DEBAT | Kritikken er haglet ned over det hegn, som premierminister Viktor Orbán lod bygge ved den ungarsk-serbiske grænse for at holde immigranterne ude. Men har Ungarn i virkeligheden blot beskyttet europæisk territorium, mens andre EU-ledere først nu begynder at realisere omfanget af menneskestrømmene?
I de seneste uger har vi været vidner til scener fra den ungarsk-serbiske grænse, som man i sin vildeste fantasi ikke kunne have forestillet sig.
Tusinde og atter tusinde af immigranter har krydset grænsen til Ungarn i år. I 2015 er op mod 190.000 immigranter kommet til landet, hvoraf næsten alle er blevet registreret. I juli måned hed det omtrent 1.000 i gennemsnit dagligt, mens det i august først blev til 2.000 og dernæst til 3.000 personer, der dagligt krydsede grænsen. Dagen inden det forstærkede hegn, og de skærpede love trådte i kraft, krydsede næsten 10.000 illegale immigranter grænsen.
Det er utrolig svært at relatere til tallene og forestille sig, at så mange mennesker vandrer ind i et land kun 1.200 km fra os.
Debatten i Danmark er dog meget hurtigt kommet til at handle om det hegn, som Ungarn har sat op for at holde folk ude, i stedet for at finde løsningen på, hvordan man overkommer problemerne. Men man må bare konstatere, at EU’s indenrigsministre ikke har fundet nogle løsninger på problemerne, da de fire Visegrad-lande, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Polen, ikke vil stemme for et obligatorisk kvotesystem.
Disse landes afvisning af Junckers forslag sker dog af ganske indlysende grunde.
For det første tales der om 160.000 flygtninge – alene i år er der kommet tæt på 190.000 personer til Ungarn, så hvornår stopper omfordelingen? Ved 1 million? 2 millioner? For det andet, hvordan har man tænkt sig at omfordele disse mennesker, når de tydeligvis har planer om at tage videre til Tyskland og Sverige? De indre grænser er ophævet på grund af Schengen, så det vil praktisk talt slet ikke være muligt at gøre.
Ingen løsning
I foråret henvendte den ungarske premierminister Viktor Orban sig til sine europæiske kollegaer for at høre, om de havde nogle løsningsforslag til det voldsomme pres på den ungarsk-serbisk grænse. Ingen svarede ham, men alligevel møder den ungarske regering konstant kritik.
Faktum er imidlertidig, at det står rimelig tydeligt i Schengen-aftalen, at man skal krydse grænsen til Schengen ved en grænseovergang, og søge asyl her, såfremt man ikke har de rette dokumenter. Dette overholdes ikke, hvorfor Ungarn måtte skærpe reglerne voldsomt, og bygge hegnet, som forhindrer immigranter i at komme ind i Schengen og EU over marker og veje.
Selvom det ikke er en god løsning, men en nødvendig en af slagsen. Man er nødt til at reagere på det problem, som ikke lige er opstået, men som har foregået igennem længere tid. Det afhjælpes ikke ved at holde møder i Bruxelles, lave kvotesystemer eller give hensigtserklæringer om det ene eller andet. Dette gøres ved handlekraft, hvilket jeg synes, at Viktor Orbán har vist.
Det er ikke nemt for Ungarn at skulle skærpe loven så meget, at illegal krydsning giver op til 4 års fængselsstraf, men, når tusindvis af immigranter ikke har respekt for lov og orden, så er man nødt til at skærpe love.
Anarki på danske landeveje
Herhjemme hersker der jo nærmest anarki på de danske motorveje, mens politiet bare ser til. I Ungarn har man imidlertid en handlekraftig regering, som tør at sige, hvad de mener sammen med de andre centraleuropæiske lande. Denne vilje kunne man ønske, at Danmark, men så sandelig også Tyskland fik.
I månedsvis har Ungarn spurgt den tyske kansler, hvorfor Tyskland, imod Dublin-forordningen, i måneder har registreret allerede registreret flygtninge. Intet svar har lydt. Ingen handlekraftighed. Kun nu ser man Tyskland indføre grænsekontrol, fordi deres smertetærskel er nået.
Det gør ondt at se, hvor meget Orbán og den ungarske regering handler, og har gjort nærmest siden juli måned, hvor andre EU-ledere først nu begynder at realisere omfanget af problemet.
I stedet for at tvinge kvoteordninger og andre EU-beslutninger ned over Ungarn og andre Centraleuropæiske lande, så var det måske en ide at høre på dem, som i månedsvis har forudsagt konsekvenserne, og agerer efter bedste vilje for at beskytte deres eget land og Europa.
Dette indlæg er et udtryk for skribentens egen holdning.
Daniel Fabricius er dansk-ungarer og studerer B.Sc. merc. ved Copenhagen Business School.
