UKRAINES ØKONOMI | Ukraines økonomi kollapsede i 2014, og landet står over for en truende bankerot. Det er ikke kun Donbaskonflikten, der tynger budgettet, men et akut behov for reformer. Nu er der endelig nogle i Kijev der tager fat om problemernes rod – men lederne i EU er mistroiske og holder på pengene.
Selvom verdenssamfundets opmærksomhed for længst har flyttet sig væk fra situationen i Ukraine, er landets problemer desværre stadig meget reelle for de mennesker der bor i landet, ukrainerne. Den største trussel mod landets overlevelse er stadig Rusland og krigen i Donbasregionen, der til hver en tid kan bryde ud igen, men selvom ukrainerne alle kender venner eller familie, der er påvirket af kampene, er det i sidste ende en mere langsomt udfoldende katastrofe, der truer med at hive tæppet væk under alle forsøg på at redde landet, nemlig økonomien.
De økonomiske udfordringer
Ukraines bruttonationalprodukt styrtdykkede i 2014 med -6,9% og er forudset til at skrumpe med ca. samme takt i 2015 ifølge en helt ny prognose fra den Europæiske udviklingsbank, EBRD. Dette medførte et underskud på statsbudgettet på 13,5 % af BNP i 2014 og hermed en helt uholdbar gældsætning. Ukraine kan ikke låne penge på det internationale marked længere med en kreditværdighed, der svæver faretruende nær kredit-ratingen ”JUNK”, og har samtidig arvet en stor statsgæld (60% af BNP) i ”gave” fra den afgående præsident Janukovitj’ regime, der i sine fire år tillod store underskud på finansloven.
Tre hovedfaktorer har medført økonomiens kollaps i 2014:
1. Helt utilstrækkelige skatteindtægter pga. korruption på alle niveauer, en stor sort økonomi samt et oppustet bureaukrati, der forhindrer, frem for fremmer investeringer, iværksætteri og vækst.
2. Uholdbart høje statslige udgifter. Statslig subsidiering af gasprisen til almindelige forbrugere kostede alene i 2014 statskassen anslået 7,5 % af BNP, men der er mange andre programmer med tilsvarende store sorte huller. Statslige indkøb, krigsindsatsen i Donbas og pensionssystemet er alle tre præget af misbrug af midler i milliardklassen.
3. Kollaps i industriproduktion og eksport. Den politiske uro og manglende produktion af eksportartiklerne kul og stål i landets østligste provins Donbas har medvirket til et fald i industriproduktionen i 2014 på 21 %. Eksporten til Rusland, der normalt udgør 25 % af landets samlede eksport, er reduceret med halvdelen, til under 12 %.
Reddet af IMF
I januar 2015 tumlede økonomien således mod afgrunden. Ukraines møntfod, Hryvniaen, faldt overfor dollaren med 40 %, inflationen steg til 30 % og landets valutareserver kollapsede til helt uholdbare $6 mia., kun nok til én måneds import. Normalt er reserver til tre måneders import smertegrænsen, så med en så lav valutareserve var det umuligt at opretholde en stabil valutakurs. Ukraines Nationalbank hævede renteniveauet fra 19% til 30% for at forsøge at sætte en stopper for kapitalflugten, men da var skaden sket. Hryvniaens fald og prisstigninger på alt fik Ukrainerne til at hive sparepengene ud af bankerne og gå på panikindkøb for at omsætte deres snart værdiløse penge til noget mere stabilt og omsætteligt.
Heldigvis for Ukraine blev en økonomisk redningspakke godkendt sidste øjeblik. Den Internationale Valutafond, IMF, godkendte d. 11 marts et fireårigt stabiliseringsprogram for Ukraine, der med udbetalingen af støttelån på $17,5 mia. i perioden 2015-2018, hvoraf de $ 10 mia. allerede udbetales i 2015, skal forsøge at stoppe blødningen og stabilisere økonomien. Pakken indeholder herudover tilsagn om yderligere lån på $7,5 mia. fra internationale donorer (herunder fra EU med $1,9 mia.), og skal samlet set tilbyde Ukraine lånefaciliteter på $40 mia., som IMF vurdere er Ukraines finansieringsbehov de næste 3 år, alt andet lige.
Programmet er således underfinansieret i størrelsesordnen $15 mia., som Ukraine selv skal ud og finde ved at genforhandle tilbagebetalingsvilkårene med sine eksisterende kreditorer. Det handler først og fremmest om forlængelse af obligationernes løbetid, nedsættelse af obligationsrenten, og i sidste ende også nominelle nedskrivninger, et såkaldt ”haircut”, hvor investorerne skal acceptere at tage et tab på deres investering. Ukraines nye finansminister Natalie Jaresko, der er opvokset og uddannet i USA og har en baggrund i den internationale finansverden, har gode forudsætninger for denne opgave.
At IMF programmet er underfinansieret, vidner om, at tilliden til Ukraines reformevne internationalt kan ligge på et meget lille sted. Det nuværende IMF program er det 10. i rækken, der er tilbudt Ukraine siden 1994. Ingen af de foregående ni programmer er blevet afsluttet. Det er samtidig tankevækkende, at EU-landene kun kan finde plads til et lånebidrag på $ 1,9 mia., (ca. det samme beløb som USA bidrager med) taget i betragtning, at IMF og EU pakken til Grækenland sammenlagt overstiger $ 250 mia. Ukraines befolkning er fem gange Grækenlands, og man skulle mene at landets overlevelse og velstand har langt større langsigtet strategisk interesse for EU. Men som en kilde i udenrigsministeriet tørt tilkendegav, er der jo verden til forskel på, om man er EU- (og Euro-) medlem eller ej.
Radaen træder i karakter
Med Ukraines manglende reformevne in mente har IMF stillet vedtagelse af otte kritiske love som betingelse for at udbetale pakken. Disse love blev vedtaget d. 2 marts i Ukraines parlament Radaen, og påbegynder opgøret med nogle af de største svagheder i Ukraines offentlige finanser.
Den største og mest afgørende reform er normalisering af energipriserne i Ukraine så gasprisen ikke længere holdes kunstigt nede. Denne gassubsidiering har i sig selv været den største enkeltstående kilde til elitekorruption i Ukraine siden 1991 og skabt enorme formuer til de rigmænd, der har misbrugt den. Reformen indebærer en totalt afskaffelse af alle gassubsidier i 2017, men hævede allerede gasprisen pr. 1 april med 280% for almindelige forbrugere. Det samme gjaldt elpriserne og varmeregningerne, der også var kunstigt lave. Fremfor at opretholde en lav pris for alle, hjælpes de fattigste forbrugere nu med direkte tilskud til at betale regningen. Naftogaz, der som statsligt gasselskab har trukket rundt på milliardstore underskud pga. dårlig ledelse, subsidiesnyd og gastyveri, reformeres også ved at blive splittet op i tre selskaber i overensstemmelse med EU’s tredje energipakke, ét til salg, ét til produktion, og ét til transport af energi, og har fået en ny ledelse.
Den anden store reform er pensionssystemet, der sidste år kostede staten udgifter svarende til 16 % af BNP. Udbetalingerne til arbejdende pensionister reduceres med 15 % og tilbagetrækningsalderen øges for udvalgte grupper. Disse reformer er dog kun toppen af isbjerget for, hvad der sammenlagt skal gøres for få statsbudgettet til at gå i plus. Der er gjort tilløb til reformer af statens indkøb, til forbedringer af forretningsklimaet samt til reform og frasalg af en lang række urentable statsejede virksomheder.
På alle parametre er det reformer, der kommer til at gøre ondt før de kommer til at gøre godt. Lukning af urentable statsejede virksomheder skaber arbejdsløshed. Nedsættelse af pensioner skaber fattigdom, fyring af offentlige ansatte skaber håbløshed og vrede. Samtidig er Ukrainerenes tålmodighed med politikerne i forvejen på nulpunktet, så risikoen for et nyt Maidan med gadekampe og besættelser af offentlige kontorer er bestemt ikke gået væk. Indtil nu ser det ud som om, låget forbliver på gryden, men det er en knivsæg den ukrainske ledelse bevæger sig på.
Uanset om Ukraines nye regering er ung, engelsktalende og reformivrig, er Ukraines offentlige sektor stadig dybt korrupt og bagstræberisk, og der er fortsat politiske kræfter langt inde i Radaen og præsident Porosjenkos parti, der oprigtigt ikke ønsker at afmontere kilderne til deres egen velstand igennem reformer af statslige tilskud eller skattesystemets mange huller.
Fortsat gæld til Rusland
Ukraines økonomi er stabiliseret og blødningen er stoppet med udbetalingen af de første $5 mia fra IMF, men successen er langt fra sikker. En russisk støttet offensiv i Donbas ville smide økonomien i det nuværende statsbudget ud af vinduet, og kræve yderligere bidrag fra internationale donorer.
Problemet med den nuværende IMF redningspakke er, at den er underfinansieret med $15 mia., og indeholder nogle lyserøde scenarier for genforhandling af Ukraines gældsposter med eksisterende kreditorer. Alene i december 2015 skal Ukraine tilbagebetale lån til Rusland på samlet $5 mia. $3 mia. af lånet er statsobligationer, som ifølge lånebetingelserne kan kræves indfriet omgående, hvis Ukraines gældsniveau overstiger 70% af BNP. Det niveau er passeret allerede, og Rusland har erklæret, at man vil gå rettens vej, hvis beløbet ikke falder rettidigt. Det ville være en dårlig joke, hvis IMF’s pakke skulle gå til at betale russerne.
Vesten burde tværtimod støtte Ukraine i et moratorium på afdrag af gæld til Rusland pga. landets våbenleverancer og direkte taktiske støtte til separatisterne i Donbas. Hvorfor skal Ukraine afdrage på gæld til Rusland, når man ikke har modtaget en bøjet kopek for de milliarder af dollars i annekterede aktiver på Krim?
Det ville i det hele taget klæde de mange europæiske lederes bekymrede miner om situationen i Ukraine, hvis der fulgte en klar plan med for, hvor langt Ukrainerne skal rykke sig for at modtage en større substantiel europæisk hjælpepakke. Den nuværende situation, med en valutareserve på under $10 mia. giver ikke luft til store initiativer. – Et beløb EU burde bidrage med til valutareserven frem for de blot 1,9 mia., der indtil nu er lovet.
Ukraine fortjener Europas støtte
Til EU’s forsvar kan man sige, at man før har set Ukraine snakke internationale donorer efter munden, og at det er nemt nok at vedtage svære reformer. Langt sværere er det at implementere dem. EU kommissionspræsident, Jean Claude Juncker, opsummerede synspunktet på en stort anlagt støttekonference i Kijev d. 28 april:
”Reformer må fortsætte. De skal være troværdige. De skal være hurtige. Og de skal være gennemgribende (…) Hvis I forsætter jeres reformer, vil vi blive ved med at støtte. Det er vores kontrakt med jer (citeret fra Kyiv Post).”
Men Ukraine har allerede rykket sig substantielt på afgørende områder. Den parlamentariske immunitet, der hidtil har holdt hånden over Ukraines parlamentsmedlemmer er nu ophævet. Lighed for loven er en ny ting på de kanter. Det er klart at Ukrainske politikere skal holdes i kort snor, med konkret målopfyldelse, og afrapportering udført af internationalt anerkendte auditorer, men skal så også modtage støtten, hvis betingelserne er opfyldt. De skal have et klart mål præsenteret.
Ukraine fortjener vestens støtte i sin kamp for at genskabe sin økonomi og genoplive sit demokrati. Siden Minsk-II-fredsaftalen blev indgået d. 11 februar, er 83 ukrainske soldater blevet dræbt og over 400 såret, uden at vestlige ledere har gjort andet end at opfordre parterne til at overholde våbenhvilen. Ukrainerne fortjener mere end blot ord.
Se denne video hvor Ukraines nye finansminister og økonomiminister fremlægger det igangværende reformprogram sammen med Ukraine ekspert Anders Åslund i Washington.
