ANALYSE | På trods af de enkelte politiske skandaler som eksempelvis aflytningsskandalen eller skandalen omkring nogle politikers rejseudgifter, var 2014 generelt et godt år for Polen.
Den økonomiske vækst i 2014 lå på ca. 3,5 pct., Donald Tusk blev valgt til EU’s præsident og landet fik en ny regering og en ny statsminister, den tidligere formand for det polske parlament Ewa Kopacz. Det så længe ud til at blive et af de bedre år for Polen. Lige indtil lokalvalgene i november 2014.
Problemerne startede med nedbruddet af det IT-system, der blev brugt til at optælle stemmer. Uheldet forsinkede offentliggørelsen af valgresultaterne med cirka en uge.
Det fremkaldte en bølge af spekulationer og beskyldninger om valgfusk især fra det største oppositionsparti Lov og Retfærdighed (PiS). Efter offentliggørelsen af valgresultaterne viste det sig nemlig, at partiet havde fået flest stemmer, men på grund af fordelingen af stemmerne i de enkelte byer var PiS blevet tildelt færre mandater end regeringspartiet Borgerplatformen (PO).
PiS opnåede 26,85 pct. af stemmerne, mens regeringspartiet PO fik 26,36 pct. Formanden for PiS, Kaczyński, betvivlede valgresultaterne og krævede omvalg. Han påstod bl.a., at forskellen på PiS valgresultat og PO’s var for lille og i den forbindelse henviste han til det store antal stemmer, som var blevet dømt ugyldige af landets valgkommission (ved valget til amtsmyndighederne blev 17,93 pct. af stemmerne dømt ugyldige).
Valgkommisær træder af
På grund af valgforvirringen aflyste præsidenten Komorowski sit besøg i Japan og flere medlemmer af landets valgkommission gik af. To politiske partier fra højrefløjen Det Nye Højre (Nowa Prawica) og Nationalbevægelsen (Ruch Narodowy) samt en højreorienteret borgerbevægelse Solidarni 2010 afholdt en demonstration, hvor en del demonstranter trængte ind i bygningen, hvor den centrale valgkommission arbejdede, hvilket fik den til at afbryde arbejdet.
Det interessante er, at det IT-system, der blev brugt til optællingen af valgstemmerne, var blevet testet før valget og resultatet var negativt. Problemerne med IT-systemet vækkede også interesse fra landets højeste sikkerheds-og kontrol myndigheder (ABW og NIK), men af uforklarlige årsager havde man ikke gjort noget ved sagen.
De næste dage efter valgene havde de regionale valgkommissioner travlt med at undersøge valgprotokollerne. I flere tilfælde blev de erklæret ugyldige, da de f.eks. indeholdt et forhøjet antal ugyldige stemmer – et godt eksempel er den sjuskede valgprotokol fra valget til det regionale parlament i Slesien med 132.000 ugyldige stemmer.
Det skal understreges, at disse forsømmelser på ingen måde har påvirket fordelingen af mandaterne, da de fejlagtige protokoler hurtigt blev korrigeret og godkendt. Landets Valgkommission (PKW) modtog over 1800 anmeldelser om valgsjusk, og i nogle tilfælde afgjorde byretter, at der skulle afholdes omvalg.
Udstiller det polske system
Valgene viste, at på trods af 25 års opbygning af det demokratiske system og markedsøkonomi er transformationen i Polen alligevel ikke helt fuldendt, og der er fortsat mangler i det polske system. Gennem de sidste 25 år har polakkerne endnu ikke den fleksibilitet og disciplin, det kræver for at gennemføre store projekter. I det polske system er der stadig mange mennesker, som handler rutinemæssigt eller bruger gammeldags metoder og som har svært ved at vænne sig til de nye vilkår.
Men lokalvalgene viste også, at på trods af skandalerne, interne problemer, magtskifte og vælgernes træthed efter syv år med Borgerplatformen (PO) ved magten, er partiet stadig i stand til at få de fornødne stemmer. På den anden side kan det også grunde i, at for mange vælgere er en stemme afgivet på Borgerplatformen en proteststemme mod en eventuel overtagelse af magten af Lov og Retfærdighed (PiS).
På trods af PiS sejr og PO’s gode resultat var lokalvalgenes „dark horse“ Bondepartiet (PSL), der fik overraskende mange stemmer og af den grund blev den afgørende spiller ved f.eks. besættelse af poster i de lokale myndigheder. Det var også takket være PSL, at PO fik en række vigtige poster. Det skyldes det dårlige forhold mellem Bondepartiet og Kaczynskis parti, der kæmper for de samme vælgere.
Svært for PiS at genvinde magten
Lokalvalgene var en optakt til dette års vigtigste politiske begivenhed: parlamentsvalget. Selvom meget tyder på, at Lov og Retfærdighed bliver den store vinder ved det kommende valg, så er der reelt meget lille chance for, at partiet kommer til magten.
For det første må Kaczynski sørge for at få så mange potentielle vælgere som muligt til at stemme, og det kan blive en hård opgave, da polakkerne ikke kan lide/ikke går til valg. For det andet, hvis Kaczynskis parti vinder, vil det næppe være muligt for Lov og Retfærdighed at finde en koalitionspartner til at danne en regering, da de på mange måder fungerer på den polske politiske scene som et protestparti.
Tomasz Archutowski er Ph.D studerende ved universitetet i Gdansk
