FILMFESTIVAL | Livet bag Jerntæppet udgør tilsyneladende en uudtømmelig kilde til filmprojekter. Endnu en gang byder festivalen East by Southeast på en overdådig menu af øst- og centraleuropæiske kvalitetsfilm fra 16. oktober.
25 år efter kommunismens kollaps udviser filmproduktionen i Central- og Østeuropa stadig fællestræk i emnevalg og stil. Det skyldes selvfølgelig, at landene deler en fælles (nyere) historie og en række af de samme økonomiske og sociale udfordringer.
Personlig genoplevelse af 60 års historie
Livet bag Jerntæppet udgør tilsyneladende en uudtømmelig kilde til filmprojekter. Et af dem er ’Citizen’ (2014), der er det seneste udspil fra den polske skuespiller og instruktør Jerzy Stuhr. Efter en alvorlig ulykke er Jan Bratek (Stuhr) bundet til en hospitalsseng, og den ældre mand genoplever sit liv – og dermed 60 års polsk historie – i flash backs.
I den delvis selvbiografiske fortælling oplever vi Stuhr som manager for et band, statist i historiske film, mælkemand og partibureaukrat, alt imens han gennemlever stalinisme, Solidarnosc-bevægelsen, undtagelsestilstand og indførelsen af markedsøkonomi. Han bliver dermed indbegrebet af ’det almindelige menneske’, der forsøger at finde en smule fred og lykke under de mange politiske og økonomiske omvæltninger.
Også en række af de øvrige film i festival-programmet bevæger sig tilbage til tiden under kommunismen. Den albanske ’Bota’ foregår i et sumpområde, hvor ligene af politiske fanger blev dumpet under diktatoren Enver Hoxa, og den kvindelige hovedperson bliver konfronteret med smertelige sandheder om sin døde mor og hendes familie.
Fortiden under kommunismen bliver også behandlet i en række nye dokumentarfilm som f.eks. ’Naked Island’, hvor Tiha Gudac undersøger, hvad der blev af hendes bedstefar, da han pludselig forsvandt en dag for over 60 år siden for at dukke op fire år efter med ar på krop og sjæl. Det viser sig, at han i Titos Jugoslavien var interneret i en brutal genopdragelseslejr på en ø ud for Kroatiens kyst, hvilket han aldrig selv havde villet tale om.
Bølgen fra Bukarest
Corneliu Porumboiu, der er en af nøglefigurerne i den succesrige rumænske nybølge – der blev igangsat for 10 år siden – er også meget optaget af Østeuropas og Rumæniens nyere historie. Han debuterede med ”12:08 Øst for Bukarest” (2006), hvor den rumænske revolution – 16 år efter – er emnet for et talkshow på en lokal tv-station i en lille by øst for hovedstaden. ”12:08 Øst for Bukarest” tegner et sorthumoristisk billede af et Rumænien, hvor ikke meget har forandret sig.
I 2014 udsendte instruktøren ”The Second Game”, der udelukkende består af en fodboldkamp i 1988 mellem Dinamo og Steaua, der repræsenterede henholdsvis det hemmelige politi og hæren. Opgøret bliver kommenteret af kampens dommer (instruktørens far) på 25 års afstand. Årets East by Southeast præsenterer Porumboius nyeste film ”The Treasure”, der også graver i Rumæniens fortid.
Med ”Aferim”, der modtog en Sølvbjørn ved året festival i Berlin, går Radu Jude helt tilbage til 1800-tallets Rumænien og Sydøsteuropa med en stort anlagt filmfortælling, der også har tråde til i dag, især hvad angår behandlingen af romabefolkningen – et tilbagevendende tema i den centraleuropæiske filmproduktion. Og Ana Lunga præsenterer med den sorthumoristiske, minimalistiske ”Self-Portrait of a Dutiful Daughter” et sjældent kvindeligt bidrag til den rumænske nybølge, der ellers har været domineret af mænd.
Kvinder i front
Ser man på den central- og østeuropæisk filmproduktion generelt, er der dog en tydelig tendens til, at kvindelige instruktører indtager en mere og mere fremtrædende plads, hvilket også betyder, at en række film fra regionen har stærke, nuancerede kvindelige hovedkarakterer.
I den bulgarske ”The Lesson” tager den unge lærerinde Nade sagen i egen hånd, da familien er ved at blive sat på gaden, og hendes dovne drukkenbolt af en mand ikke er til nogen hjælp. ”The Lesson” er en underholdende Kafkask thriller, der med sit stærke engagement i sin hovedperson lægger sig i fornem forlængelse af den europæiske tradition for socialrealisme.
Også det intense tjekkiske drama ”Fair Play”, instrueret af Andrea Sedláckova, bliver båret af fremragende kvindelige hovedrollepræstationer i en historie om hemmeligt politi og stats- og dopingstyret eliteidræt i Tjekkoslovakiet op til OL i 1984.
Kvindelige instruktører sætter også et stærkt aftryk på de nye slovakiske film, der med titler som ”Made in Ash” (Iveta Gróvová, 2012), ”My Dog Killer” (Mira Fornay, 2013) og ”Miracle” (Juraj Lehotsky, 2013) fokuserer på den uddøende provins, generationskonflikter, racisme og prostitution, hvilket er temaer de deler med en række andre nye samtidsfilm fra regionen. De tegner et noget trøstesløst billede af en ung desillusioneret, allerede fortabt generation i de post-kommunistiske samfund, men der er samtidig ingen tvivl om, at filmproduktionen i Central- og Østeuropa ikke er desillusioneret men står usædvanlig stærkt i disse år.
Festivalen finder sted i Cinemateket i København fra 16.-31 oktober. Se programmet her
