frustrerede. De føler sig diskrimineret af serberne, der kalder dem for ”cigani”, der er et skældsord tilsvarende ”sigøjner”.
Betaling for gode karakterer
”Jeg kender en, der læser til læge og betaler for alle sine eksamener”, fortæller den 20-årige sprogstuderende, Gordana Ristović.
Serbernes ulige muligheder for uddannelse hænger sammen med uddannelsessystemets privatisering og egenbetaling, men forværres af korruption:
”Selv hvis du skal have lægebehandling, må du betale. Det er ikke unormalt, at læger kræver det,” forklarer Gordana Ristović.
Der var korruption i Serbien allerede under kommunismen, men den økonomiske ruin, der fulgte af krigene i 1990’erne, har kun gjort situationen værre:
”Ligesom korruption fremmer økonomisk stagnation, så fremmer økonomisk stagnation korruption, og der skabes således en ond cirkel”, forklarede Sabrina P. Ramet, professor i Statskundskab, på en Østeuropakonference i 2014.
På den måde har korruption kunnet blive ved med at eksistere i Serbien, selvom situationen i landet efterhånden er blevet mere stabil. Derfor ser vi i dag et uddannelsessystem præget af korruption, ulighed og diskrimination.
For gruppen af unge er konsekvensen, at de ikke kan nøjes med at være dygtige studerende for at få adgang til en god uddannelse; de har også brug for at have de ’rigtige’ forældre.
Anne Hove Henriksen er kandidat i Medievidenskab fra Aarhus universitet med en tillægsuddannelse i Journalistisk Formidling på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. I forbindelse med tillægsuddannelsen var hun på studietur i Beograd, hvor hendes gruppe skrev artikler om unge i nutidens Serbien.
