FORANDRING? | Det startede med en brandulykke i en natklub og udviklede sig til en væltet regering. Ruxandra Lupu Dinesen giver her indblik i, hvad der sker i rumænsk politik lige nu. Er vi vidne til en ny kurs eller er det business as usual?
En tragisk brandulykke i en natklub i Bukarest natten den 29. oktober resulterede i, at 53 mennesker har mistet livet indtil videre (d.12 november). Dette udløste en serie af begivenheder, der kulminerede med fratrædelsen af den rumænske premierminister Victor Ponta den 4. november. Rumænien skal afholde parlamentsvalg i december 2016 og det forventes, at en ny midlertidig regering vil blive dannet indtil da. Ponta går af efter kun 3 år ved magten.
Den tydelige korruption
Omkring 400 personer fik lov til at komme ind i bygningen, der husede den nu nedbrændte natklub. Der skulle ikke have været mere en 80, hvilket burde være sikret fra kommunens side. Oveni dette var skummet, som dækkede væggene, ikke brandsikkert. Ingen i den offentlige forvaltning har taget ansvar. For forvaltningen er dårligt betalt, har bunker af sager, og vælger ofte at lukke øjnene enten på grund af mangel på indsigt eller fordi de bliver bestukket.
Den dårlige forvaltning , der mistænkes for korruption foregik i Bukarest, hvor selve overborgmesteren, Sorin Oprescu, nu er blevet fanget på fersk gerning i at modtage bestikkelse. Efter branden sættes der nu fokus på den politiske elites brug af offentlige midler. Blandt andet gennem store demonstrationer landet over.
Korruption og berigelse er et fællestræk i det rumænske politiske liv i en sådan grad, at det er blevet nemt at se det som en selvfølge. ”Alle er lige korrupte, så hvad nytter det at klage?”, lyder det alt for tit fra de rumænske politikere og forvaltere.
Men de 53 omkomne ses i befolkningen som et direkte resultat af korruptionen. Det handler ikke længere om den politiske elites berigelse til sig selv og deres kumpaner, men handler snarere om årsagen til døden på så mange uskyldige mennesker.
Politikerne står til regnskab
Tusindvis af mennesker demonstrerede i sidste uge i en folkelig bevægelse landet over, der forvandlede branden på natklubben til et oprør mod korruption på højt niveau. Der findes stor vrede over, den måde myndighederne udsteder tilladelser, og inspicerer offentlige spillesteder. Demonstranterne bar bannere med slogan som ”Korruption dræber”, ”Ponta skal fratræde” og ”Mordere”. Demonstranterne krævede, at indenrigsminister Gabriel Oprea og Cristian Popescu ”Piedone”, borgmesteren i Bukarests fjerde distrikt, hvor klubben var placeret, skulle gå af. Begge har nu taget deres afsked.
I forbindelse med alle disse hændelser er premierminister Victor Ponta også gået af.
Nogle peger på, at Ponta træder tilbage nu for at fremstå som en martyr. For Ponta har intet direkte ansvar for tilladelser til klubber i Bukarest, og hændelsen er heller ikke forbundet med påstande om korruption mod ham.
Ponta er i øjeblikket under anklage for korruption, hvidvaskning af penge og skatteunddragelse. Men et flertal i det rumænske parlament stadfæstede hans immunitet, og han har kunnet forblive i embedet. Men ikke uden pres fra oppositionen og præsident Klaus Iohannis, der gerne så Ponta træde tilbage. Hvis Ponta var trådt tilbage i forbindelse med anklagerne for plagiat af hans Ph.d-afhandling eller korruption, ville dette have været set som en indrømmelse. Ved at træde tilbage over noget, som han ikke direkte er ansvarlig for, forsøger han at ligne ’en god fyr’, offer for en politisk hetz.
Desuden, ved at gå af nu, og tage Oprea og Piedone med sig, fjerner Ponta de vigtigste mål for folkelig vrede med håbet om, at det vil få protesterne til at stilne af, uden at man behøver at foretage dybere ændringer i det lange løb.
Ponta kom til magten i 2012 på baggrund af gadeprotester mod sociale stramninger og nedskæringer i 2010-2011 som tidligere præsident Traian Basescu stod i spidsen for. Pontas Socialdemokratiske Parti (PSD) allieret med det Nationale Liberale Parti (PNL) dannede den Social-Liberale Union (USL) og lovede at give mere velfærd til befolkningen. Men efter de erobrede magten brød Ponta og USL de fleste løfter.
Denne historie kan være med til at forklare noget af den nyopståede folkelige vrede. Folk er vrede på et system og en politisk elite, der konsekvent har annekteret og derefter forrådt enhver folkebevægelse siden revolutionen i 1989. Stigningen af protesterne hele sidste uge og i weekenden viser, at befolkningen har fået nok, og at der skal ske ændringer.
Den rige kirke og de fattige hospitaler
Ud over vrede over politikere er vreden i stigende grad blevet rettet mod den ortodokse kirke for sin egen berigelse og udnyttelse af de fattigste medlemmer af befolkningen. Kirken, fritaget for at betale skatter, har lanceret projekter såsom ”katedralen til frelse for det rumænske folk”, som vil koste omkring 500 millioner euro. Det rumænske parlament har givet yderligere 12 millioner euro af offentlige midler til projektet. Endvidere, blev det for nyligt afsløret, at patriarken har benyttet sig af politieskorte, selvom han ikke er berettiget dertil.
Kontrasten til de berigede ortodokse kirker er den rumænske hospitalssektor. Ulykken har vist det akutte pres, hvorunder rumænske hospitaler opererer. I kølvandet på branden var der stor appel efter hjælp til ofrene. Det fremhæver, at de lægemidler, hospitalerne har brug for, er for dyre, og at sygehusene selv er underfinansierede og underbemandede. Ikke mindst på grund af lægeflugt til andre EU-lande. En topmoderne brand-enhed i Bukarest er ikke taget i brug på grund af mangel på ressourcer og uddannet personale. Kontrasten mellem kirken, som tager penge fra staten og befolkningen, og de underfinansierede centrale tjenester, som f.eks. hospitalet, har forårsaget yderligere spændinger.
Hvad skal der ske nu?
Protesterne er kommet nedefra og afspejler vrede, ikke blot mod regeringen, men også den bredere elite. Vreden er rettet mod hele den politiske klasse, og der er en udbredt opfattelse af, at et skift fra det nuværende regeringsparti PSD til PNL (præsident Iohannis parti) ikke vil forbedre noget, da PNL er lige så korrupt som PSD.
Det store spørgsmål, som forbliver, er, om branden vil medføre en mærkbar ændring i rumænsk politik? Eller vil navnene blot ændre sig, mens systemet forbliver det samme?
Demonstranterne har krævet en teknokratisk regering og har råbt slogans såsom ”Ingen PNL, ingen PSD, ingen USL. Alt ud!” og har båret skilte og bannere som advarer præsident Iohannis: ”Du har en chance – men ingen Securitate (Sikkerhedstjenesten), ingen Mafia-gutter, ingen korruption. Ellers ender du i historiens skraldespand ligesom Ponta, Basescu og Iliescu’.
Udpegelsen af Dacian Ciolos d. 10 november, som mulig premierminister, der skal forme en regering, viser at Iohannis muligvis har lyttet til gadedemonstranterne. Ciolos er tidligere EU Landsbrugskommissær (2010-2014), er ikke medlem af et parti og har været særlig rådgiver for EU Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker siden juli 2015.
Iohannis har mulighed for at omforme rumænsk politik for altid og han nyder stadig en udstrakt tillid fra befolkningen. Men han har dog også en alvorlig udfordring i sigte. Enhver fejl vil resultere i yderligere fremmedgørelse og vrede mod systemet.
Ruxandra Lupu Dinesen er ekstern lektor på Københavns Universitet og underviser og forsker i Østeuropa, Nordafrika og EU’s udenrigspolitik.
