INTERVIEW | Anmelderroste og prisvindende TAKO LAKO er på banen igen med et nyt album, Pulse Riddle. I aften er der release–party på Lille VEGA. Magasinet rØST har mødt forsangeren, Ognjen Ćurčić, til en snak om bandets nye musikalske værk.
”TAKO LAKO er jo kendt for sin bombastiske lyd og performance, hvor vi tager energien ud til en ekstrem,” fortæller Ćurčić, mens han entusiastisk gestikulerer med armene og maler mig et billede af den oplevelse, som koncerten skal give sit publikum: ”Når vi spiller vores musik live, så kan vi godt lide at gøre det til et attack. Det skal eksplodere i hovedet på folk. Man skal ikke kunne nå at tænke meget over det. Man skal bare blive grebet af alt det sanselige, af farverne, af lyden. Det har vi også arbejdet rigtig meget med i vores nye set-up. Vores lysshow og lyd skal være eksploderende.”
Bagved denne sanselige lyd- og farveeksplosion findes denne gang noget andet, som venter tålmodigt på at blive opdaget; et mere personligt og dybere udtryk, som, ifølge forsangeren, ellers går tabt til koncerterne.
Modningsproces, transformation og nye ambitioner
Anarki og oprør giver TAKO LAKO nok aldrig rigtig slip på, og det kan også anes under overfladen af Pulse Riddle. Bandet har dog kastet sig ud i nyt territorium ved at udfordre deres lyttere med en anderledes lyd og med plads til lyrikkens dybder:
”Det er stadig samme inspirationskilder, som går igen i vores musik, men bare på en anden måde, hvorigennem vanviddet også får en anden form. Vi er blevet mere ambitiøse. Vi vil gerne noget mere med musikken. Hvorfor begrænse os? Vi vil gerne give vores lyttere noget, som de ikke helt forventer,” fortæller den serbiskfødte forsanger, Ognjen Ćurčić.
Behovet for og lysten til at ville noget mere med musikken kommer muligvis i kølvandet på en naturlig modningsproces og måske også som konsekvens af både personlige og fælles omvæltninger, som gruppens medlemmer har stået overfor gennem det sidste års tid, hvor pladen har været undervejs. Bandet udskiftede nemlig tre af sine medlemmer: ”Det var en stor omvæltning for os at takle den her surrealistiske følelse af at stå tilbage med et spørgsmål om, hvordan vi definerer os selv i den her omvæltning,” fortæller Ćurčić åbent.
Sind i oprør
”Teksterne på Pulse Riddle handler ikke om et politisk oprør, men mere om et identitetsoprør,” understreger Ognjen: ”Et oprør er ikke nødvendigvis et oprør mod systemer. Et oprør behøver ikke været stort. Et lille oprør kan være et stort oprør for den person, som har lavet det. Jeg kan godt lide at bruge store ord til at beskrive de små oprører,” fortæller Ćurčić og tilføjer helhjertet, hvor svært det egentligt er at lave selv det mindste oprør: ”Pladen prøver at udforske, hvordan man forstår sig selv. Hvor svært det kan være at finde sig selv, hvor svært det kan være at komme videre med sit liv, hvis man sidder fast. Og ikke at kunne forstå hvad der holder en tilbage. For os har det oprørske været behovet for at løsrive sig fra fortiden, løsrive sig fra det kendte. Træde ind i noget nyt,” forklarer Ćurčić.
Pulse Riddle med plads til underteksten
”Vi vil gerne vise sigøjnermusik som andet end fest, fest, fest. For det hele er jo ikke fest,” understreger forsangeren med styrke i stemmen: ”Der ligger også en dybde i sigøjnermusikken.” Og derfor har bl.a. underteksten fået en ny betydning for TAKO LAKO, i forhold til tidligere.
”Titlen Pulse Riddle refererer til både musikken og til temaerne i lyrikken. Musikken er lidt en gåde. Pladen starter voldsomt, dog forudsigeligt med rendyrket gypsy beat, sigøjner riffs, massiv lyd. Numrene og lydene kommer hurtigt efter hinanden. Man når ikke at fordøje lytteoplevelsen. Det føles som en masse slag i hovedet, som mere og mere forvandles til noget andet, end hvad det startede med. Vi bevæger os fra det kendte og ind i det ukendte. Man får en fornemmelse af, at der ligger noget andet bag alt det vanvid,” indvier Ćurčić mig med gejst i stemmen.
Det interessante i lyrikkens dybder er, at selvironien stadig er at spore, blot på en mere underspillet måde, bemærker forsangeren: ”Der er meget leg med ord og lyd. Titlerne oser af statements, som fx Fearless og The Fury, men lytter man godt efter, så vil man opdage, at der i teksterne ligger en vis naivitet og pessimisme, som ikke virker forløsende.”
Brud med genrekonventionerne
TAKO LAKO vil noget mere end blot at reproducere klicheerne om de musikalske genrer, som de nu engang bevæger sig i: ”Vi ser en styrke i vores impulsivitet, og den vil vi heller ikke rykke ved. Vi tænker stadig anarki, men nu på en anderledes måde. Man behøver jo ikke sætte vores musik i en bås, for at den kan fungere for folk. For at det kan inspirere.”
At dekonstruere genrekonventionerne handler om at finde eget ståsted inden for musikken, såvel som at rykke ved de fordomme og forventninger, folk har til sigøjnermusik. ”Det har været svært at afkode nuancerne i den kommercielle gypsy-musik. Tidligere ville vi spille med på klicheerne. Musikken var meget karikeret og stereotyp,” siger Ćurčić og fortsætter: ”Da vi begyndte at tænke mere over, hvad vi egentligt lavede, da udviklede vi os. Jeg har for eksempel fjernet min accent på den nye plade. Jeg opdagede, at det blot var endnu en barriere for at kunne udtrykke noget, som var mere personligt.”
En fusion af modsætninger
TAKO LAKOs musik er blevet defineret som en kombination af to modsætninger, som man normalt ikke sammentænker. Til en koncert i England var der en fan, som råbte til dem på scenen, at deres musik var som en slags gypsy rave. Og det udtryk har bandet taget til sig: ”Det er så sjovt, hvilke associationer vores musik kan vække hos folk. Gypsy forbinder man ofte med noget akustisk, en worldly lyd, global inspiration, violin, noget råt. Rave, på den anden side, er også vildt, noget elektronisk, men en mere produceret lyd. Sammen bliver det til et kontrolleret vanvid.”
”En engelsk anmelder skrev også engang, at vores musik var som et møde mellem Gogol Bordello og Depeche Mode. En association som dog giver god mening. På den ene side har du det her gypsy punk, hvor det er ren anarki, smadder og trashy lyd. På den anden side har du totalt kontrolleret og mere konstrueret storladenhed i Depeche Mode. Det er to modpoler, som ikke burde hænge sammen, men som vi på en eller anden måde formår at kombinere i vores musik. Det er især noget, vi har forsøgt at skabe i Pulse Riddle. Vores lydbillede er derfor blevet mere globalt i udtrykket.”
Varm op til aftenens release-party til TAKO LAKOs Pulse Riddle.
TAKO LAKO spiller kl. 21 i aften på Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V.
Entré: 140 kroner + gebyr.
https://www.facebook.com/TakoLako
