Hvordan erindres 1917 i Moskva? Hvordan ser russerne i dag på begivenhederne i 1917? I februar og marts 2016 afholder Folkeuniversitet i København en forelæsningsrække med seks indlæg om ”1917 og den russiske borgerkrig – nye perspektiver”.
1917 var et skelsættende år i verdenshistorien. Fra begivenhederne i Rusland udsprang en blodig borgerkrig, hungersnød og verdens første totalitære stat. Forelæserne vil se på begivenhederne i russisk og dansk perspektiv. Hvorfor førte det bolsjevikiske statskup til borgerkrig og en helt ny form for statsdannelse? Hvilken betydning havde den ortodokse kirke? Hvad var det danske engagement i Rusland, og hvilken indflydelse fik udviklingen på dansk politik? Hvordan ser russerne i dag på bolsjevikkernes magtovertagelse? Var der tale om en tysk-støttet farverevolution, der dermed kan være med til at forklare den russiske frygt for vestlig indblanding i dag?
Rusland 1917: Fra revolution til statskup
Kim Frederichsen (Københavns Universitet) vil gennemgå udviklingen fra revolution til dannelsen af Sovjetunionen. I Rusland begyndte året 1917 med en folkelig revolution, der førte til tsarens afgang. Efter den euforiske Kerenskij-sommer fulgte i oktober/november bolsjevikkernes statskup, der ledte til dannelse af Sovjetunionen. Forelæsningen tager udgangspunkt i anden halvdel af 1800-tallet og følger årsagerne til tsar-Ruslands sammenbrud. Dernæst undersøges den frieste periode i Ruslands historie, foråret og sommeren 1917. Vi skal se nærmere på, hvorfor det gik galt for den provisoriske regering, og hvordan et lille, sekterisk parti på den yderste venstrefløj kunne erobre magten og fastholde den i den efterfølgende borgerkrig.
Kommissæren på arbejde
Erik Kulavig (Syddansk Universitet) vil tage os med Kommissæren på arbejde.Hvordan arbejdede bolsjevikkerne i de første år efter magtovertagelsen i 1917 med at opbygge socialismen? Hvilke problemer kæmpede kommissæren, agitatoren, militsia-manden, agenten for det hemmelige politi og det almindelige partimedlem med i landsbyerne, ved fronten, i byerne og på fabrikkerne? Hvordan forstod de selv problemerne, hvordan handlede de, og hvordan blev deres handlinger forstået? Det var år med krig og borgerkrig, sult, nød og vold; men det var også år med en relativt svag partimagt, hvor partilinjen stadig kunne diskuteres, og hvor der var mange og ofte modsætningsfyldte forståelser af socialismen i omløb.
Den russiske kirke, revolution og borgerkrig
Christian Gottlieb (Københavns Universitet) vil gå med os i Den russiske kirke under revolution og borgerkrig. For den russiske kirke kom revolutionerne i 1917 umiddelbart som en befrielse fra lang tids afhængighed af tsarstyret, men meget hurtigt også som begyndelsen til den katastrofe, der først med den efterfølgende borgerkrig, siden med sovjetstyret skulle udvikle sig til en trussel mod selve kirkens eksistens. Spørgsmålet om, hvordan kirken skulle forholde sig til denne udfordring, gav anledning til dybe splittelser i kirken. Kirken delte sig i flere uforsonlige fraktioner, og truslen mod kirkens integritet kom således også indefra. Forelæsningen vil opridse denne udvikling og de dilemmaer og perspektiver, den gav anledning til.
Dansk humanitær indsats 1917-20
Bernadette Preben-Hansen vil fortælle om dansk humanitær indsats i Rusland 1917-20. I 1917 påtog Danmark sig ansvaret for at hjælpe omtrent to millioner østrig-ungarske krigsfanger, der sad i lejre i Rusland og Sibirien. Operationen blev ledet af Danmarks gesandt i Rusland, Harald Scavenius. Udenrigsministeriet og Dansk Røde Kors rekrutterede omtrent 150 danskere og sendte dem til Rusland. Fra deres indsats under ekstremt vanskelige forhold har vi de første danske indtryk af bolsjevikkerne og deres mål og metoder. Harald Scavenius’ rapporter beskriver revolutionens forløb med politisk og social indsigt. Hvorfor påtog Danmark sig den humanitære opgave, og hvad var resultaterne? Hvad skete der med krigsfangerne? Og hvordan så dansk erhvervsliv på borgerkrigen?
Dansk sikkerhedspolitik og den russiske borgerkrig
Michael Hesselholt Clemmesen (Forsvaret, em.) vil gennemgå Dansk sikkerhedspolitik under den russiske borgerkrig. Revolution i Rusland forøgede Østersøens militære betydning og stillede dansk udenrigspolitik over for vanskelige valg. Briterne pressede Danmark ud af neutralitetspolitikken. De ønskede København som base for britisk intervention i Baltikum og de støttede hvervning af et dansk frivilligt korps til antibolsjevikisk indsats i Estland og Letland. I 1920 tabte De Radikale valget til Venstre, der var bitter på briterne over manglende støtte til Flensborg-politikken. Frankrig havde støttet Flensborg-politikken, og regeringen accepterede nu et fransk ønske om dansk bidrag til en styrke under Folkeforbundet til overvågning af folkeafstemningen i Vilnius-regionen. Den første danske fredsbevarende styrke blev klargjort.
Verden set fra Moskva: farverevolution som trussel
Til sidst vil Karsten Jakob Møller (Forsvaret, em.) belyse verden set fra Moskva: farverevolution som den største trussel! I Rusland kaldes perioden 1917-20 for Borger- og Interventionskrigen (Гражданская война и интервенции). Vestlige stormagter intervenerede til støtte for ”de Hvide”. Det satte sig varige spor i russisk bevidsthed. Sovjetunionens sammenbrud i 1991 og tiåret derefter skærpede igen russisk mistillid til Vesten. Mange russere, især i magteliten er overbeviste om, at Vesten, især USA, stræber efter at underminere den Russiske Føderation, så den opløses i mindre stater, som Jugoslavien. Orangerevolutionen i Ukraine i 2004/05 overbeviste Kreml om, at Vesten sigter efter at omstyrte den russiske ledelse. Det gennemsyrer Kremls opfattelse af Ruslands sikkerhedspolitiske situation og fortolkningen af Maidan-revolutionen 2013/14. Forelæsningen vil analysere den russiske trusselsopfattelse.
Forelæsningsrækken er tilrettelagt af Bernadette Preben-Hansen og løber over seks onsdage fra 10. februar til og med 16. marts 2016. Oplysninger og tilmelding sker via Folkeuniversitetets hjemmeside: www.fukbh.dk/program/forelaesningsraekker/historie/historie-1917-og-den-russiske-borgerkrig-%E2%80%93-nye-perspektiver.aspx
