UNGARN EFTER VALGET III | I den tredje og sidste analyse af Ungarn efter valget har Kristina Vas Nørbæk set på konsekvenserne for civilsamfundet i landet. En sag om “norske fonde” lægger pres på NGO’ernes frihed i Ungarn.
Nogle få dage efter Fidesz’ sejr ved parlamentsvalget i april kom daværende statssekretær János Lázár med en bemærkelsesværdig udmelding. Lázár beskyldte den uafhængige fond/NGO Ökotárs Alapítvány (Hungarian Environmental Partnership Foundation) for at uddele norske fondsmidler til organisationer, der har politisk tilknytning – især til partiet LMP. Derudover kritiserede han, at der sad personer med kontakt til bestemte oppositionspartier i bedømmelsesudvalget.
Lázár beskyldte ”nordmændene” for at finansiere oppositionen. Ökotárs afviste disse beskyldninger og påpegede, at Lázár henviste til dokumenter og hændelser, som var sket for lang tid siden. Eksempelvis var daværende medlem af bedømmelsesudvalget, András Schiffer, dengang slet ikke partimedlem eller politisk aktiv. Det var først mange år senere, at han stiftede partiet LMP (Politik kan være anderledes).
Organisationen, som i Ungarn bliver kaldt ”de norske fonde”, dækker i virkeligheden over de såkaldte EØS-midler (på engelsk EEA). Det er støttemidler til EU’s nyere medlemslande, som doneres i forbindelse med Norges og andre EØS-landes (Island og Lichtenstein) samarbejde med EU. Det er de tre donorlande, som bestemmer, hvilke projekter som støttes, og det er også dem, der står for kontrol med gennemførelsen af projekterne og kræver dokumentation for udgifterne.
Bekymring i Norge
En stor del af pengene går til forskellige udviklingsprojekter i sundhedsvæsenet og til by- og boligudvikling og blev uddelt via et kontor under statsadministrationen indtil den 1. januar i år. Men regeringen har besluttet, at ændre på modtagelsen og kontrollen af EØS-midlerne således, at administrationen blev flyttet fra departementet til et uafhængigt statsligt selskab.
Norges Europaminister Vidar Helgesen har udtrykt sin bekymring over denne ændring, idet det vanskeliggør kontrollen med tildelingen af midlerne. Ungarn har ensidigt ændret på aftalen, påpegede Helgesen, og efter nogle forhandlinger, der ikke kunne løse uenigheden, besluttede Norge foreløbig at indstille udbetalingerne.
Her kan du læse mere om hvordan EØS-midlerne bliver brugt i Ungarn
Den anden del af EØS-midlerne bliver dog ikke administreret via staten. Det er dem, som støtter civil samfundet, forskellige NGO’er. Projekter, som vil fremme mediefriheden, tolerance, social og kulturel inkludering, roma-integration samt miljøbevægelsen. Det er kun en brøkdel af de 153 millioner euro, som bliver brugt på civile initiativer, og her spillede Ökotárs Fonden en vigtig rolle. Donorlandene lægger stor vægt på, at disse midler skal administreres uafhængigt af regeringen, idet NGO’ernes mål netop er civil kontrol med magten.
Trusler mod NGO’er
Udbetalingerne til projekter under Ökotárs er ikke blevet stoppet, og derfor beskyldte Orbáns regering Norge for utidig politisk indblanding. Eftersom parterne ikke kunne blive enige om den fremtidige administration, begyndte János Lázár at presse selve de ungarske NGO’er på deres eksistens. Lázár påstod, at her er tale om offentlige midler, som statsadministrationen skal føre kontrol med, derfor kom Statens Revisionskontor (KEHI) på besøg hos flere af disse NGO-er og stillede krav om samarbejde.
KEHI krævede dokumentation for, hvem som har modtaget støtte, og om beslutningsprocessen samt e-mail-korrespondance mellem donorer, formidlerorganisationen og modtagere. Større NGO’er, som TASZ (Selskab for Frihedsrettigheder) og Transparency Internationals ungarske fond, har afvist et samarbejde, men offentliggjorde i stedet en del dokumenter på deres hjemmesider. Men det lykkedes dog at skræmme de mindre organisationer, som indvilgede i at samarbejde. Sanktionen Lázár har stillet i udsigt var, at deres CVR bliver inddraget, så de ikke længere kan eksistere som NGO. Ökotárs Fonden påpegede dog, at regeringens indgriben er ulovlig. Vidar Helgesen har også givet udtryk for sin bekymring og opfordrede de ungarske myndigheder til at rette henvendelse til EØS-midlernes administrationskotor i Brussel, Financial Mechanism Office.
“Ungarske myndigheder har ensidigt brudt aftalen om forvaltning og implementering af EØS-midlerne. Den ungarske regerings opførsel i denne sag er beklagelig. Dette er kommunikeret til de ungarske myndigheder”, udtalte Europaminister Helgesen.
Ungarn risikerer yderligere isolation
Péter Sárosi fra TASZ og Péter Nizák leder af OSIFE’s kontor i Budapest (Open Society Initiativs) mente samstemmende i et samtaleprogram på den uafhængige kanal ATV, at regeringens mål er at presse NGO’er og hæmme den civile kontrol. De mente ikke, at de ”Norske fonde” vil blive skræmt, de vil fortsætte med at støtte disse organisationer.
Regeringen lagde yderligere pres på disse civile organisationer ved at stille en politianmeldelse i udsigt. Ordfører for udviklingspolitik Nándor Csepreghy udtalte, at der allerede foreligger en undersøgelse af støtteperioden 2008-2010 ved Ernst & Young, som angiveligt skulle have afsløret ulovligheder. Undersøgelsen blev bestilt af Financial Mechanism Office i Bruxelles, og Ernst & Young har allerede meddelt, at de ikke vil udlevere rapporten. EØS-donorerne har offentliggjort deres krav på EEA’s hjemmeside og det brev, som fondens bestyrelse har skrevet til Viktor Orbán.
Hvis regeringen realiserer sin trussel og inddrager NGO’ernes tilladelse, så ville det bestemt vække harme i EU og tilmed krænke flere EU- og FN-aftaler, som Ungarn har underskrevet. Det ville isolere Orbán-regeringen endnu mere i Europa.
EØS-donorernes nyeste udtalelse om konflikten på eea-grants.org hjemmeside: http://eeagrants.org/News/2014/Status-on-the-suspension-of-the-EEA-and-Norway-Grants-to-Hungary
