POLITISK KRISE | I de seneste uger har den politiske situation i Makedonien været på kogepunktet som følge af alvorlige korruptionsanklager mod premierminister Gruevski. I weekenden kulminerede situationen så med sammenstød mellem politiet og ukendte bevæbnede grupper i byen Kumanovo. Belkisa Selmani analyserer forløbet.
Lørdag morgen blev borgerne i den nordlige makedonsk-albanske by, Kumanovo, mødt af skudaffyringer, militære enheder og kampvogne, som i løbet af dagen rykkede ind og skabte det, som af mange bliver beskrevet som en etnisk konflikt mellem makedonere og albanere. Uafhængige medier beskriver hændelsen som værende iscenesat af regeringen, som vil skabe uro hos befolkningen og fjerne fokus fra den korruptionsplagede regering. Men det er for tidligt at melde ud, hvorvidt konflikten er iscenesat eller reel. Rygterne strømmer ud i øjeblikket, og er svære at få bekræftet.
Ifølge politiet og indenrigsministeriet rykkede politiet ind i Kumanovo, eftersom der forelå en reel trussel mod staten fra en ”ukendt” terrorgruppe. De seneste tal ligger på 8 døde, heriblandt en 8-årig albansk pige, og 25 sårede. Terrorgruppen, som står bag angrebet, er endnu ikke blevet verificeret og beskrives fortsat som en ”fremmed terrorgruppe”, selvom der også lyder andre meldinger.
Rygterne er mange
Independent.mk skriver nemlig, at NLA – National Liberation Party, også kendt som UÇK, har taget ansvar for angrebene, og at 4 kommandanter fra UÇK skulle være blevet anholdt. Dog skriver Albanian Daily News, at et medlem af UÇK udtaler, at ingen fra hans hær har overgivet sig, og at alle de anholdte er civile. Det hævdes også, at der ikke har været civile tab under skyderierne.
Det er bekræftet, at UÇK har været indblandet i angrebene, men det er uvist, hvordan og hvorfor. Selv melder UÇK, at angrebet udelukkende fandt sted for at beskytte den civile befolkning.
InSerbia.info skriver, at albanske medier udtaler, at UÇK har taget ansvaret, og at de vil kæmpe på albanernes side til det sidste. Videre skriver de, at ubekræftet information melder, at de uidentificerede medlemmer af terroristgruppen bærer UÇK’s symboler.
Netavisen Focus skriver videre, at meldingen fra den makedonske kilde Tocka lyder på, at UÇK’s officer Fadil Fejzullahu er dræbt i aktionen. Kilden udtaler også, at politiet åbnede ild mod ”terroristgruppen” fra Kosovo. Denne gruppe kunne være UÇK.
Ingen etnisk konflikt
Ifølge både oppositionen og befolkningen selv er der ikke tale om en etnisk konflikt mellem makedonere og albanere, men derimod en kamp mod korruption og propaganda. I de seneste måneder har Makedonien nemlig været ramt af den ene politiske krise efter den anden. Dagsordenen har været præget af de såkaldte aflytningsskandaler, som har kulmineret i protester mod regeringen og et krav om, at denne skal gå af.
Så sent som tirsdag og onsdag aften var der optakt til store protester for at vælte regeringen. Oppositionsleder Zoran Zaev har angiveligt været med til at afsløre regeringens korruption og propaganda ved at offentliggøre i alt 29 aflytninger af politikerne i regeringen. Aflytningsskandalerne, som omtales som politiske bomber, har afsløret Makedonien som et “råddent æble”, hvor der i lang tid har hersket økonomisk og politisk krise samt utilfredshed fra den civile befolkning.
Anklager om korruption og politivold.
En af de mange politiske skandaler har rod i sagen om den 22-årige makedonske Martin Neskovski, som i sommeren 2011 blev tævet ihjel af en makedonsk politimand. Neskovski var i sine sidste timer med til at fejre regeringspartiets VMRO-DPMNE’s valgsejr. Regeringens planer om at skjule politivold er blevet aflyttet og ses som en stor brøler for den berygtet korrupte premierminister Nikola Gruevski.
Det er muligt, at krisen i Kumanovo blot er led i et politisk spil for at flytte fokus fra den politiske krise i øjeblikket, siger oppositionen med Zoran Zaev i spidsen. Det frygtes, at regeringen står bag den seneste udvikling, der har sat konflikten mellem albanere og makedonere i udbrud, for at gemme den politiske krise af vejen og samle folket bag premierministeren.
Politisk analytiker, Mersel Biljsli, opfordrer på Facebook til, at makedonere og albanere derfor ikke skal bukke under for den iscenesatte provokation og konflikt, som nu skal forestille at være etnisk, hvilket er et politisk spin for at redde den kriminelle regering. Dette skriver det internationale medie, Balkan Insight. Det er dog endnu ikke blevet bekræftet, hvem der står bag lørdagens optøjer, og om en reel krig mellem makedonere og albanere er på vej. Befolkningen tør ikke tage nogen chancer, og en stor gruppe albanere fra Kumanovo har allerede passeret den makedonske grænse og er på flugt, hvilket har udløst frygt for muligheden for en ny konflikt på Balkan.
Makedonien er et land bestående af en makedonsk majoritet, et betydeligt albansk befolkningsmindretal, samt af tyrkere, serbere, bulgarere med flere. I 2001 opstod der en seks måneder lang lavintensiv krig mellem den makedonske hær og UÇK, som sluttede med en fredsaftale i Ohrid, hvor de to parter blev enige om at dele magten i landet. Siden da har der været udbrud af etniske konflikter, men disse har generelt ikke udgjort nogen trussel for freden i landet.
Belkisa er studerende på Balkanstudier ved Københavns Universitet.